Hej alle I soede mennesker.

En regnvejrshilsen fra Phuket, hvor vi nu er ankommet til i gaar. Vi har sagt farvel til Borneo, Malaysia og sagt et kaerkomment goddag til Thailand.

Det blev dog ikke den bedste start paa Thailandseventyret, da mit kamera valgte at gaa i stykker inden vi steg paa flyet til Penang! Aev aev, kunne det ikke lige have ventet et par uger?? Heldigvis tager vi en masse billeder med Joses kamera, og jeg har uploaedet en masse I kan se. Bare saa skide irriterende, naar man gerne vil tage billeder af alle de fantastiske steder man ser. Men det betyder jo ogsaa bare en ekstra udgift naar jeg kommer hjem, til et nyt kamera. Naa, den tid, den sorg. Med al den elendighed jeg har set de sidste par maaneder, saa kan man ikke lade sig slaa ud af saa lidt.

Vi floej fra Kuching paa Borneo til Penang paa fastlandet, og ankom sent om aftenen til Butterworth. Vi fandt et billigt hotel, efter princippet: "du faar hvad du betaler for". Ad hvor var her ulaekkert og snusket, et maerkeligt kvarter! Godt vi kun skulle vaere her i 5 timer. Vi havde mange problemer med at faa forklaret personalet paa hotellet, at vi skulle med toget op gennem Thailand dagen efter. De anede intet om det skide tog, selvom de sjovt nok burde vide en masse, idet Butterworth er stedet hvor alle folk tager toget op gennem Thailand!! De mente, at toget ville gaa kl. 5.45, saa de bestilte en taxi til os, som skulle hente os og bringe os til stationen. Jeps, selvfoelgelig var toget gaaet 5.20, saa det var lidt for sent… Det naeste gik foerst kl. 14, saa det orkede vi ikke at vente paa. Vi fandt en bus, og hoppede ombord. Alt gik efter planen, og vi var glade da vi naaede Hat Yai i Thailand efter det ene pastjek efter det andet. Herfra skulle vi med endnu en bus, som skulle koere os til faergeterminalen, saa vi kunne komme til den thailandske oe Koh Lipe! Vi fandt en bus, men maatte for en gangs skyld sande, at thaierne ogsaa kan vaere nogle idioter. Vi blev snydt, og kastet af paa en busstation laengere henne - og buschauffoeren var saa smart at sige, at han ikke forstod engelsk… Og vi havde betalt mange penge for billetten! Jamen fedt, paa den igen, med endnu en ny bus, som vi heldigvis fik billigere pga. vores uheld med dem der snoed. Her var vi mere heldige og fik en billet til Pakbara med det samme, hvorfra vi dagen efter kunne komme med speedbaaden til Koh Lipe. Jeg var godt tosset paa det her tidspunkt, det havde vaeret nogle dumme dage, og jeg var bare traet af folk der ikke forstod engelsk og folk som snoed. Det endte sgu ogsaa med, at bussen koerte en halv time foer tid, fordi jeg var saa vred, og de kunne nok godt maerke paa os, at der ikke skulle meget til!

I Pakbara boede vi hos en thaifamilie, og maatte tage til takke med et OK vaerelse, men et meget beskidt badevaerelse. Men altsaa, 24 kroner for en nat, det er jo skoent. Vi ELSKER de thailandske priser :)

Kan I forstaa, at vi var noget lettede dagen efter, da vi satte os ombord paa speedbaaden og satte kursen mod Koh Lipe? At der saa skulle 100 andre mennesker med ombord med madvarer, tasker og jeg ved ikke hvad, var saa en anden side af sagen. Der var smaekfyldt og ufatteligt varmt, blandet med en lugt af benzin. Vi havde glemt pillen mod soesyge, saa aldrig har jeg vaeret saa syg. Hold da op, saa er halvanden time i speedbaad laenge. Den floej naermest over vandet, og boelgerne var kaempe! Ja, det var sgu en haard tur inden vi ankom til Koh Lipe.
Men sikke et syn der moedte os, der er helt vildt flot!! Vandet er krystalklart blaat, sandet er hvidt og bloedt som mel, og palmer, sol og smaa hytter er bare sagen. Der er tre hovedstrande paa Koh Lipe, men vi fik at vide, at meget var lukket ned pga. saesonen. Vi tog derfor til Pattaya Beach, og vandrede fra den ene ende af stranden til den anden for at finde et sted at bo. Vi valgte et resort, hvor ogsaa det franske par vi havde moedt, boede. Vi skulle betale 600 bath pr nat, hvilket er omkring 100 kroner. Her boede vi tre naetter, og der var saa skoent ved denne strand. Vi solede os paa stranden og noed, at vi naermest var de eneste. Om aftenen fik vi ordnet negle og blev skrubbet rene af en dame fra byen. Det var ikke saerlig grundigt og neglene blev knap saa paene, men hun havde nok ikke vaeret i faget saerlig laenge :) Der er meget faa butikker og restauranter paa Koh Lipe, da det er en meget lille oe. Man kunne godt maerke, at saesonen var ved at slutte, da mange ting var lukkede og restauranten stort set kun havde ris paa menuen.

