Hva så der Denmark!

2 ugers arbejde i River Valley stod den nu på med Kay og Jonas. Vi blev hentet i den nærmeste by Taihape af Daniel, en ung fyr som var igang med at blive raftinginstruktør i River Valley. Da han begyndte at bruge ordet slave om os og vores arbejde blev jeg sgu lidt bange for hvad vi havde rodet os ud i. Men arbejdet viste sig at være okay. De første par dage skulle man dog lige vende sig til at der rent faktisk var tale om arbejde og at det ikke bare var en badebillet... desværre :) Når det så er sagt så var arbejdet nu heller ikke så værst og taget i betragtning alt det vi fik for det + at vi kunne arbejde sammen og i vores eget tempo har det klart været det hele værd!

Arbejdet begyndte kl. 10 hvor 2 af os gik i gang med housekeeping og den tredje var i køkkenet. Vi roterede hver dag, hvilket betød to dage med housekeeping og så en dag i køkkent. Vi arbejdede så til omkring 12, hvor vi fik frokostpause som vel varede en halv times tid eller hvor lang tid vi nu gad dovne den :) Derefter arbejdede vi til ca. halv 3 - 3 og så var der FRITID! :) Men vi skulle også servere og vaske op for gæsterne og selv spise lækker aftensmad så vi skulle være på pinden igen halv 7. Arbejdet sluttede omkring 9 nogle gange tidligere andre gange lidt senere. Men så kunne vi også drikke! Så vi vi var altså på pinden i ca. 7 timer om dagen, men vi arbejdede nok nærmere 6. Nogle dage var dog lettere end andre, hvis bussen ikke var fuld, eller vi havde vores ugentlige aktivitet (rafting og hose trekking), havde vi måske kun ca. 4 timers arbejde :)

Vi raftede en af de første dage og det var pisse sjovt. Vandniveauet i floden var meget lavt, så den store raftingbåd var skiftet ud med en tomands oppustelig kano, hvilket betød at vi selv skulle styre og at der ingen instruktør var i båden til at hjælpe. Mig og Kay hoppede i en kano sammen og det viste sig hurtigt at vi ikke havde det største talent for rafting :) Vi røg begge ud et par gange og vores guide Derek sagde at han aldrig havde set folk "svømme" de steder vi gjorde. Det var skide skægt, men også ret svært og hårdt. De gange jeg var i vandet var jeg hjælpeløs, med andre ord blev man bare revet rundt i vandet, mens man håbede på ikke at ramme de store sten alt for hårdt og komme op til vandoverfladen på et tidpunkt. En af gangene blev jeg fanget under vores kano, men kom heldigvis fri og grinte da også gennem hele episoden. Men da vi hørte efterfølgende at flere raftere havde mistet livet gennem de rapids vi lige havde været igennem gik det ligesom op for en at det kunne gå helt galt. Vi havde dog alle 3 en fantastisk tur og bedst af alt, den var helt GRATIS!

Vores fritid blev for det meste brugt nede ved den fantastiske flod som vi ofte havde helt for os selv da der ingen bus var i dette tidsrum. Så den stod på ren afslapning med musik, fodboldtennis, amerikansk fodbold og badning. En af dagene prøvede vi også golfbanen, hvilket bare bestod af et stort græsareal, hvor vi formåede at miste 5 ud af vores 6 bolde. Den anden aktivit vi fik gratis var horsetrekking. Hvilket jeg faktisk var ret glad for da jeg gerne ville prøve det, men det aldrig ville være noget jeg brugte penge på. Vi havde da også en rigtig sjov dag med det og det var rigtig flot landskab vi red igennem på Pedro (min hest), Bandit og Turk. Men røven var sgu lidt øm efter omkring 3 timers ridning op og ned af bakker.

De andre medarbejde var ikke altid lige tilfredse med os, da vi ofte havde tømmermænd og ikke arbejde med den allerstørste seriøsitet. Men efter nogle dage hvor vi ofte fik at vide vi lige skulle gøre dit og dat igen blev det bedre. Og med vores charme begyndte de da også alle at holde af os og arbejdet blev lidt nemmere og de lidt vrede blikke i begyndelsen blev vendt til grin resten af tiden. Især vores aftener i køkkent med kokken Miranda var skønne. Vi sang ihærdigt med på Tina Turner "Your simply the best" etc. mens vi varmede op med det første jug og så vaskede vi selvfølelig også lidt op :)

I det hele taget bød mange af aftnerne på spieghts jugs (kander med øl) hvilket er en fantastisk øl! Vi havde halv pris i baren og det blev udnyttet til fulde. En af aftnerne spillede vi bl.a. flip cup med kiwi-bussen og det endte med at Jonas og hans hold stod i undertøj på bordene og dansede åhhh Magarina. Det var en rigtig sjov aftenen og dem var der flere af. Nogle busser var mere stille end andre og baren lukkede klokken 12 så nogle aftener forsatte vi på værelset med hvem vi nu havde mødt og forsatte drikkeriet. Vores sidste aften i River Valley skulle selvfølgelig være en stor en, bussen var stille så vi havde istedet en god aften med hinanden og personalet (Derek og Spencer raftinginstruktører) og Claire (bartender). Vi skulle bl.a. igennem det klassiske River Run som alle slaver får som en afskedsgave. River Run består i alt sin simpelthed af 4 af de værste shorts baren kan tilbyde fordelt ud på bardesken, som viser den nærliggende flod og så er det ellers skål, mens man arbejder sig ned af floden. Med dem, en masse jugs og jagerbombs i baggagen blev det en sjov og fuld sidste aften i River Valley, der endte med at Jonas og Kay smed et par jugs fyldt med vand på mig mens jeg sov, så alt var gennemblødt... Tak drenge.

