Så var tiden kommet til Verdens største sandø - Fraser Island. Vi ankom til Rainbow Beach tidligt mandag morgen og kl. 14 havde vi sikkerhedsmøde omkring Dingoer, og hvordan man kører rundt på øen. Vi blev delt i små grupper, som skulle være vores "familie" de næste dage. Det var dem vi skulle køre med og lave mad med. Vi var 8 i hver bil, i alt 34 deltagere. Vi startede tidligt tirsdag morgen for at nå færgen til Fraser, og få det til at passe med tidevandet når vi skulle køre på stranden. Vi startede med at gøre holdt til frokost, hvor vi derefter kørte videre til en sø der lå lidt inde på øen, som man kun kunne komme til ved at gå 2,5 km på brandvarm sand. Der var da lidt skygge ind imellem, men ikke noget der gjorde nogen forskel. Det tog næsten en time før vi var fremme, og så trængte vi også til at komme i vandet. Vi havde et par timer ved søen inden vi skulle tilbage og finde lejren og lave aftensmad. Vi skulle sove tre i hvert telt, uden andet underlag end sandet. Toilettet bestod af et telt, med en spand og et bræt over. Virkelig primitivt! Dag to startede med fælles morgenmad, vi var alle ret trætte og mørbanket efter en nat i et lidt for lille telt på et hårdt underlag af sand. Nadia var specielt hårdt ramt, og de første mange timer sov hendes hænder stadig, efter en halv nat hvor blodet ikke var løbet hele vejen rundt i kroppen. Maria startede ud med at køre, gennem sten og vand og andet 4x4-krævende terræn. Vi kørte mod Indian Head, som er det højeste punkt på øen. Der skulle kæmpes lidt for at komme op og nyde udsigten, men den var det værd! Så var det tid til en dukkert i nogle champagnepools, hvor vi havde en times tid til frokost og afslapning. Efter frokost kørte vi forbi det mest fotograferede skibsvrag, Maheno. Ikke specielt meget mere spændende end en hvilken som helst anden rustbunke, men der blev alligevel taget en 10-12 billeder. Derefter var det tid til is og andet nedkølende. Der blev både købt is, slush-ice og cola. Vi var efterhånden nået til det punkt, hvor vores kølebokse kun bestod af vand, så vi mente vi fortjente en kold cola. :) Sidste stop på dagen var ved Eli Creek, en lille å med nok strøm til at man kunne starte i den ene ende på en luftmadras, og stille og roligt flyde ned i den anden ende. Da vi ikke synes det var voldsomt varmt, og vi kun havde en times tid, droppede vi badetøjet og gik igang med billeder sammen med en af de andre fotonørder. Det blev dog afbrudt....