Som lovet vil jeg prøve at holde bloggen opdateret selvom jeg er lidt bagefter, så her kommer del to af september måned…

Uge 37 var en kort arbejdsuge. I Chile går man meget op i Fiestas Patrias, som er nationaldagen samt dagene omkring. Med andre ord skulle vi kun arbejde mandag og tirsdag, da d. 18. (Chiles Nationaldag), 19. og 20. september var helligdage. Julie, Sidsel og jeg havde besluttet os for at benytte os af de ekstra fridage til at tage på en miniferie i Sydchile. For at få endnu mere ud af ugen og ikke mindst fordi, priserne på busbilletterne i helligdagene steg til det tredobbelte, valgte vi også at tage fri om tirsdagen og rejse allerede mandag aften inden rejsevanviddet vil gå helt amok. Men helt fri for vanviddet blev vi ikke. Bussen endte med at være 1 ½ time forsinket, så da vi endelig kørte fra Santiago var vi godt trætte og glade for at skulle "slappe af"/sove i en bus de næste 8 timer.

Tirsdag:

Vi ankom tidligt tirsdag morgen til Villarrica, hvor vi havde aftalt at mødes med Sidsels roommate Mauricio, som allerede var taget sydpå og som havde sørget for at finde et sommerhus, hvor vi alle fire kunne bo. Mens vi ventede på Mauricio benyttede vi tiden til at få lidt morgenmad og til at udforske Villarrica. Jeg kendte allerede byen, da min onkel Hugo og familie bor der og jeg derfor har været der flere gange. Men det var sjovt at høre Julie og Sidsel snakke om, at det lignede en slags western-by og det fik mig til at se på omgivelserne med nye øjne. Villarrica er en lille by i et enormt smukt område med store søer og en imponerende sneklædt vulkan. Da vi mødtes med Mauricio kørte vi hen til sommerhuset, som lå i en anden by Pucón, som ligger lige i nærheden. Derefter sørgede vi for at få handlet ind til de næste par dage, da helligedagene betød, at alt undtagen restauranter ville være lukket.

Om aftenen kørte vi lidt rundt i området og fik taget billeder af vulkanen i solnedgang. Derefter tog vi op i bjergene til et af de mange steder, hvor man kan bade i termiske bade. Vi valgte et sted der hed Termas Los Pozones, som skulle være rigtig godt og selvom det var sent om aftenen og dermed mørkt, kunne man stadig fornemme, at det var et virkelig flot sted, hvor man var opgivet af bjerge og lige ved siden af en flod der brusede afsted. Det kan klart anbefales at besøge et af de steder, hvor der er varme kilder. Vi havde en dejlig aften, hvor vi fik slappet af ovenpå en lang rejse.

Onsdag:

Onsdagen startede vi med en lækker morgenmad på en café i Pucón. Derefter blev jeg kørt til Villarrica, hvor jeg havde aftalt at møde med min fætter Gerardo, som ville følge mig hen til hans forældres hus. Det var dejligt at få set familien igen og vi havde en rigtig hyggelig dag sammen og fejrede Chiles nationaldag d. 18. september på traditionel vis ved at spise hjemmelavede "empanadas" og "alfajores" og drikke "mote con huesillo".

Julie, Sidsel og Mauricio var ude at trekke, men om aftenen mødtes vi ved en "fonda" (et kæmpestort øltelt) i Pucón. Her fik vi med egne øjne set, hvordan man kunne fejre 18. september med nationaldansen "Cueca", en masse traditionel musik og så fik vi prøvet "Terremotos" som er en meget "farlig" drink som består af hvidvin, grenadine og ananas-is. Det farlige ligger i, at man ikke kan smage hvor stærk drikken er, så man drikker uden at tænke over konsekvenserne L

Torsdag:

