Profile
Blog
Photos
Videos
Mission Beach - 40.dag - 24.10. Bilen afhentes vedmiddagstid og vi er rigtig parate til forlade Cairns mod nye oplevelser. Det viser sig desværre ret hurtigt at bilens styretøj ikke er optimalt (trækker mod venstre) og med tanke på at vi skal mange tusinde kilometre beslutter vi at køre tilbage til udlejer inden vi når helt ud af Cairns. Vi får en ny bil 1 time efter - en rød Toyata ?. På vores vej til Mission Beach gør vi holdt ved et meget stort vandfald "Babinder Boulderes" - helt vildt flot. Vi kører videre og ankommer til Mission Beach først på aftenen. Mission Beach er en lille by - der er en flot 14 km lang sandstrand med vajende palmer og regnskov og herfra er der kun 4-5 km ud til revet. Vi spiser nogle kæmpe pizzaer og mørket har nu lagt sig. Vi har ikke booket hotel fra Cairns og erfarer nu at der ikke er mange muligheder men det lykkedes os at få plads på "Treehouse" et stykke udenfor byen Mission Beach. "Treehouse" (var ramt af cyklonen "Larry i 1996) ligger i naturskønne omgivelser omgivet af regnskoven og er et rigtig Backpacker sted samt for personer der går helt vildt op i kryb og fugle. Som navnet måske fortæller er det et stort åbent træhus. Der løber en masse firben rundt og de siger altså nogle sjove lyde specielt om natten når det er meningen man skal sove. Der går ikke lang tid førend vi spotter den største edderkop(vi nogensinde har set!) og den bliver hurtig genstand for massefotografering! Vi ligger os til at sove dvs. Tine bruger det meste af natten på at lære dyrelyde og se i nattemørket om der nærmer sig noget faretruende.
Mission Beach - 41.dag - 25.10. Dagen bruges til en gåtur ud til spidsen af stranden - ret fristende at bade men vi tør ikke risikere et møde med en jelly fish så vi lader være. Vi booker en snorkel tur til næste dag men får desværre senere på dagen at vide den ikke bliver til noget idet der ikke er nok tilmeldte - ØV! Vi sover igen på Treehouse og om aftenen får vi igen en helt stor naturoplevelse - den største sommerfugl der findes kommer flyende og sætter sig i køkkenet. Vi får at vide den kun lever i 5 dage hvorefter den dør. Igen bliver der fotograferet på livet løs. Tidligere på dagen har Tine spurgt ejeren af Treehouse om den kæmpestore edderkop. Har fået at vide den ikke er farlig (tør nu godt stå under køleskabet igen) - er en hun edderkop og har boet deroppe i sit spind de sidste 4-5 måneder. Tine er overbevist om at hun hele natten har set et stort dyr med 2 store lysende øjne sidde oppe i loftet!!!
- comments