Profile
Blog
Photos
Videos
Det var hårdt at komme op, da vi ikke har fået så meget søvn, på grund af vi opdagede de klamme dyt på vores værelse. Vi startede dagen med brød og frugt og var nu klar til at forlade Vietnam.
For at komme til Cambodia sejlede vi med Mekong floden, hvor vi besøgte fiskefarm. Fiskefarmen lå på Mekong floden og var en flydende farm. Der hvor farmen lå, var floden 14 meter dyb, og nettet hvor fiskene var i, var 6 meter dybt, 5 meter bredt og ca. 10 meter lang. Fiskenettet var under huset, alle de store fisk svømmede rundt sammen, og baby fiskene blev holdt et andet sted indtil de blev gamle nok. Når vandet i floden stiger eller falder, følger farmen med vandet, idet den flyder på vandet, kun sat fast med anker. Farmen vi besøgte var ret stor i forhold til de andre fiskefarme der er på Mekong floden. Fiskefarmen går fra generation til generation, før i tiden havde familien tre små farme, men den nuværende ejer valgte at sælge de tre små og købe en stor istedet for. Det var meget sjovt at se, hvordan en fiskefarm i Vietnam er, vi fik lov til at fodre de MEGET sultne og store fisk. På fiskefarmen boede der også 5 hunde.
Dernæst sejlede vi videre til en lille landsby. For at komme ind til landsbyen skulle vi gå på en meget vakkelvorn bro, som var lavet af træ stolper og brædder. Naturen var virkelig flot her, på hver side af broen var der marker hvor de dyrkede forskellige ting.
Da vi stod på broen ville vores guide tage billeder af os, for som hun sagde, skulle vi have nogle billeder, så vi kunne huske tilbage på alt, hvad vi har oplevet i Vietnam. Vores guide var utrolig flink og rar. I den lille landsby, er alle husene bygget på høje pæle, for at de ikke bliver oversvømmet når vandstanden stiger (du havde ret mor Dagny :) ). Vi kom ind til et lille hus, hvor en gammel dame sad og vævede tørklæder. Vores guide, som er fuld af skøre ideer, ville nu have, vi alle skulle klædes ud og så gik hun endnu engang amok med at tage billeder med vores kamera. Det var lidt sjovt, selv om vi i starten syntes det var lidt mærkeligt. På det lille hus hang der et skilt, hvor der stod, at vi ikke skulle købe kagerne fra de små børn, fordi de var for gamle, og vi kunne blive syge. Der var nemlig rigtig mange børn i denne lille by.
Efter besøget i den lille landsby, fortsatte sejlturen til grænsen mellem Vietnam og Cambodia. Efter 3 timer nåede vi til grænsen, og mens vores guide ordnede vores visum til Cambodia, fik vi frokost og tog et spil kort, inden vi skulle med en ny båd videre til Cambodia. Denne båd var lige så lille og gammel, som den første båd vi skulle med. Vores røv havde det ikke godt efter de første 3 timer, så vi glædte os ikke til de næste 3 timer, for det var også bare hårde træsæder, vi skulle sidde på hele vejen. Hele vejen fra Vietnam til Cambodia var der skøn natur, vi kunne nyde. Det er så dejlig grønt og frodigt langs Mekong floden. Langs Mekong floden i Vietnam ligger husene helt ned til floden, mens husene i Cambodia ligger længere væk og højt oppe på pæle. Der er ikke så mange huse langs floden i Cambodia, der er mere marker. Vi så rigtig mange børn bade og lege i vandet. Nogle steder var bredden mudret og børnene hvade lavet rutsjebaner. Vi så folk der badede deres køer, vaskede deres tøj og folk der arbejde hårdt i marken. Vi lagde desuden mærke til at de i Cambodia er mere mørke i huden end i Vietnam. Sejlturen trak ud og nu var der allerede gået 4 timer. Da vi endelig nåede målet, ventede en mini bus på os. Vi skulle alle 10 med mini bussen til Phnom Penh, som er Cambodias hovedstad. Det var vildt varmt at sidde så tæt i mini bussen. Vi var godt trætte efter den lange sejltur, og Louise tog derfor en lille morfar. Louise manglede en støtte pude, til hovedet, og valgte derfor at låne sidemandens skulder, til stor morskab for Mette. Aldrig har Mette grint så meget på denne tur, og vi kan stadig grine rigtig meget af denne episode, for det var virkelig pinligt!! (Godt Louise ikke savlede). Minibussen satte os af midt på en lille gade i Phnom Penh, og vi tog en tuk tuk til et guesthouse. Vi tog ud at spiste, vi mødte her Stefanie fra vores parallelklasse på Ribe Handelsskole. Det var dejligt lige at møde en vi kender hjemmefra. Hende snakkede vi lidt med og efter vi var færdige med at spise, gik vi tilbage til vores geusthouse. Det kan i dag ikke blive til et bad, da der ikke var varmt vand på vores værelse, da det er for dyrt for guesthouset at have. Nu sidder vi godt trætte og nørder på vores computer, og skal til at i seng. Dagen i dag har været hård og Louise har det ikke helt så godt. Vi håber på hun er klar imorgen. Godnat og sov godt.
- comments