Det har været en lang nat, og vi er alle ømme hist og her. Sengen var bestemt ikke noget at råbe hurra for. Alligevel fik Stine og Mette en god nattesøvn, mens Amanda og Louise vågnede vildt mange gange, og havde meget svært ved at sove. Kl. 05.00 stoppede toget i Lao Cai, hvor der ventede en guide, som skal følge os de næste dage. Vi skulle med bus fra Lao Cai til Sapa. Det var meget koldt og diset, og vi var lidt negative over vejret, for vi kunne ikke se den flotte natur. Da vi ankom til hotellet, fik vi kun 1 værelse, vi alle 7 skulle dele, indtil vi senere ville få 2 værelser mere. Da vi alle var trætte, tog vi alle 7 en lur. Kl. 11.00, hvor vi kunne få de andre værelser, tog vi (Mette og Louise), ned i receptionen for at hente nøglen. Oppe på værelset spiste vi en masse chips, som kunne ligge en lille bund efter en lang rejse med tog. Derefter gik vi ned i byen, hvor der er et stort kød og grøntsagsmarked. Der kom mange damer som ville sælge en masse ting, fx armbånd, tasker, punge osv. De havde deres små børn på ryggen, mens de var ude at sælge. De fulgte os hele tiden, men de var ikke så påtrængende som vi har oplevet det i Egypten og Tyrkiet. De gik derimod mere og hygge-snakkede med os. Men da vi så skulle tilbage på hotellet, fandt de alt deres skrammel frem, og ville sælge.

Tilbage på værelset slappede vi af, og kiggede lidt i Lonely Planet, for at få et lille overblik over, hvor byerne ligger i forhold til hinanden, på mandag skal vi nemlig have taget stilling til, hvordan vi kommer videre fra Hanoi. Kl. 14.00 skulle vi mødes nede i receptionen, for vi skulle ud at gå, og besøge en landsby. Fordi det var så koldt, valgte vi at tage alt vores medbragte tøj på, dvs. leggings, bukser, en top, en t-shirt, en langærmet, en cardigan samt en fleecetrøje. Det var temlig mudret, så det galt om, at se hvor man gik. PÅ turen til Cat Cat village, var der mange små butikker som alle solgte det samme skrammel. Vi mødte en masse børn, og hvor er de altså kære! De er slet ikke til at stå for. De større børn, lærere de mindre børn at sælge, og små er ikke ret meget mere end 4-5 år. På turen så vi hvordan de broderede, vævede, syede og huggede mønstre i sten, som bliver til vaser, æsker, figurer mv. Turen gik gennem en masse flot natur, hvor der var en masse bambusplanter. Det var super flot. Der er også en masse dyr, grise, høns, hunde og okser går frit omkring. Vi kom ned i en dal, hvor der var et vandfald, det var rigtig flot. Vi tog en masse billeder, og så kom der nogle asiater, vi ved ikke om det er vietnamesere, kinesere eller japanere, men de ville i hvert fald gerne have taget en masse billeder med os. Efter den store fotosession, fik vi noget at spise. Vi kastede os for første gang ud i at spise på et gadekøkken. Vi fik noget svinekød og kastanjer på spyd. Kødet var godt, men kastanjerne var ikke noget for os.

Tilbage i Sapa, besluttede vi os for at gå ned at købe en jakke, for på trods af alt det tøj vi havde på, var det stadig lidt koldt. Efter 2 timers hårdt arbejde, med at få presset prisen på en North Face Softshell jakke ned, endte vi med at betale omkring 100 danske kroner pr. jakke. Vi ville jo ikke snydes ligesom da vi købte ananas. Efter en dag uden ordenligt mad, trængte vi til noget ordentlig aftensmad. Vi fandt en hyggelig restaurant, hvor vi fik noget kylling i karry, som smagte rigtig godt. Louise øvede sig i at spise med pinde, mens Mette ikke havde toldmodighed til at spise med pinde, hun var simpelthen for sulten. De sidste par dage, har vi lagt mærke til, at dugene altid er beskidte, hvilket de også er her i Sapa. Vi har derfor konkluderet, at det med at skifte dug, ikke er noget man gør meget i, her i Vietnam. Inden vi spiste, havde vi haft 3-4 sælgende damer i hælene, og de havde ventet på os mens vi spiste. Man må sige, de er toldmodige og ihærdige sælgere, penge er vigtige. Tilbage på hotellet tog vi os et dejlig varmt bad, og var på vej i seng, da et pyjamasparty blev arrangeret. Vi lå alle 7 på Amanda og Stines værelse. Det var rigtig hyggeligt. Vi er nu klar til at gå i seng, og vi ligger med det meste af vores tøj på, helt nede under dynen. Det er så koldt her i Sapa, at man kan se vores ånde når vi snakker. Vi håber, at vi i morgen vågner op til klart vejr og sol. Godnat!