Profile
Blog
Photos
Videos
Hi!
Så kom min flytte dag! Og det er bare super godt! Eget værelse og en dobbeltseng! Jeg klager bestemt ikke. Alt er bedre end en meget meget knirkende køjeseng og et værelse der kunne være 3 gange her i det nye rum - OG der sov vi så lige 4 mennesker!
Men klokken 10 i morges (min tid) tjekkede jeg ud fra det andet hus, og Christian hentede mig! Så er dagen ellers gået med at jeg var en tur i shoppingcenteret, fik købt lidt mad og lidt tøj! ups ;)
Og ellers har jeg været på stranden, hvor jeg mødte en af de andre der bor her Anna hedder hun. De bor jo i alt 6 ud over mig her, så der er da en masse mennesker, men det er jo bare dejligt.
Lidt opdatering fra de sidste par dage ... Lørdag aften var der juleshow på Whale Beach, dvs. lige nede foran det gamle hus. Så vi gik da lige ned og kiggede på hvad det var for noget. Julekor (måske noget gospel) der sang julesange, julemanden der ankom i brandbil og så var der egentlig ret mange mennesker, i forhold til at det til hverdag ikke virkede som om, at der bor så mange der.. Søndag ville jeg gå ned til Dunes for at få min løn fra de sidste 2 uger, og lige se hvornår mine næste vagter var. Det skulle jeg så ikke bekymre mig op, for hun (den sure chef) ville ikke have jeg kom igen! Der var sådan set ikke noget der ikke var i vejen med mig - Jeg var for ung, genert åbenbart og for langsomt arbejdende? Bare mærkeligt når hende den anden chef, mange gange havde sagt jeg gjorde et godt arbejde og det var godt jeg talte med gæsterne .. Mærkeligt, Men uanset hvad ville jeg jo heller ikke arbejde der mere, når nu jeg skulle flytte her ned tættere på Sydney. Jeg har talt med et danskbagerri der ligger i Dee Why, og dem skal jeg ringe til i morgen igen, så forhåbentlig har de et arbejde til mig, og hvis ikke printer jeg mit CV ud, og går på rundtur i cafeer og restauranter og taler med dem. Der er heldigvis rigtig meget af det her, så det burde være muligt at finde et arbejde - Det håber jeg i hvertfald!
Men det er spændende med et nyt sted at være, nu skal man bare lige finde på plads og sådan nogle ting, men jeg er glad og forhåbentlig er det her et sted jeg kan blive de næste par måneder!
Har jo så også fået ny adresse hvis nogen skulle have lyst til at sende et brev ;) men den finder jeg lige ud af hvad er, og så skal jeg nok skrive den!
- comments
Søren Rasmussen Hi Mie - tak for endnu en "status" - ja det går stærkt - men jeg fornemmer en posetiv og stærk holdning til at takcle tingene som de kommer - hold stilen og kursen Tøs - Kærlig hilsen Morfar mog Mormor