En af dagene tog vi paa baadtur med vores franske venner. Han var en sjov fyr, skulle have det hele saa billigt som muligt, saa vi satte ham til at arrangere det. Og inden vi fik set os om ved at leje baad selv, udstyr og frokost - ja saa kostede det jo det samme som en arrangeret tur. Men ham om det :) Vi sejlede ud med en meget lille baad, og kom flere gange i vandet for at snorkle. Der var det mest fantastiske liv af fisk! Vandet var fuldstaendig klart trods de 5-6 meter der var til bunden, og man blev moedt af et vaelg af farver. Vi saa en masse flotte koraller, og fisk i gule, sorte, blaa og lilla farver. Man glemmer helt tiden naar man ligger der, og det var en super god tur. Vi gjorde stop ved en oede oe for at spise frokost, men maatte pga. varmen allerede sejle herfra efter en times tid. Det er simpelthen et paradis paa Koh Lipe og rundt omkring, taenk at vandet er saa klart og sandet saa hvidt. Der er meget smukt og uberoert!

Efter nogle dage paa Pattaya Beach, rykkede vi over paa Sunrise Beach. Her fik vi noeglen til en lille hytte, og som I kan se paa billederne, var det jo bare prikken over i'et, ved at slutte de sidste dage af paa Koh Lipe i en strandhytte. Her havde vi afgjort stranden for os selv, og vi hyggede os med vores meget lille hytte. Der var udendoers bad og toilet, men det var kun en oplevelse. Hytten var knap saa taet, saa myg var der mange af. Jeg blev noedt til at sove med langt toej paa, da jeg simpelthen ikke kan taale alle de myg. Vi fik ikke sovet meget de naetter, for sidste nat regnede det saa meget, at man foelte hytten sejlede - hvilket den selvfoelgelig ikke gjorde.

Jo, det var soerme nogle gode dage paa Koh Lipe, det var saa skoent at proeve en oe, som endnu ikke er bukket under for turismen. Der gaar desvaerre nok ikke mange aar, foer dette paradis bliver opdaget.

Nu er vi kommet til Phuket By, hvor vi har vaeret en nat. Vi har pakket vores rygsaekke, og er nu klar til at tage ud til nogle strande ved Phuket. For selve byen er ikke saa meget vaerd, den egner sig nok mest til shopping og dem der ikke gider stranden. Men vi vil ud hvor der sker noget mere :) Vi haaber at komme ud og snorkle igen, da det rundt om Phuket er et af de bedste steder i verden.

Lige nu staar det dog ned i staenger, saa det er spaendende hvornaar vi kommer herfra. Vi har vaeret paa visakontoret i dag for at faa vores visum forlaenget. Det udloeber den 3. juni, og kunne kun forlaenges til den 10. juni. Det var jo heldigt, naar det er der vi rejser hjem :) Nogle gange maa man gerne vaere heldig!

Man kan godt maerke vi er ved at skulle hjem. Lige nu er rygsaekken knap saa tung, da jeg har smidt alt mit lange toej ud, og mine lukkede sko. Dem regner vi ikke med at faa brug for. Tiden gaar lige pludselig staerkt, og det med at komme nord paa og rapelle, naar vi ikke i denne omgang. Vi har nu 9 dage inden vi skal til Bangkok, og der er stadig en masse vi mangler at se. Vi har vaeret noedt til at prioritere, og har satset paa vestkysten, og droppet oeerne paa oestkysten. Det har vi ikke tid til, men de er ogsaa ved at lukke ned, saa det tager vi som en troest.

Men jeg kan jo kun sige, at Thailand er fantastisk, og det helt sikkert er et sted jeg skal tilbage til!

Nu kan jeg sige, at vi ses om to uger, det er godt nok underligt. Jeg kan huske da jeg skrev, at vi ses om to maaneder. Men nu glaeder vi os ogsaa snart til at komme hjem til rugbroed og havregryn. Det er sjovt, at de ting man synes er saa kedelige derhjemme, er det man savner aller mest. Det bliver ogsaa fedt at kunne tage et glas vand fra hanen, bruge rene/almindelige toiletter, bade i varmt vand og alle de andre ting, som man tager for givet derhjemme - men som er saa utroligt savnede hernede!

Jeg hoerer vejret skulle blive bedre derhjemme, og det maa meget gerne holde, saa den brune farve, jeg forhaabentlig naar at faa, kan holde sommeren over derhjemme :)

Pas nu godt paa jer selv og hav det rigtig godt!

Mange knus fra Mia.