Halløj igen! :)

Nu stod den på New Zealand og et nyt eventyr. Jeg var lidt spændt da det nu for alvor "bare" var mig. Min første udfordring bestod af at sove i Auckland lufthavn. Det var en lang nat, men jeg fik da sovet lidt + sparet lidt penge! I Auckland mødte jeg op med Ross igen, som mig og Casper mødte i Sydney. Det var rigtig hyggeligt og når jeg kommer tilbage til Auckland har vi aftalt at tage på et par ture sammen, hvis han kan få det til at passe med sit job. De første dage i Auckland var dog lidt mærkelige må jeg indrømme, da jeg ikke rigtig havde energi til at møde nogle nye mennesker og derfor mere bare var for mig selv. Jeg var bl.a. i biffen alene og se Hobitten, lidt ensomt men det var hvad jeg havde lyst til og den var da også rigtig god. Den mærkelige fornemmelse i kroppen forsvandt dog heldigvis hurtigt da jeg har mødt nogle kanon mennekser på kiwi-bussen. Kiwi-bussen er måden jeg har valgt at komme rundt i New Zealand på. Den fragter mig fra Auckland på Nordøen til Christchurch på Sydøen og undervejs stopper den de "bedste" steder i New Zealand, hvor man så laver forskellige aktiviteter og overnatter inden man springer på den samme bus dagen efter med de samme 50 festglade mennesker man ankom med. Medmindre man altså vil bruge flere dage samme sted, så det er en super måde at møde nye mennsker på, da man laver aktiviter sammen og sover på de samme hostels. Især to tyske drenge ved navn Jonas og Kay er jeg blevet rigtig gode venner med og vi har rejst sammen lige siden vi stod på bussen første gang!

Først gik turen fra Auckland mod Hot Water Beach, hvor man kunne grave sin egen lille pool på stranden, da den gemotriske aktivitet er ekstrem her hvilket betyder at vandet er skide varmt hvis man graver lidt. Vores fosøg på at grave en pool endte dog med en mindre fiasko, da vandet i vores "pool" var så varmt at det kogte. Fra Hot Water Beach gik turen mod Waitomo, som er kendt for deres glowworm caves. Glowworms er egentligt ikke orme, men et slags insekt i pubbe, der lyser klart i toppen af grotterne for at lokke andre insekter ind i dens klæbende tråd. Mig og en masse andre fra bussen købte en tur igennem en af grotterne iført våddragt, hjelm og badering. Det var ret fascinerende at glide langsomt igennem en kæmpe grotte, hvor der nogle steder var over 50 meter til toppen, på badering og kigge op på små lysende prikker, der mest af alt mindede om små stjerner på en stjerneklar nattehimmel. Efter Waitomo gik turen til Rotoura, der er en af de mest turistbesøgte steder i New Zealand grundet den massive geomtriske aktivitet og fremtrædende Maori kultur. Men det var nu ikke det jeg havde mest sjov med i Rotoura. Det var derimod lugeing, der består i at race ned af en bjergside i en lille åben gokart med en fart der får gummiet på hujlene til at lugte brændt, mens man desperat prøver at overhale alle vennerne på alle tænkelige måder. Vi var ca. 8 drenge som havde nogle vanvittige og til tider halvfarlige løb ned af bjergsiden. Jeg blev bl.a. kørt af banen, en anden kørte ind i en væg så hans solbriller knækkede og han fik et blåt øje, mens en tredje styrtede på det stejleste stykke og gled små ti meter mens han bremsede med mavsen.. av.. Men ja det var ihvertfald skide skægt! Dagen efter og inden vi forlod Rotoura til fordel for Taupo, så vi dog også nationalparken som Rotoura nok er lidt mere kendt for. Her kan man se jorden boble og gejsere skyde 20 meter op i luften pga. af den gemoetiske aktivitet.

