Profile
Blog
Photos
Videos
Hej til alle jer der hjemme!
Så gik uge nummer 3! Vildt hvad jeg har har nået på kun 3 uger.... Boet 3 dage i Sydney, Boet på Whale Beach og arbejdet der i 2 uger, og nu har jeg boet her i Warriewood 5 dage, OG arbejdet på en café i 3 dage! Ja jeg fik arbejde første dag jeg var rundt med ansøgninger, tror vidst godt man kan sige jeg har været heldig. Men det er en lille café i et shoppingcenter 20 minutters gang fra hvor jeg bor. Det er et rigtig godt sted, og de er virkelig venlige mod mig - meget bedre end det første sted jeg arbejdede. Godt nok arbejder jeg mest som opvasker, og engang i mellem hjælper jeg til med at lave sandwich og løbe ud med mad til folk. Det lyder nok ikke som det mest spændende arbejde, men her er man bare glad for det man kan få, og så er det unge mennesker der arbejder der ud over mig, så vi hygger os. Ejeren kommer fra Serbien (tror jeg) også er det bare hele familien der arbejder der, sønnen har været der hver dag, datteren i dag også har der også været en indisk pige og en dreng fra Australien der hver dag (de 3 dage jeg har været der) Men de er glade for mig, og siger jeg vasker bedre og hurtigere op end ham der har været der i 2 år, virkelig også et svært arbjede! Indtil videre har jeg arbejde der til på søndag, og så må jeg se hvornår jeg får flere vagter, men i januar skulle der vidst være en del til mig.
En af de næste dage, vil jeg prøve at finde et arbejde, hvor jeg kan være om aftenen eventuelt på et hotel eller en restaurant, så er jeg i hvertfald sikker på at få tjent nok med penge.
IGEN blev mit navn et problem, det var simpelthen for besværligt for hende at sige, så det blev til Mia - Eller hun kalder mig lovely hele tiden, så det er jo også meget hyggeligt (men meget normalt her) Derudover er det dagens udfordring for dem, hvem af dem der kan sige mit navn mest rigtigt - Endnu ikke lykkes for nogen af dem, Haha.. Men måske det kommer en dag :)
Ellers hygger jeg mig bare og får været en masse på stranden, er jo så heldig at bo lige ned til! Her er super skønt, og det er virkelig dejligt at have sit eget værelse, og jeg synes også snart jeg er ved at have fundet mig på plads her i huset. De er alle sammen super søde mod mig, så det kan man jo ikke klage over!
I går aftes tog jeg en tur til Sydney (en lille bustur på en time) Men her skulle jeg mødes med "pigegruppen" Som er en gruppe for, ja danske piger. Det var nu mest fastboende med børn der mødte op og vi var kun 8. Men der var en pige som skal være her til Maj og bor hos sin kæreste, som jeg snakkede rigtig godt med. Så vi har aftalt at vi lige må ses igen - Tage på stranden eller gå ud få nogle drinks en aften. Hun har det nemlig lidt som mig, og kender ikke super mange her endnu. Men det var alligevel en rigtig hyggelig aften, hvor vi spiste på en dansk restaurant "Akvavit" og jeg fik frikadeller at spise. Flot! Første gang jeg er ude og spise her, får jeg dansk mad ... Men er ikke lige stødt på et sted, hvor man kan få kænguru eller andet her fra. Men de spiser rigtig meget fisk Australierne, når de er ude og spise, så det kunne man jo gøre for lige at følge kulturen her ;)
I aften skal der ikke ske så meget, måske jeg skulle se en film. Skal møde på arbejde klokken 9 i morgen, så forhåbentlig kan jeg lige nå at følge med på en liveopdatering af håndboldsemifinalen inden jeg skal gå. Det håber jeg i hvertfald på!
Nu er det jo også snart juleaften, vildt nok sådan føles det ikke lige! Men jeg skal jo ud til den danske kirke, troede så den lå i Sydney... Det gør den så også, men det tager lige omkring 50 minutter at komme der ud med tog.. Gad vide om jeg kan finde der ud? Håber jeg kan finde en at følges med. Vi har fået en mail om hvad der skal ske og hvem der kommer, og det er folk i alle aldre, backpackere, fastboende danskere og et par Australier. Jeg glæder mig, og vi skal lave konfekt, spise and og flæskesteg, have ris a la mande og mandelgave, spille pakkeleg og danse om juletræ og have julegaver, så mon ikke det bliver en okay jul, selvom jeg skal fejre den "alene" og langt væk fra Danmark og jer alle sammen! Lige nu tror jeg det bliver okay og tror ikke det bliver så "sørgeligt" Men som jeg hørte i går, sad de alle sammen stortudende på deres første jul væk fra Danmark, Men vi må se, tror nu nok det skal gå alligevel :)
Men jeg håber i alle har det lige så godt som jeg har, der hjemme! Selvom jeg jo ikke er ude og opleve så meget endnu (det kommer), nyder jeg virkelig at være her, og dette land er bare for skønt -gør jer selv den tjeneste at komme ud og oplev det en dag!!!
Kram!
Når ja så har jeg jo også fået en ny adresse:
3 Peal Place
Warriewood
NSW 2102
Australia
- comments
Liselotte Kære Mie. Hvor lyder det bare fantastisk. Det er rigtigt spændende at følge med i dine oplevelser. Du må have en fantastisk jul. Knus fra Osted
Mie Mange tak og fedt i følger med! God jul til jer, håber i havde en god aften :)