Profile
Blog
Photos
Videos
Tokyo - 1 dag - 15.9. Ankomst Tokyo kl. 9:25 (lokal tid) - faktisk 5 minutter før tid! Vores private rejsearrangør (læs: Jeppe) var godt forberedt idet der hjemmefra var booket mobiltelefon til afhentning i lufthavnen. Det gik forholdsvis nemt at finde frem til mobiltelefonen men forinden fik vi en første erfaring mht. japansk hjælpsomhed. De er meget venlige og vil gerne hjælpe også selvom de ikke er helt sikre på at de feks. kender vejen. Så hvis sætningen afsluttes med feks.: "I think" betyder det oversat til dansk: "Jeg ved det faktisk ikke men så har jeg da hjulpet".
Når vi alligevel befandt os i lufthavnen havde rejsearrangøren også fundet ud af at det var smart og få lavet samtlige reservationer til de mange togture i de kommende 3 uger - så det gik vi igang med..... fandt endelig frem til kontoret efter at have kørt en del rundt op og ned i elevatorer i flere plan (med vores rullende materiel!). Det skal indrømmes at vi på dette tidspunkt havde en del grus i øjnene grundet manglende søvn og de japanske skrifttegn gjorde det ikke bedre. Vores rejsearrangør havde også anskaffet "Japanese Rail Pass" (hjemmefra) så Jeppe og Frederik forsvandt ind på kontoret for at få lavet de mange pladsreservationer til de mange togture. Klokken var nu blevet 13:30 (det tog sin tid - men det har senere vist sig at være en meget fornuftig disposition! - hvor er vi glade for ham rejsearrangøren). Nu var det blevet tid til at finde vej til hotellet (booket hjemmefra - selvfølgelig). Her stiftede vi så bekendtskab med Tokyo subway - hvilket var noget af en oplevelse! For det ikke skal blive for lang en beskrivelse er her nogle stikord: STORT, labyrint, effektivt, punktligt (kører hver 2. min - og man skal bare være hurtig), forvirrende (for nybegyndere), fascinerende osv. Her skal også tilføjes at nu begynder de 2 store flotte kufferter måske alligevel at blive for meget!???? Efter at have kæmpet os igennem subway og menneskemylder når vi endelig frem til hotellet ca. kl. 16:30. Det oprindelige planlagte program er annulleret!!! Fint hotel - megen støj (okay - det er jo også Tokyo...). Efter indtjekning gik vi på jagt efter noget at spise og finder en god japansk restaurant - vores første møde med pinde! - Vi bliver enige med hinanden om at det skal vi nok få lært (i hvert fald hvis man er sulten nok) Samtidig kan vi konstatere at "rygning" absolut ikke er forbudt og restriktioner ikke er slået igennem på dette område (til Tine`s store skuffelse som jo har lagt dem på hylden).
Tokyo - 2. dag - 16.9. Efter at have sovet nogle timer (vi er fortsat ramt af tidsforskellen) har vi besluttet at dagen skal bruges i "Electronical town". Efter gårdsdagens læring mht. Tokyo subway er vi allerede blevet mærkbart bedretil at finde vej (jeg ved det lyder mærkeligt sådan henover en nat) men vi finder faktisk hurtigt frem. Drengene er totalt henrykket - Nikoline finder også sin egen lille fortrukne "dims" - en smart lille dvd afspiller. Lidt skuffende viser det sig at den internationale afdeling faktisk ikke er så stor men det lykkedes os at finde en lille smart "pink" sag (læs: sådan en IT ting). Det viser sig at der faktisk i disse dage afholdes en kæmpe SUMO turnering i Tokyo (der holdes kun 6 på et helt år - så hvor heldig kan man lige være og så ramle ind i den største!) .....)Vi finder Stadion og køber billetter.....resten af dagen bruges på at se SUMO turneringen - det er ret vildt. Det er tilladt at gå ud af stadion èn gang og det benytter vi os af (har brug for et lille mellemmåltid). Vi vender tilbage til stadion eller dojoèn (på japansk) og oplever de største SUMO brydere kæmpe......fantastisk oplevelse som absolut kan anbefales (er foreviget med kamera sådan ca. 200 billeder). Efter spisning vender vi tilbage til hotellet og der skal pakkes til næste dag hvor vi skal tidligt af sted - ud af Tokyo og næste destination Fuji. Vi beslutter os for at ompakke(skal senere vise sig at være en meget klog beslutning) og det ender med en meget spartansk oppakning de næste 10 dage (backpacker). Vi får opbevaret de 2 meget store flotte kufferter på hotellet i Tokyo idet vi jo vender tilbage hertil.
- comments