Hej alle sammen.

Saa er det blevet tid til den muligvis sidste bloghilsen og to nye albums! Det er nu vemodigt naar man taenker over det. Taenk, saa skal jeg ikke skrive hjem mere, oploaede billeder og modtage hilsner fra jer – men til gengaeld kommer jeg jo hjem til jer alle sammen, og det bliver altsaa ogsaa rigtig dejligt :) Rejselivet er fuldstaendig fantastisk, og jeg har nydt hvert et sekund. Jeg kan slet ikke beskrive hvor fedt det har vaeret, og selvom jeg proever at huske en masse, og skrive mange ting ned her paa bloggen, saa er det kun en broekdel af alt det fantastiske jeg har vaeret en del af de sidste, fire intense maaneder.

Sidst vi skrev befandt vi os i Phuket by i regnvejr.... Vi tog derfra med lokalbussen til Patong Beach, som ogsaa er en del af Phuket. Der skulle vaere flere gode strande at vaelge imellem, og vi sms'ede en del med moster Connie for at faa gode raad :) Ved Patong Beach var der godt nok liv, hold da helt op... Noget helt andet end vi var vant til fra Koh Lipe, hvor vi naermest var de eneste paa stranden. Desvaerre for os og alle turisterne var det ogsaa regnvejr her. Vi kunne ikke komme paa de ellers meget laekre strande, saa vi maatte gaa lidt i butikker i stedet for. Men saa bliver det for dyrt at vaere i Phuket, for saa faar man brugt alt for mange penge, og pladsen i rygsaekken er i forvejen trang! Men der er Jose og jeg sgu heller ikke godt selskab for hinanden, det er lidt ligesom narkomaner. Det gaar galt naar vi kigger i butikker sammen, for det er som om, der lige ryger lidt flere kjoler ned i poserne end ellers. Saa vi maatte vaek fra Phuket og regnvejret. Vi gik paa nettet og ringede rundt til diverse thailandske oeer for at hoere angaaende vejret. Det endte med, at vi skulle til Koh Lanta, som ligger ved Krabi. Det var lidt hernede vi kom fra, men vi tog da bare en bus igen igen. Men det er det gode ved backpackerlivet, vi styrer det hele selv :) Inden da naaede vi lige et carabetshow, som er et danse/synge-show med maend, som nu er lavet om til damer... Ufatteligt, man kan virkelig ikke se det!! Der var dog ogsaa rigtige maend og damer med, men det var sgu en oplevelse. Specielt parodien paa Tina Turner var fed :) Det er en rigtig thailandsk ting med saadan et show, saa vi var glade for, at vi naede at opleve dette.
Dagen efter smuttede vi til Koh Lanta, det var en lang tur med diverse busstop, en rygsaek der blev vaad og en forfaerdelig chauffoer der ikke frygtede noget. Men vi naaede dog til Koh Lanta, og fulgtes med to svenske piger og et dansk par fra Broendby, Mia og Jens, samt deres datter Lisa. Vi fik en lidt heftig start paa oeen, da vi havde glemt Joses haandtaske i den van, der havde koert os til stranden. Babu afsted maatte Jose hoppe op paa en scooter med en thaier og ud for at finde tasken. Heldigvis havde chauffoeren ikke opdaget den i bilen, og intet var stjaalet! Vi havde frygtet, at pas og alt var vaek...