I det hele taget er mig Jonas og Kay endt med at blive rigtig gode venner og jeg kommer bestemt til at savne dem. Jeg vil uden tvivl sige at det er blevet til et rigtigt venskab med dem, hvor mange andre man møder på vejen mere er bekendte som man bestemt har det sjovt med, men det bliver selvfølgelig ikke rigtige venner på så kort tid. Planen er da også at vi skal ses igen, hvilket ikke burde være umuligt da de bor i Frankfurt.

River Valley var en god tid og jeg er rigtig glad for jeg fik den oplevelse med i baggagen. Ret unikt at bo så isoleret i 2 uger, men samtidigt få en masse aktion. Jeg hoppede på bussen mod Wellington og faldt i snak med en dansk gruppe som dog blev længere i Wellington. Så da jeg hoppede på bussen dagen efter med kurs mod sydøen og Kaiteriteri var det endnu engang en helt ny bus uden bekendte for mit vedkomne. Heldigvis endte jeg tilfældigvis med at sidde ved siden af Sam fra england og vi faldt i snak, så jeg blev hurtigt del af en ny lille gruppe med Sam, Sarah fra England og Hariet fra Tyskland. Rigtig søde mennesker, men det virker som om at det bliver mere stille roligt end det har været med Kay og Jonas, hvilket nok også er meget godt, for så for jeg sparet nogle penge på alkohol :)

Kaiteriteri havde en rigtig flot strand men turen dertil var rigtig lang og stemningen i bussen var ikke den allerbedste og vores buschaffør virkede lidt som en klovn. Heldigvis var stemningen meget bedre dagen efter da turen gik mod Westport og folk virkede til at komme godt ud af det med hinanden, buschafføren er dog stadigvæk ret irriterende. Turen til Westport var rigtig smuk og jeg kan allerede nu forstå hvorfor sydøen bliver beskrevet som den smukkeste. Vi kørte igennem træbeklædte bjerge, mens en stor bred flod løb langs vejen, som var det eneste menneskeskabte i nærheden.

Så gik turen mod Lake Mahinapua hvor vi havde stor udklædningsfest på den lokale pub. Temaet var noget startende med "P" og vi 4 klædte os ud som playingcards, selvom jeg kraftigt overvejede princess :) Det blev en kanon aften hvor hele bussen festede sammen og rigtigt lærte hinanden at kende. Og det var imponerende at se hvor meget folk havde gjort ud af det, der var bl.a. Pac-man, picture, puzzle, prostitue, present, piano osv. osv. Det var bestemt med til at gøre aftenen sjovere at alle havde gjort så meget ud af det.

Turen mod Franz Josef var igen rigtig smuk, så alt er godt. Og alt blev endnu bedre for da vi ankom til Franz Josef skulle vi helihike på Franz Josef Glacier. Dvs. vi blev fløjet op på glacieren i helikopter hvorefter den stod på 3 timers vandring på glacieren inden turen gik hjemad i helikoper igen. Det var helt sikkeret en rigtig stor oplevelse ikke kun på grund af glacieren, men også det at prøve at flyve i helikopter, og bjergene med vandfald, som omringede glacieren. Så udsigten var ikke mindre end fantastisk! Sneen var desværre meget beskidt så det var ikke bare kridhvidt, men det var bestemt stadigvæk en oplevelse for livet. Nogle af kløfterne i isen er helt op til 300 meter dybe, så man skal have en guide med for ikke lige at trille ned i dem :) Vores guide Will var kanon og da vi skulle igennem en tunnel i glacien kunne man enten tage den tørre eller våde (seje) vej. Den tørre bestod i at man klatrede op af et hul halvejs igennem. I den våde skulle man ned på alle fire og masse sig igennem en lille sprække. Jeg skulle selvfølgelig være sej så jeg tog den våde og begyndte at masse mig ind. Men det gik ikke skide godt da tunnel drejede og mit venstre ben var strakt bag mig og sad fast så jeg ikke kunne bøje det og komme videre. Der var en lille optræk til panik sådan at føle man sidder fast i en lille sprække midt inde i en glacier, mens ens hånd bliver mere og mere følelsesløs fordi den er i isende koldt vand i lidt for lang tid. Heldigvis kom jeg fri ved at kravle lidt baglæns igen så jeg kunne bøje mit knæ og endelig kom jeg igennem den skide sprække! Vores 11 mandsgruppe havde det rigtig sjovt på glacieren og turen var heldigvis de mange penge værd. Og dagen blev endnu bedre da vi kom jeg fra helihiken og hoppede i et spa med forskellige hot pools som vi fik gratis adgang til fordi vi havde været oppe på glacieren.

Nu er det morgen og jeg ligger spændt i min seng da jeg skal skydive om halvanden time hvis vejret tilader det! Så det er nogle dyre, men ikke mindst vanvittigt fede dage jeg oplever lige nu! :D

Håber alle har det flot derhjemme, for hernede lever jeg sgu livet vil jeg sige :)

Spændte hilsner Rasmus