Profile
Blog
Photos
Videos
Godmorgen morgenfriske danskere
Endnu en dag er gået her i US of A, og vi har rigtig fået en på opleveren i dag. Turen gik sydpå til Grand Canyon, som var en storslået oplevelse - mildest talt. Vi kan fortælle nok så meget om hvor flot det var, og vise nok så mange billeder, men intet vil yde den rette retfærdighed til stedet. Det skal ses med egne øjne!! Området er så stort, at selv vor egne øjne mister perspektivet. Det er umugligt at opfatte afstande, højder og dybder. Det er svært at skelne om det stiger eller falder, og hvor langt der er ned til Colorado-river, som bugter sig i bunden. Hvad der ligner blot et lille stenkast, viser sig at være 13 km væk. Ikke så sært at man har døbt stedet én af verdens naturlige vidundere. Gorges du Verdon i Frankrig vil aldrig være helt det samme efter at have oplevet Grand Canyon.
Vi nåede KOA campingpladsen ved Williams sidst på eftermiddagen, og fik bestilt noget aftensmad kort efter ankomst. Og igen nævner vi lige USA's trang til at forstørre alt. Kort og godt spiste Anders næsten en halv gris til aftensmad, hverfald den ene side af dens ribben. Han har lært, at han kun skal bestille en "half rack" næste gang. Men det smagte godt, og var rigtig cowboymad - og det er jo det vigtigste.
Vi slog mave resten af aftenen, og Anders terper videre i at lære ML alle de amerikanske stater, deres befolkningstal og hovedetstad. Anders siger "Det er ikke nemt"...
See you in Lake Havasu City.
Over and out
- comments