Profile
Blog
Photos
Videos
Så sluttede en måneds roadtrip og jeg er nu tilbage i Sydney (Warriewood) hvor jeg også boede før.
Sidst jeg skrev var vi ca. 500 km fra Adelaide, dem brugte vi to dage på at køre. Vi blev en dag mere i Mount Gambier, for vi havde fundet et fint sted at sove lidt udenfor byen. På Moe's fødselsdag bagte jeg pandekager på en barbecue - lidt af en udfordring, men de kunne da spises ;) Efter morgenmad kørte vi ind til Mount Gambier. På vejen holdte vi ved look out, hvor vandet var fuldstændig blåt. Et mærkeligt sted, næsten inde i byen og så var der bare sådan et meget stort vandhul med blåt vand. Men flot var det. Herefter kørte vi til biblioteket inde i byen og tilbragte det meste af dagen der, inden vi sidst på dagen kørte videre. Her kørte vi til et campingspot hvor der faktisk var en del mennesker, dog var det blevet lidt sent da vi kom frem, så folk var ikke rigtig ude mere. Men det afholdte dog ikke os fra at grille noget mad, vi havde købt på vejen. Så det blev til alternative burger med ret så lækkert kød! Denne nat blev min første nat udendørs, da det var ok varmt den nat og der var fuldstændig klar stjernehimmel!
Næste dag kørte vi mod Adelaide igen, det var ulideligt varmt, så det stop vi egentlig havde planlagt at lave og sove der, blev til et frokost/spise is stop, og derefter kørte vi resten af vejen til Adelaide. Vi kom frem omkring klokken 20. til et fint sted ned til en sø, hvor der var rokonkurrencebaner. Det var et sted (Grange) lidt uden for Adelaide, hvor det tog 20 min. med tog. Selvom solen var gået ned og det var blevet mørkt, var det stadig ulideligt varmt, og sådan fortsatte det hele natten. Vi kunne dog ikke rigtig sove udenfor da stedet ikke lige var til det. Så to mennesker på en luftmadras - 3 mennesker i en bil, ikke super optimalt når det er 30 grader! + jeg blev over ædt af myg! Dum nat!! ;)
Men da det endelig blev lyst, for vågnede gjorde vi jo ikke rigtig idet vi næsten ikke havde sovet hele natten, fik vi noget morgenmad og tog toget til Adelaide. Her tilbragte vi et par timer på biblioteket (net og power, så der skulle vi da hen) Efter et par timer der, gik vi ud og at finde en frisør (drengene trængte til at få klippet deres hår) og derefter fandt vi en dominos - Det var mandag og derfor billig pizza ;) Efter dominos tilbage til biblioteket og sad der indtil de lukkede klokken 19.30. Så kunne vi så sidde og vente en time op stationen, da toget først gik klokken 21. Dagen efter gik med fulstændig det sammen, dog ikke hos frisøren igen!
Efter to dage i Adelaide, blev vi onsdag i vores egen by. Der var et shopping center, hvor drengene igen var så heldig at der var net og power, så det blev til en hel dag der. Derudover var vi blevet enige om at jeg ikke kunne blive og arbejde med dem, da der ikke var plads til 4 mennesker og bagage i bilen, så jeg skulle til at finde ud af at komme tilbage til Sydney, og for at bestille flybilletter skal man jo bruge sit pas. Men da jeg kigger efter mit pas er det væk. Så jeg kigger jo selvfølgelig alle mine ting igennem, men det er væk. Om aftenen vil jeg så kigge hele bilen igennem efter det, da jeg ikke rigtig kan forstå hvorfor det er væk og tænker at det må være det et sted. Men om aftenen (klokken 22) meddeler Lasse os at han vil køre og vi (mig og Connor) skal tage alle vores ting ud af bilen, for vi kan ikke "bo" der mere. Lasse har så tømt hele bilen og jeg kan nu lede efter mit pas, men det er væk. Herefter kører han sin vej, og det var så den måneds rejse med ham. Tilbage står vi så 4 mennesker med bagage og der er bare ikke plads til os når vi skal sove. Havde vi kunnet slå et telt op havde det været fint, men campingspottet var ikke lige til at slå telt op nogle steder. Når men vi 3 sover som vi plejer og så må Connor sidde og sove på føressædet.
Torsdag bruger jeg på at få mig et nyt pas, da jeg ligesom snart bliver nødt til at flyve tilbage til Sydney. Så jeg tager til Adelaide. Først på biblioteket for at printe nogle dokumenter ud som man skal medbringe, også finder jeg også ud af hvor politistationen er samt det danske konsulat som kan give mig et nyt pas. Efter biblioteket går jeg til politiet og fortæller jeg har mistet mit pas, han skriver en lang rapport, som jeg skal bruge på konsulatet til at få et nyt. Herefter tager jeg toget til den by hvor det danske konsulat ligger, tror jeg har en lille gåtur foran mig, det viser sig så det i hvert fald er 5 km. i flipflops og 35 - 40 graders varme! ØV! Når men jeg kommer endelig frem og møder så ham her fra Danmark der kan give mig et nødpas. Så efter en times tid og 190 dollar fattigere har jeg mit nødpas! Ham her manden er heldigvis så sød at han tilbyder mig at køre mig tilbage til toget, så jeg ikke skal gå hele vejen igen. Efter ca. 6 timer er jeg tilbage til Grange og kan nu finde de andre i shopping centret, hvor jeg også får købt min flybillet tilbage til Sydney. Aften tilbringer jeg med film i bilen, da jeg virkelig er træt og ikke rigtig orker mere den dag :)
Godt så, fredag er en spændende dag! Vi går mod et bibliotek (surprise) på vejen bliver den ene tysker ringet op af Lasse, som fortæller han har vores pas (mit og Connors), men vi skal betale nogle penge han mener vi skylder ham for leje af bil. Lang historie kort, det ender med at han indser det måske ikke var så smart at tage vores pas og vi kan om aftenen hente dem på politi stationen. Så nu har jeg mit pas igen! ;)
Lørdag er min rejsedag og jeg skal sige farvel til de her 3 søde drenge og turen går tilbage til Sydney. Nemt og 7 timer efter jeg er steget på bussen i Grange sidder jeg tilbage i det hus jeg boede i inden jeg tog afsted på roadtrip. Meget mærkeligt nu at være "alene" igen, og det skal jeg nok lige bruge et par dage til at vænne mig til. Men jeg har i dag fået mit job tilbage igen, og starter arbejde igen på onsdag! Så det det kunne jo ikke være mere perfekt. Så nu er planen jeg bliver her og arbejder indtil Jose SNART kommer her til! Det glæder jeg mig virkelig til nu! Heldigvis ikke så mange dage til endnu :)
Men ja, det har virkelig været en fed oplevelse på mange måder at være afsted. Meget grænseoverskridende at tage afsted med helt fremmede mennesker, men hurtigt bliver man jo venner, også er det bare super fedt og virkelig en oplevelse jeg er glad for jeg tog!
- comments
Søren Rasmussen Hej Mie - tusind tak for din sidste blog - også - ingen tvivl - Du har oplevet --- lidt af hvert - vi har talt med din mor - det lyder fornuftigt lige nu, at du er tilbage hos Christian og kan arbejde i det gamle job - indtil din veninde kommer - - og 2. halvleg af din drømme tur kan begynde - fortsat "god tur" -- kærlig hilsen Morfar - PS hils Christian mange gange - håber han kan huske os.
Dorthe Søde Mie - den rejse er fantastisk at følge og jeg ønsker dig også al god vind med 2. halvleg. Du er bare for sej krammer til dig