Hej Alle.

Efter en god dag i Melbourne sidder jeg nu sammen med Emils kæreste Georgina og ser footy (australsk fodbold). Emil er ikke hjemme, så vi sidder i hver vores sofa og hygger os.

Jeg havde en udmærket rejse herned onsdag og torsdag. Togturen med DSB var hyggelig. Jeg havde fri internet, kaffe, vand og snacks, så den tur var ren hygge og gik rimelig hurtigt. I Kastrup havde jeg ikke meget tid, så jeg fik ikke købt lakridser med herned, som var meningen :-( Til gengæld kom jeg hen til gaten lige i tide til boarding, og så brød deres system ned, så vi stod og ventede et kvarter på at få det op at køre igen. Turen til Doha var ren luksus. Jeg havde 4 sæder for mig selv og ingen foran mig eller bagved. Flyet var ikke engang halvt fyldt, så det var skønt. Jeg så film og spillede 'Hvem vil være millinær'. Maden var ret god af fly-mad at være og servicen fra personalet var helt i top. Det var 5½ dejlige timer med ren hygge.

I Doha havde jeg halvanden time, hvilket jeg syntes var rimelig kort tid i en fremmed lufthavn, men det viste sig at være meget nemt og sikkerhedskontrollen var nærmest ikke-eksisterende. Vagterne gad næsten ikke køre min taske igennem kontrollen. Inden jeg kunne boarde skulle mit visum tjekkes, og jeg skulle besvare nogle standardspørgsmål. Det gik meget nemt og uden problemer. Den sidste del af turen var den værste. Der var en del flere mennesker med flyet, hvilket ikke var noget problem - jeg kunne stadig ligge ned på sædet ved siden af mig og sove. Til gengæld sad der en dreng på ca. 3-4 år på sædet bag mig, som var dybt umulig. Den første time gik fint - der så han film. Men så begyndte balladen. Han ville have den mad, der blev serveret og begyndte at hyle og blive hysterisk. På det her tidspunkt var klokken 01.30 (dansk tid), så jeg var rimelig træt og ikke i humør til en hysterisk unge bag mig. Efterfølgende ville/kunne han ikke sove og skreg i ca. en time, inden det lykkedes faren at stramme drengens arm så hårdt, at han stoppede sine skrig og vendte sig mod sin mor for at blive trøstet, men hun gjorde ikke meget. Drengen faldt endelig i søvn, men vågnede en times tid senere og blev hysterisk igen. Det var et mareridt at sidde foran ham og hans ignorante forældre. 13½ time var meget meget lang tid!!!

Da jeg ankom til Melbourne ventede Emil og Georgina i lufthavnen og kørte mig hjem. Vi sad og snakkede i nogle timer og gik i seng derefter.

I dag har Emil og jeg været på sigtseeing i Melbourne med Shuttlebus og set Melbournes seværdigheder udefra. En af de nærmeste dage tager jeg ind til Melbourne og ser det hele til fods og får taget nogle gode billeder. Det er en spændende by, som jeg glæder mig rigtig meget til at udforske nærmere. Det bliver højst sandsynligt på mandag eller tirsdag.

I morgen skal vil til morgenmad hos nogle venner, som Lotte også kender, og jeg glæder mig til at møde nogle af de mennesker, Lotte har snakket om, og som jeg har set billeder af. I morgen aften holder Emil og Georgina middag for mig og deres venner - igen nogle af dem, Lotte kender. Det bliver en rigtig god dag. De er simpelt hen så søde og gæstfrie hernede. Jeg føler mig virkelig hjemme og har det rigtig godt. Hvis man altså ser bort fra, at det er hundekoldt i huset, fordi de hverken bruger radiator eller isolation i deres huse, og her er ret koldt om aftenen. Jeg er glad for, at jeg tog uldsokker med.

Vejret bliver heldigvis rigtig dejligt den næste uge. Foråret er netop begyndt, og det bliver solrigt og lige omkring 20 grader hver dag. Det er jo dansk sommer, så jeg er glad og tilfreds.

Nu vil jeg koncentrere mig om at forstå footy-kampen og derefter direkte i seng. Jeg lider stadig lidt af jetlag, men det skulle gerne være ovre i morgen.

Jeg vender snart tilbage med mere nyt og forhåbentligt nye billeder.

Hav det godt så længe... Kys!