Vi vågnede op til endnu en kold dag, og ikke mindst et mega koldt værelse. Da vi trak gardiner fra, fandt vi ud af, at de to vinduer stod åbne. Flot Mette og Louise, endnu engang har vi dummet os, men heldigvis lærer man jo af sine fejl. Ikke nok med, at det var koldt, det stod også ned i lår tykke stråler. Sikke et regnvejr! Mens vi spiste morgenmad, holdt regnen ligeså stille, men der var rigtig smadret, så derfor lejede vi alle 7 et par gummistøvler. Heldigvis, havde vi regnslag med fra Danmark, så iført regnslag og gummistøvler, var vi nu klar til 14 kilometers trekking. Vi startede med at se markedet i Sapa, hvor der er rigtig meget kød. Vi så både død hund, kylling, gris, fisk osv. Der lå både griseører, grisetæer og hundepoter. Ikke særlig appetitligt! Nu begyndte den lange tur mod landsbyen, hvor vi nu er, og skal overnatte. Igen kom en masse damer, som fulgte os. Nogle havde børn på ryggen, andre store kurve. Vejret var lidt bedre end i går, men vi kunne stadig ikke se så meget, som vi havde håbet. Men vi har fået taget en masse billeder. Vi kom forbi små landsbyer, og så hvordan folk arbejder i marken med okser. Det er som at se mange år tilbage i tiden.

Vi kom til en lille flod, og skulle over en bro. Der var to broer, en ny og stabil, samt en gammel og temlig ustabil. Vi tog selvfølgelig den gamle, ustabile bro, som svingede rigtigt meget. Herefter var der frokost. Vi fik nudelsuppe med æg, og nu måtte Mette i gang med spisepindene. Efter den tiltrængte pause, købte vi armbånd af nogle små piger. Vi fortsatte ned mod vores homestay, som ligger i en dal. På vejen kom vi forbi en skole, og vi er faktisk overraskede over, hvor flot den er. Vi havde forventet noget der var lidt mere slidt og gammelt. Trætte ankom vi til vores homestay, hvor vi direkte smuttede op på første sal, hvor vi skal sove. Vi lå og slappede af med lidt musik og hyggesnak. Mens de andre sov, valgte vi og Amanda at tage en tur ud i landsbyen på egen hånd. Vi startede i baghaven, hvor der er en flod og nogle store sten vi klatrede lidt rundt på. Derefter gik vi lidt på rismarkerne, inden vi gik over til naboen. Her blev vi inviteret ind til te, men damen kunne ikke engelsk, så vi havde lidt svært ved at kommunikere med hende. Men vi lærte dog nogle enkelte gloser af hende. Vi lærte at sige, bord, stol, kop, te, hår, hund og TV. TV var det letteste, vietnameserne siger nemlig også bare TV. Efter en lille kop te, tog vi videre, og mødte så en dame på 30 år og en pige på 9 år, som gik rundt og solgte nogle ting. Vi talte med dem, og de var rigtig søde. De to var venner, og gik sammen og solgte. Vi tror, at hende på 30 var i gang med at lærer hende på 9, hvordan man sælger. De var nemlig ikke i familie. Vi spurgte, om de lærte engelsk i skolen, men det gør de ikke. De lærer kun engelsk ved at tale med turister.

Efter noget tid, kom 4 andre piger løbende, så nu var der en masse at tale med. Vi kom helt ned til skolen igen, og pigerne viste os deres klasselokale. Vi ville gerne have taget et billede sammen med pigerne og damen, så vi spurgte en mand, som åbenbart var pigernes lærer. De viste en tydelig frygt for læreren, og det kom senere frem, at han råbte meget højt af dem, og vi kunne ud fra de ting de sagde regne ud, at de højst sandsynlig blev slået af læreren.

Det er gratis for børnene af gå i skolen, men når de skal på High school skal de selv betale. Børnene går i skole fra mandag til fredag, fra kl. 7.30 til 11.30. På vej tilbage til vores homestay, snakkede vi om det med at være gift og have kærester. Pigerne var meget villige til at svarer på alle vores spørgsmål. Pigerne vi talte med, er kristne, og må derfor ikke have en kæreste. Ved 16-18 års alderen bliver de gifteklar, og en mand sender dem så et form for kærestebrev. Hvis pigen finder manden interessant, svarer hun ja, hvis hun ikke vil giftes med manden, sender hun ham et nej.

Vi snakkede også lidt om pigernes fremtid, om de skulle forblive sælgere eller om de skulle have en uddannelse. Men de kristne piger må i hvert fald ikke være guide, for de kan ikke komme med på restauranter og få risvin.

Den ene pige, som var bedst til engelsk, fortalte, at det var lidt vigtigt at blive gift, for når forældrene dør, er der ikke nogen til at tage sig af dem. Det er nemlig ikke tit søskende vil tage sig af den ugifte bror/søster.

Vi fik en bolsche af den ene pige, det var nok et salgstrick. Da vi kom tilbage til vores homestay, og pigerne skulle gå en time hjem til deres familie, kom alle deres skrammel-ting frem, og vi følte os tvunget til at købe noget, nu de havde været så søde at fortælle os en masse. Vi købte endnu et armbånd.

Til aftensmad fik vi ris og forskellige kødretter med grøntsager. Det eneste vi fik at drikke til, var det såkaldte Happy Water, en risvin med 30% alkohol. Den var ikke så god, så vi måtte skylle ned med lidt ris og kød. Efter maden legede vi blindebuk med 3 franskmænd, som også skal overnatte her. Det var super sjovt. Vi spillede også Hey Jack inden vi gik i seng. Endnu engang ligger vi i vores seng med alt vores tøj, og håber vi får en varmere nat end i går. Vi er glade for vores lagenpose, som vi nu ligger i, under et myggenet. Vi kan nu ligge os til at sove, i noget der ligner en prinsesseseng :) Godnat!