Profile
Blog
Photos
Videos
Nara - 5.dag - 19.9. Vi sover lidt længere - tager en taxi ind til byen. Vores rejsearrangør har fundet ud af at der går en bus der kører rundt mellem seværdighederne som man kan stå af og på - vi går ind på turistkontoret for at få info om bussen. Der er en venlig dame der viser og indtegner hele ruten på et kort for os og fortæller at det slet ikke kan betale sig at tage bussen idet alle attraktioner ligger i gåafstand og hele ruten tager ca. 3 timer. Spørger herefter om vi er interesseret i at få vores egen guide (gratis). Det takker vi selvfølgelig ja til og efter 5 minutters venten ankommer Yuriko (en lidt ældre dame - meget energisk og med et rimeligt godt engelsk sprog). Således guider hun os igennem Nara, parken med bambier som er tamme og kan håndfodres til stor moro for alle, de fantastiske buddhist templer, Shinto templer, japansk have og vi får en hel del meget værdifulde informationer mht. japansk te ceremonier(de 4 dele ceremonien består af: renhed, ydmyghed, harmoni, stilhed) og kultur i det hele taget (hvad forskellen er på budisme og shinto) og meget mere. Vi inviterer Yuriko på frokost - det er vel det mindste vi kan gøre idet hun nu har guidet os ca. 6 timer. Vi tager lidt ned i byen efterfølgende - køber sushi og andet godt og beslutter os for at spise på hotellet - hygge lidt og gå forholdsvis tidligt i seng.
- comments