Hej!

Her kommer der en første bid omkring vores arbejde. CATD er et midlertidigt opholdssted for psykisk og fysisk handicappede børn mellem 0 og 15 år. En stor del af børnene bor der og nogle få af dem går i skole. På stedet er der sovesale, sygepleje rum, et pædagogikrum, et psykologirum og fysioterapirum, foruden køkken og spisesal. Derudover er der plads imellem bygningerne til at børnene kan lege. Der er 39 børn tilknyttet stedet, men dagligt ser vi omkring 30 børn på stedet. Børnenes diganoser spænder vidt, men mange har en form for cerebral parese, mental retardering eller autisme. Én enkelt har downsyndrom og én enkelt er dumstum.

Vores fysrum er ikke særlig stort og vi har kun en madrass at arbejde på. Derudover kan vi anvende et vippebord som briks. Rummet er fyldt med hjælpemidler og legetøj, men midlerne er små. Bl.a. deler børnene om skinnerne til arme, hænder, ben og fødder, hvilket jo logisk nok, gør at skinnerne ofte er for store eller for små, og så må man finde på alternativer for at få det til at passe. Vi havde i starten 5 børn sammen, som vi skulle behandle. I sidste uge fik vi fordelt børnene i mellem os og vi fik nogle ekstra børn, så vi nu har 4 børn hver. Vi laver bl.a. udspænding, motorisk træning, øjentræning, mental træning, ADL(almindelige dagligdags aktiviteter), træning af mave/ryg og styrketræning. Dagene her er meget forskellige, nogle dage har vi god tid og andre dage sker der nogle aktiviteter(fx. kom der nogen i går og lavede ballondyr til dem), hvilket gør at vi tidsmæssigt er meget presset. Foruden Michelle og jeg, er der ansat 2 fysioterapeuter.

Stedet virker til at være et godt sted for nogle af børnene og så er der andre, hvor man godt kunne ønske sig, at de var et sted der var mere passende for dem. Nogle få af børnene er udadreagerende eller selvskadende. Andre er enormt hjælpsomme og ofte for hjælpsomme. Nogle siger kun lyde eller ingen ting. Men generelt er børnene søde.

Udover den daglige fysbehandling, hjælper vi dem også til middagsmaden eller aftensmaden. Nogle af børnene har behov for hjælp til at spise og andre skal bare observeres for ikke at stjæle de andres mad. Nogle gange er det totalt kaos og nogle opfører sig som dyr, og andre gange forholder hele spisesituationen sig utroligt roligt.

Det var alt for nu, der kommer et senere oplæg om arbejder, når vi har fået kørt nogle flere rutiner ind og generelt er blevet mere vandt til arbejdet.

Pas på jer selv derude! Vi passer på hinanden her :)

Best regards

Camilla :)