Inden vi ankom til Taupo havde Kay, Jonas og jeg allerede besluttet at vi ville blive her en ekstra overnatning, da vi alle har rigeligt med tid og ikke gider skynde os igennem New Zealand. Det endte dog med at blive 5 dage i Taupo, da The Tongariro Alpine Crossing, som af mange bliver kaldt verdens bedste one day hike, var lukket de første dage pga. af vejret og vi ville simpelthen opleve den crossing. Vi brugte bl.a. dagene på at få slappet lidt af og sovet længe da dagene på bussen indebærer buskørsel tidlig morgen, aktiviteter om dagen og druk om aftenen, så der er nok at se til :) Endelig kom dagen hvor vejret var godt nok til at lave crossingen. VI stod op før fanden fik sko på, nærmere betegnet kl 5 og tog bussen ned til nationalparken. I bussen fik vi at vide at det ikke var muligt at lave hele crossingen da en af vulkanerne var i udbrud og havde været det de sidste par måneder. Vi kunne derfor kun gå lidt over halvdelen og måtte derefter vende hjemad. Det skuffede os selvfølgelig lidt, men det skulle hurtigt vise sig at alt det vi fik gået, klatret og set var mere end rigeligt. Området som hiken dækker indebærer et par aktive vulkaner, et par uddøde vulkaner (bjerge) og pandekage flade kratere fra tidligere vulkaner og selvfølgelig nogle helt fantastiske udsigter. At gå rundt i dette terræn mindede mest af alt som at gå rundt i en Ringenes Herre film og nogle af scenerne er da også blevet filmet her bl.a. er det her Mont Doom stammer fra. Ikke desto mindre var det ihvertfald helt fantastik og pisse hårdt, da vi enten gik stejlt op ad eller stejlt ned af på løst grus. Efter en masse gåen nåede vi Emerald Lakes der viste "endestationen" på hvor vi måtte gå til. Emerald Lakes er nogle helt turkisblå søer midt i det golde tørre landskab. De er sindssyge flotte, men røgen der kommer fra jorden omkring stinker af rådne æg noget så grusomt. I det hele taget er der en masse røg fra jorden, jeg gætter på det er fra de aktive vulkaner som man jo går på. På vej tilbage valgte vi at give os i kast med bestigningen af Mount Doom, der stod faretruende mørk og stejl for sig selv. Mount Doom er 2300 meter høj og vejen derop var et helvede uden lige. Der er ingen sti, bjerget består af løse små sten så ved hvert eneste skridt glider man lidt tilbage og så er det f***ing, f***ing stejlt. Det tog os vel på den gode side af 2 timer at nå toppen. Det viste sig heldigvis at være anstrængelsen værd da udsigten var helt fantastisk. Der var faktisk lidt sne deroppe, hvilket var meget fedt da det ligesom bekræftede os i at vi var højt oppe. Turen ned var dog nærmest værre end turen op, da den foregik ved at glide på de løse sten og forsøge ikke at falde hele tiden. Det gik dog ikke så godt og da vi endelig nåede bunden havde jeg sår en masse forskellige steder på kroppen. Alt i alt var det en helt fantastisk hike som var al ventetiden værd, men også sindssyg hård. Da vi satte os ind i bussen havde vi været på farten i næsten 9 timer og gået mindst på den gode side af 20 km, hvor de fleste af disse havde været stejlt opad eller nedad uden nogen form for sti.

Da vi havde brugt mange dage i Taupo var det en ny bus som mig, Jonas og Kay hoppede på med helt nye mennesker. Vi kom hurtigt godt ud af det med to søde svenske blondiner ved navn Rebecca og Emma, som vi endte med at være sammen med de næste 4-5 dage. Turen fra Taupo fik mod fantastiske og isolerede River Valley. River Valley er egentlig bare en stor træhytte. Hytten ligger dog lige ned til en flod og i fantastisk natur og med dejlige facilitetter såsom: kæmpe fællesrum med pejs, beach volley bane og en natur der sparker røv. Den nærmeste bygning er faktisk 30 min væk og der er intet mobil signal herude. Vi elskede River Valley med det samme pga. beliggenheden og lejrskolestemmingen der herskede. Dagen gik med fodbold, hopning fra klipper ned i floden og beachvolley. Om aftenen festede vi alle fra bussen sammen med nogle af de mest talentfulde rugby spillere i New Zealand, der tilfældigvis også var der denne dag. De var nogle store fyre og de dansede Haka for os, hvilket er en gammel Maori kampdans, hvis formål er at skræmme fjenden, hvilket virkede fornemt efter hensigten, hvis vi altså var fjenden :) Inden vi tog af sted dagen efter brugte vi tiden ved floden. Mig, Kay og Jonas kunne godt tænke os at blive et par dage længere, men busserne bag os var fyldte, så det kunne desværre ikke lade sig gøre. Men da vi sagde i receptionen at vi virkelig synes dette sted var lækkert spurgte de om vi ikke havde lyst til at arbejde her for fri mad, overnatning, spa og aktiviteter (rafting og horsetrekking). Vi grinte men tænkte ikke rigtig mere over det. Men da vi sad på bænken under det store træ lige ned til floden kiggede vi på hinanden og sagde hvorfor ikke? Vi elskede stedet og stemningen, så hvorfor ikke bare gøre det? Så vi tog impolsivt imod jobbet! Så i 2 uger står den på total isolation i River Valley med Kay og Jonas og selvfølgelig med en ny Kiwi-bus man kan feste med hver eneste aften! Vi kunne dog først begynde efter 5 dage, så vi tog videre til Wellington hvor vi er nu, men imorgen står den på River Valley igen! Det har dog også betydet at jeg bliver nødt til at udskyde min hjemkomst med nogle uger, hvilket betyder at jeg først kommer hjem omkring d. 10 april nu, men er sikker på at oplevelsen i River Valley nok skal blive besværet og de ekstra penge værd!

I Wellington har vi bl.a. været i den lækreste biograf jeg nogensinde har været i og se Django, hvilken jeg vil anbefalde alle til at se. Derudover har vi også besøgt nationalmuseumet, hvilket er det første museum jeg har besøgt i de over 3 måneder jeg har været afsted nu. Ellers er tiden gået med at se Wellington by som er rigtig flot og hyggelig og så selvfølgelig feste med Rebecca og Emma :)

Men ja nu står den på River Valley, hvilket vi alle glæder os til at opleve, da det forhåbentligt bliver en unik oplevelse. Så nu er det i arbejdstøjet! Vi ses på den anden side! :)

Spændte hilsner

Rasmus