Vi snakkede med de svenske piger, som havde boet i nogle hytter ned til vandet, men sidste gang de havde vaeret paa Koh Lanta, havde der vaeret noget smukkere, saa de ville allerede afsted igen derfra. Men der hvor de valgte at bo, gik vi ogsaa hurtigt igen. Det var simpelthen for ulaekkert, og vi har snart proevet lidt af hvert. Det gad vi ikke bruge det sidste af vores dage paa! Vi gik over paa det resort ned til stranden, hvor Mia og Jens boede, og her valgte vi ogsaa at bo. Det var billigt for de bagerste vaerelser, men det var fint med os :) Taenk, der var aircondition, varmt vand, lagener og haandklaeder! Det er vi ikke vant til! :) Stranden her var ogsaa den bedste, saa vi fandt os til rette.
Man kan godt maerke, at det er lavsaeson alle steder i Thailand nu. Specielt Koh Lanta, hold da op! Stort set alt var lukket, og det var svaert at finde et sted at spise om aftenen, saa det blev bare hotellet. Der var sol, hoeje boelger og generelt en rigtig god strand. Men det var ogsaa det eneste, saa vi noed bare stilheden, troede vi... For det viste sig nemlig, at der var et seminar for nogle thaiere, og de stod altsaa tidligt op for at lege paa stranden! Om aftenen var det en fornoejelse at sidde og iagttage dem, og se hvordan de kunne hygge sig. Vi blev ogsaa indbudt til dans, og foelte os kun meget malplacerede :) Hvor er det egentlig fedt med saadanne nogle smaa oplevelser, som man ikke rigtig kan beskrive her, men som goer, at man kommer ind paa deres kultur. Og alle de grin vi fik af dem, det er jo fantastisk!
Jo vi havde nogle gode dage paa Koh Lanta, som dog sluttede af med, at jeg lagde mig syg med madforgiftning. Oev oev, jeg var godt nok syg! Ikke sjovt, naar der lige er to mennesker paa Koh Phi Phi der er doede af madforgiftning, men jeg klarede den jo :) Dog var det ikke fedt dagen efter, da vi havde en 9 timer lang bustur foran os. Vi havde bestilt en minibus til Hua Hin oppe nordpaa sammen med Mia, Jens og deres datter Lisa. Det var stadig en smule dyrt, men kunne godt betale sig for os alle. Der var meget doedt paa Koh Lanta, saa vi havde lyst til at slutte vores stranddage af, et sted hvor der skete lidt mere. Busturen blev rigtig lang med feber, og det var ogsaa bare om at finde det foerste og bedste sted at bo her i Hua Hin. Det var selvfoelgelig ikke det nemmeste, men som altid, lykkedes det.
Hua Hin er noget anderledes. Her er rigtig mange luderbarer, og det hele er lidt bygget op omkring det koncept. Men her er ogsaa rigtig hyggeligt med smaa gader, en lang fin sandstrand, hyggeligt natmarked og meget mere. Byen er ikke saa stor, saa vi har moedt Jens og Mia flere gange uden at have aftalt det. Men det har nu altid vaeret hyggeligt. Men som alle andre steder i Thailand, ja saa regner det.... Det har vaeret moegvejr de foerste par dage, og alle thaierne er saa kede af det. De siger alle sammen, at de aldrig har set saa daarligt vejr i juni, og de er kede paa vores vegne. Og ja, det er vi aerligt talt ogsaa – hvad nu med den brune hud vi skulle have, naar vi kom hjem?! Det bliver ikke i denne omgang desvaerre. Men hvad, det har jo vaeret fantastisk ligemeget hvad :) Og de sidste to dage har vi faktisk kunne ligge paa stranden. Nogle gange har folk kigget noget efter os, naar de er gaaet i strandkanten med paraplyer, og vi meget trodsigt har ligget i bikini! Men lidt hjaelper det vel, selvom det regner en smule engang imellem :)

