Profile
Blog
Photos
Videos
Great Ocean Road... hvad kan jeg sige??? Fantastisk oplevelse!!
Selvom busturen var dyr, og selvom 80% af deltagerne var kinesere, så var det en rigtig god tur.
Jeg stod op kl 06.15 for at tage toget kl. 7.00 ind til Flinders Street og derfra gå hen til Federation Square, hvor bussen kørte kl. 7.45. Chaufføren var frisk og livlig og rigtig god til at fortælle historier fra det område, vi befandt os i. Den første time skete der dog ikke meget, men chaufføren fortalte en masse på vejen. Første stop var ved Bells Beach, som er ekstremt kedelig her i vinterperioden, men en populært surfer-strand om sommeren. Derfor blev vi ikke her længe, inden vi tog videre. Vi havde dog tid til en kop morning-tea, en kiks med Vegimite på og en Lamington kage. Vegimite er noget mørkebrunt - næsten sort - smørbart, som australierne smører på deres brød og kiks for at give det lidt smagt. Vegimite smager salt og lidt cremet, og det dufter af rugbrød. For Australienerne er Vegimite, hvad saltlakrids er for danskerne - de elsker det, mens resten af verden ikke kan fordrage det Det er ikke ligefrem noget jeg vil bringe med hjem. Lamington er en købekage med chokoladeovertræk og kokus på; ganske udmærket kage - bare ikke kl. 9.00 om morgenen (i hvert fald ikke for mig, men kineserne var vilde med det).
Efter endnu et stykke vej, hvor vi ikke så meget andet end marker, som ligner danske marker på en prik, kom vi til Apollo Bay, hvor vi spiste frokost. Ikke noget at råbe hurra for, men udmærket kyllingeburger med cola til. Efter frokost kom vi så endelig til De 12 Apostle, som er enestående i solskinsvejr. Jeg har taget en hel bunke billeder der fra, som I skal se, når jeg kommer hjem, Der er virkelig nogle smukke billeder imellem. Det blæste helt enormt meget, så jeg var bogstaveligt talt ved at blæse væk., da jeg stod helt ude på kanten af klinten for at tage billeder. Vinden betød, at der var mange bølger i vandet, som var med til at gøre klipperne endnu smukkere. Lige pludselig brød regnen dog ud, og det blev rigtig koldt, men det resulterede i en dobbelt regnbue henover to af klipperne, som var helt enestående!
Vi kørte lidt længere hen ad stranden, hvor vi kunne komme ned på selve stranden og tage billeder af klipperne dernede fra. Klipperne er enormt store og står midt ude i vandet, så de er meget imporende at se nede fra stranden, hvor de tårner sig op over en.
Der er en historie om, hvordan stedet fik navnet De 12 Apostle. Hvis I gerne vil have historien, så skriv det i en kommentar, så får I den. Ellers vil jeg nemlig fortsætte...
Næste stop var Loch Ard Gorge, som er en bugt hvor et skib for mange år siden sank og kun 2 ud af 52 ombord overlevede. Skibet kom til Australien med mennesker fra England og Irland, der ville begynde et nyt liv i Australien. Desværre sank skibet lige ud for kysten. Nede i den bugt kunne man også tage nogle fantastiske billeder - og solen skinnede igen, så det gav et imponerende lys på klipperne og vandet.
Fra Loch Ard Gorge til næste stop så jeg min første Koala i vild natur. Den sad i et træ og sov - som de jo gør det meste af deres liv - så jeg kunne ikke se dens hoved, kun dens krop. Men det var min første Koala
Sidste stop på turen var Port Campell til en kop kaffe. Port Campell er en ferieby, som er fuldstændig død her om vinteren, men som vrimler med mennesker om sommeren. Rigtig mange mennesker fra Melbourne tager på sommerferie i de små byer på Great Ocean Road, så beboer-antallet kan sagtens ramme 30.000 om sommeren.
Efter kaffe gik turen hjemad mod Melbourne. Turen var 3 timer lang i mørke, så det føltes som nat, da vi nåede frem til Melbourne kl. 20.00. Jeg mødtes med Lotte (søster Lottes danske veninde hernede) på Federation Square, og vi tog på Café Frais (søster Lottes arbejdsplads) og fik et par øl, men så var jeg også helt udbombet efter en meeeget lang dag! Klokken blev alligevel 23.30, før jeg kom med en tram hjem. Så jeg gik direkte i seng og sov længe i morges.
I dag har jeg været på Queen Victoria Market, som er et kæmpe stort marked midt i Melbourne med boder med frugt, grønt, kød, fisk, souvenirs, tøj, skrammel og alt muligt andet. Der er enormt mange ting, og det er næsten uoverskueligt at komme igennem alle de lange gange med boder. Her har jeg dog fundet en del ting, som jeg er nødt til at have med mig hjem, og som jeg køber, når jeg kommer tilbage til Melbourne efter turen på østkysten.
Jeg mødtes med Lotte kl 16.00 og var med til et videoshow på hendes arbejde (arkitektfirma), som var ganske underholdende at se, selvom der var meget intern humor i det. Nu her er klokken 22.15, det er fredag aften, og jeg er snart på vej i seng... hvad sker der lige for det??? Men jeg er stadig træt fra i går og alle de ting, jeg oplever hele tiden. I morgen er hyggedag, hvor jeg skal have vasket lidt tøj og eventuelt mødes med Lotte om eftermiddagen.
Jeg vil stoppe for nu - det er allerede blevet en meget lang up-date, og jeg forstår godt, hvis nogle af jer har opgivet at læse det hele :-) Det er forståeligt; jeg skriver denne blog ligeså meget som en dagbog til mig selv, så jeg ikke glemmer alle mine oplevelser.
Kan I allesammen have det dejligt til vi snakkes!
Knus
- comments
Mette P.S.: Great Ocean Road er blevet udråbt som nr. 1 på top 20 listen over verdens bedste seværdigheder... Jeg ved ikke helt, om jeg er enig, men smukt er det.
Din farmor Tak,tak, Mette. God læsning. Farfar hilser.
Din far Hej Mette, Stor oplevelse, bare en skam med vejret/sæsonen (og kineserne) Og pilene har flyttet sig kan jeg se:-)
Mikkel von E Dejlig update!! Husker selv GOR som om det var i går!! Kan kun tilslutte mig din mening om Vegimite!! Forestil dig skuffelsen i mit ansigt da jeg tog den første bid af Vegimite og troede det var Nutella. Jamen altså!! Fortsæt endelig med at opdatere herinde. Det er en fornøjelse at læse og giver en minder fra da man selv var dernede.
Mor Hej Met. Jeg bliver ikke træt af at læse om dine oplevelser og vil ta' nogle kopier til mormor. Du skulle vel ikke ha' fået den samme svaghed for markeder som jeg? Hyggelig læsning, så bliv endelig ved. Jeg skriver en mail til dig, om lidt nyt her hjemmefra. Knus, Mums.
Mette Til Mikkel: Hahahahha - jeg kan lige se dit ansigtsudtryk for mig, da du smagte Vegimite første gang - man bliver virkelig skuffet! Til Mor: Ja, jeg har fået en svaghed for markeder i løbet af de sidste år - jeg elsker at gå rundt og finde ting og sager, som man ikke umiddelbart kan finde andre steder! Til Far: Ja, pilen flytter sig :-) Til Farmor og Farfar: Håber I har det rigtig godt. Jeg er glad for at høre, at I følger min blog!