Profile
Blog
Photos
Videos
(Skrevet kl. 10 d. 27. juli)
Er vågnet efter min første nat i Chile. Det var skønt endelig at sove igennem og føler, at min krop allerede nu er ved at vænne sig til tidsforskellen.
Dagen i går var utrolig lang - det hjælper selvfølgelig heller ikke på det, at jeg rejste tilbage i tiden og at d. 25. juli på den måde kom til at vare 30 timer... Men for at tage tråden op fra sidst kan jeg fortælle, at turen fra Kbh. til Santiago alt i alt gik godt. Den startede med lidt uro, da jeg fandt ud af, at jeg skulle have visum til USA selvom jeg bare skulle mellemlande... Heldigvis var jeg kommet til Kbh. i god tid, så jeg nåede at få ordnet dette (mod et mindre beløb) og stadig checke ind i god tid. I Paris havde jeg ca. 4 timers ventetid, som jeg brugte på at få lidt at spise, læse, købe et kvarters tids adgang til wi-fi (har opdaget for afhængig jeg er…) Herefter gik turen mod Atlanta, USA. Denne del af rejsen varede ca. 10 timer og undervejs fik jeg set nogle af de mange gode film, der altid er, jeg fik øvet mit franske, da jeg sad ved siden af en marokkansk kvinde og sidst men ikke mindst fik jeg sovet lidt. Er meget glad for den nakkestøtte, som jeg har fået af Ninna og Christian, den er virkelig brugbar og jeg er sikker på, at det primært er på grund af den, at jeg ikke har sovet ind over fremmede mennesker. Indrejsen i USA gik heldigvis forbløffende smertefrit, selvom jeg jo selvfølgelig skulle igennem det ene og det andet sikkerhedstjek og skulle udfylde papirer fra toldvæsnet - på trods af at jeg bare skulle mellemlande. Jeg er med på at USA stadige er urolige efter div. terrorangreb, men COME ON!
Nåh, men i Atlanta ventede der mig endnu engang ca. 4 timers ventetid. De første timer brugte jeg overraskende nok på at gå på nettet (afhængig…) og ellers bare tulle rundt i lufthavnen. De sidste timer var til gengæld virkelig dræbende og jeg var sekunder fra at falde i søvn stående i køen til boarding af flyet. Den sidste del af rejsen fra Atlanta til Santiago, Chile tog lidt over 9 timer og selvom der endnu en gang var masser af gode film, som jeg gerne ville have set, så gav jeg mig i stedet hen til søvnen og fik sovet de timer, som jeg ikke brugte på at spise - hold nu op de serverer meget mad på sådan en tur (eneste fordel).
Ved ankomst til Santiago var der endnu en gang en masse ventetid. Først stod jeg i kø i en halv time for at blive tjekket af immigrationspolitiet og derefter stod jeg i kø i endnu en halv time for at komme igennem tolden med min bagage. Set fra den positive side, så gik det overraskende nemt både hos immigrationspolitiet, som ikke havde nogle spørgsmål til mit visum og sidst men ikke mindst var det jo skønt, at al min bagage bare stod og ventede på mig, da jeg endelig kom igennem. Da jeg kom igennem tolden stod min søde onkel Manuel og ventede og hjalp mig med en taxa hen til Patricia J
Nu vil jeg smutte af sted på grønsagsmarked med Pati og senere vil jeg prøve at finde ud af om jeg kan komme ud og se den lejlighed, som jeg kan leje.
- comments
Malene Lyder helt vildt med visum for at mellemlande i USA, men virkelig heldigt at du lige nåede at få fikset dette i KBH ;-)
Pernille Dejligt med en update :-)
yonna Det lyder rigtig spændende