Nu er jeg fremme. Jeg er landet midt i en scene taget ud af "Loevernes Konge", som vi naturligvis saa i gaar paa hoejskolen for at komme i den helt rette stemning. Vi snakker oede sletter, hoeje bjerge, stoevet roedlig sandjord, smaa vandhuller, bagende sol, primitive lerhytter og eksotiske dyr i det fri. Vi har fritgaaende zebraer og kameler i baghaven! Jeg kan slet ikke faa armene ned, for det er langt smukkere, end hvad billeder kan vise. Og jeg er pludselig en del af det.

Daraja og Global Platform ligger i et indhegnet omraade, som ca. har en omkreds paa 5 km. Det er naesten som et helt lille landsbysamfund med hytter, plantage, fordboldbane, toerresnore og udendoers sofaomraader. Vi har vores egne to bygninger - en hvor vi bor, og en hvor vi har undervisning. Vi skal spise to gange om ugen med pigerne paa Daraja, saa der bliver rig mulighed for at faa snakket en masse med kenyanske unge.

Undervisningen er virkelig spaendende. Vi har allerede vaeret omkring emner som kultur, forskellige stammer (til information har Kenya 42 forskellige stammer), kropssprog og hilsner og familiehierarki. Vi er desuden startet med swahili undervisningen med en virkelig god laerer, Jessie. Saa der gaar helt Hakuna Matata i den hernede

Vi har allerede vaeret paa ekskursion ude i "det rigtige Afrika" paa den anden side af murene til Daraja. Vi var i mindre grupper rundt i nabolandsbyerne med en lokal guide. Vi moedte en enlig kvinde, som var blevet skilt fra sin mand, og som havde bygget sin eget lerhytte! Hun dyrkede sin egne groentsager og solgte dem i egen butik. Billedet er fra moedet med denne kvinde og hendes familie. Den lokale guide praesenterede os ogsaa for en gammel kvinde og hendes soen, som boede paa toppen af en bakke uden mulighed for skygge i en lille og meget primitiv lerhytte (nogenlunde svarende til de skraekvideoer der vises i Danmark i forbindelse med indsamlingsshows til velgoerende formaal i Afrika). De havde en forfaerdelig tragisk historie, eftersom de havde begravet tre af kvindens boern/hans yngre soeskende. De viste os gravene, som laa paa deres egen grund. De havde intet, men blev heldigvis hjulpet af nogle lokale fra landsbyen. Det var virkelig en socialrealistisk oejenaabner pludselig at blive dirkete konfronteret med den slags skaebner. Fattigdom blev virkelig sat i et stoerre perspektiv, hvor lommefilosofisk og klichefyldt det end lyder. Han introducerede os ogsaa for en somalisk familie, som mod den kenyanske regerings lovgivning fortsat omskaerer pigeboern. Det loeber mig koldt ned af ryggen, naer jeg taenker paa de stakkels pigers skaebne. Det er dog helt sikkert et emne, som vil blive taget op til debat igen og igen.. ligesom det faktum, at en af vores laerere paa platformen har to koner. Afrika er saa anderledes!

Jeg havde egentlig taenkt mig at forfatte et par ord, men endte i stedet med en mindre roman. Jeg er fyldt af nye indtryk og ser frem til at udforske Afrika meget mere de kommende maaneder