Torsdag gik med slemme tømmermænd, som er de konsekvenser, der kommer af at drikke masser af Terremotos (som for øvrigt betyder jordskælv - det gav meningen dagen derpå…). Men på trods af tilstanden fik vi pakket vores ting sammen og kørte af sted mod Lonquimay, hvor vi skulle besøge Mauricios familie. Vi havde fået tilbudt, at vi kunne bo hos hans mors moster, som har en stor gård i udkanten af Lonquimay. Det var en halvlang rejse og vi skulle oven i købet krydse Andesbjergene ved at køre igennem en lang tunnel. Byen er den eneste Chilenske by, som ligger på den anden side af Andesbjergene. Vi kom sent frem, men blev heldigvis modtaget med masser af lækker mad. Om aftenen kørte vi en tur i området, som var dækket af sne. Skiftet i vejrforholdene skyldes at vi var kommet længere op i bjergene og der derfor var et noget koldere klima end i Villarrica og Pucón. Vi fik bl.a. taget en masse billeder i sneen og aftalte, at vi den næste dag ville tage ud og stå på ski.

Fredag:

Da vi vågnede tidligt fredag morgen var der hvidt overalt og det sneede uafbrudt. Vi pakkede dog vores ting og tog op mod et af skisportsstederne. Halvvejs var vi dog nødt til at stoppe ind til siden og sætte kæder på hjulene, da der var så meget sne, at det var svært at køre. Da vi endelig kom op til skisportsstedet var der lukket på grund af for meget sne og fare for snestorm!!! Tænk, at der kan være for meget sne til at stå på ski…!!! Heldigvis var vi forberedte på, at planerne kunne blive ændret, så vi havde taget badetøj med og brugte i stedet for dagen på at besøge endnu et af de termiske bade. Denne gang var det dog et indendørs bassin, som mest af alt mindede om en svømmehal. Men det var stadig skønt at kunne flyde rundt i varmt vand og kigge på sneen udenfor. Da vi kom hjem blev vi endnu engang modtaget med uanede mængder af mad. Mauricios mos moster er tydeligvis af den generation, hvor man viser sin kærlighed gennem mad og vi fik flere gange at vide, at vi skulle spise noget mere, da vi så tynde ud og at "der var mere hvor det kommer fra…". Needless to say - vi gik stopfyldte i seng hver dag. Heldigvis lavede hun virkelig lækker traditionel chilensk mad, så det var en ren fornøjelse at blive proppet med god mad.

Lørdag:

Lørdag lykkedes det os at komme ud og stå på ski ved skisportsstedet Corralco. Inden vi tog derop kørte vi forbi en butik, hvor man kunne leje alt fra skibriller til vanter og overtræksbukser. Det var et virkelig smukt sted og selvom jeg ikke var i særlig god træning, da det var over 10 år siden jeg sidst havde stået på ski, havde vi en rigtig god dag.

Søndag:

Vi stod op natten til søndag og påbegyndte hjemrejsen til Santiago. Turen endte med at tage ca. 8 timer undervejs holdte vi ind bl.a. ved Salto de Laja, som er Chiles største vandfald. Derudover gik turen med at høre en masse musik og drikke mate. Da vi endelig kom frem til Santiago var temperaturskiftet imponerende. I Lonquimay var sneen godt nok smeltet, da vi kørte, men der var stadig koldt - i Santiago var der til gengæld omkring 25 grader.

Ugen derefter gik desværre med en slem influenza. Jeg ved ikke om det var det store temperaturskift eller om mit immunforsvar bare var nede, men var syg i 3 dage. Jeg nåede heldigvis at blive klar til fest i weekenden efter, hvor Mauricio holdte en velkomstfest for ham og Sidsels nye roommate Emma. Det var en rigtig sjov fest, hvor vi fik danset en masse, spillet beerpong og mødt en masse sjove mennesker.

Det er alt for denne gang. Jeg prøver virkelig at indhente tiden og er nu "kun" lidt over en måned bagefter… MEN er nu (d. 13. nov.) flyttet til en ny lejlighed og har fået wifi, så det burde blive meget nemmere at få opdateret bloggen….