I dag er det loerdag, og vi har vaeret en tur paa klinikken med Jose. Hun er haardt angrebet af saar omkring munden, saa nu har hun faaet en masse piller. Ja, saa fik hun ogsaa proevet en tur paa klinikken, det har vi snart vaeret nogle gange i loebet af de sidste fire maaneder. Heldigvis har det altid kunne blive klaret med piller i alle jordens farver! Det bliver forsikringen nok glade for naar vi kommer hjem :)
Jeg er helt vild med Thailand. Jeg elsker simpelthen deres smukke strande, hyggelige byer, soede mennesker og saa er det hele bare saa nemt i Thailand. Det er nemt at rejse rundt, nemt at forstaa folk og man kan altid finde nogle der vil hjaelpe. Man kan godt maerke, at de har vaeret turistland i flere aar end de andre lande vi har rejst tynde. Jeg skal helt sikker tilbage til Thailand, for der er saa mange steder, som vi ikke naaede at se, som jeg gerne vil opleve!

Vi tager afsted til Bangkok i morgen tidlig, inden turen gaar tilbage til Danmark paa onsdag. I Bangkok har vi heldigvis et sted at bo, vi skal jo ogsaa hente vores smaa kufferter :) Det bliver rart at komme tilbage til noget vi kender, og vi bare kan saette os ind i taxaen og sige hvor vi vil hen. Vi er noget traette af at gaa med rygsaekken rundt for at finde steder at bo. Om morgenen, i bagende sol, i regnvejr, og omkring midnat. Vi har snart proevet det rigtig, rigtig mange gange. I Bangkok staar den paa den sidste shopping og ellers skal vi bare lade op til vi skal hjem.
Jeg tror det bliver rigtig haardt at komme hjem. Denne rejse har vaeret undervejs i et aar, og nu er eventyret slut. Vi har fyldt rygsaekken med ubeskrivelige oplevelser og en god portion selvtillid, og jeg ville for alt i verden ikke bytte det med noget. Det er nogle skoenne lande vi har besoegt, og selvom Cambodja er det mest fattige og underudviklede, saa vil jeg altid have en passion for det land. Det maerker man foerst naar man har faaet det lidt paa afstand, og set hvor meget det frivillige arbejde egentlig har gjort ved en. De unger med saa trist en skaebne, det er alligevel en haard noed at knaekke. Men vi klarede det, og vi gjorde det godt. Vi fik laert dem noget, vi fik dem til at grine og de fik os til at grine. Lossepladsen sidder som en grum oplevelse, men alligevel en stor oplevelse! Ikke mange faar den mulighed for at se saa meget elendighed, og det satte alt i et bredere perspektiv. Og jeg kunne blive ved, alle de smaa, men gode hverdagsting vi fik at se i Cambodja var bare guld vaerd!
Men jeg ville dog heller ikke bytte noget for de sidste to maaneder hvor vi har rejst paa egen haand, som paa en eller anden maade har vaeret de fedeste maaneder! Det er her vi har laert en del. Vi har boet usselt, vi har levet spartansk, har gaaet i det samme toej igen og igen, koert adskillige timer i bus paa monkeyclass og alligevel har det bare ikke gjort spor! Alle de minder jeg tager med mig herfra er baade de minder, som ”yes, vi klarede det sgu!” og ”hold da op hvor er det her fedt!” Vi har faaet adventure, jungle, dyr, befolkning, vand, strand og oemme foedder for alle pengene. Vi har klaret at rejse rundt i hele sydoestasien uden problemer, og hold da op hvor er det bare nemt! Fra den ene lufthavn til den anden, med bus, med tuktuk osv. Men det hele bliver ogsaa nemmere naar man har hinanden og vi klinger sammen som Pot og Pande, Knold og Tot! Mor og far, og Joses foraeldre, I kan vaere godt stolte af jeres unger, de har sgu gjort det godt og ikke ligget paa den lade side! :)

Der er jo bare generelt fedt i Asien, og det er nogle fantastiske lande vi har rejst rundt i. Vi har vaeret en del af befolkningen rigtig mange gange, og det er foerst her til sidst vi har foelt os som turister i et asiatisk land. Alt er saa anderledes i Asien! Kulturen, religionen, befolkningen. De lever meget anderledes end os, og nogle gange kan man godt misunde dem deres rolighed. Men det er ogsaa kun her i Asien man ser et regnslag bygget til tre mennesker paa en scooter! Det er simpelthen for langt ude :) Jo her til sidst, saa er det ogsaa bare saa hyggeligt, at alle gaar i crocs-sko. Jeg elsker det :) Skrigende blaa, groenne, roede. Det er blevet en dille hernede, og nu ser den ogsaa ud til at ramme turisterne... Det er paa stranden, paa marked, i byen. Crocs'ene er paa hele tiden! :) Men de er jo ogsaa super behagelige..!

Jeg er paa en maade helt tom for ord lige nu, det er rigtig svaert at skulle beskrive fire maaneder saadan uden videre. Det hele kommer nok efterhaanden naar jeg er kommet hjem. Uha, hjem til hverdagen. Jeg er lidt nervoes for, at det kan blive svaert at komme hjem og opdage, at eventyret et slut for alvor, for lige nu i skrivende stund er vi stadig i det. Maaske der kommer et dyk engang imellem vi skal have bearbejdet, men saa er det godt vi har hinanden, vores billeder og vores blogs. Det maa goere det hele nemmere at overskue og kunne huske tilbage paa.
Jeg haaber og tror det hele bliver en smule nemmere derhjemme med alle de smaating, som foer i tiden var saa irriterende. Jeg satser paa at kunne bruge mine erfaringer fra rejsen til at se lyst paa det hele :) Og jeg er noedt til at sige til mig selv, at jeg er i stand til at klare alt! Jeg kunne rejse rundt i Asien i fire maaneder, saa kan jeg ogsaa saa meget andet! Undtagen selvfoelgelig hvis der sker jer noget... Pas paa jer selv indtil vi ses i naeste uge!
Jeg glaeder mig uden tvivl til at se jer alle sammen igen, jeg taenker virkelig meget paa hvordan det gaar jer alle! Og saa er det haardt at bo i en rygsaek i fire maaneder, saa jeg glaeder mig saa meget til at komme hjem og bo i et hus igen! Pakke ud, pakke ned, pakke om, pakke sammen. Det bliver lidt traels i laengden, selvom jeg elsker min rygsaek, og synes den er saa fin med alle de flag der nu er syet paa :) Ja, et hus at bo i, samt rugbroed og dansk mad - det bliver rart!

Fire maaneder er gaaet, og vi har nu kun fire dage tilbage. Vi vil forsoege at nyde det alt hvad vi kan! Tusinde tak til alle jer, som har fulgt med herinde og skrevet til mig paa bloggen og facebook. Det er dejligt at vide, at I stadig er der og foelger mig i den store verden. Nu faar jeg helt taarer i oejnene, for nu er det altsaa lige pludselig slut det hele, gaar det op for mig i dette sekund...
Jeg kan kun slutte af med citatet fra en kendt sang: ”I've had the time of my life!”

Tanker og knus fra Mia.