Profile
Blog
Photos
Videos
Hyggen ved at vågne på en Walmart parkerings plads er ubegrænset og faciliteterne er helt i top, med indkøbs muligheder lige ved døren og sørme om de ikke også lige havde et toilet hvor alle ens morgen problemer kunne håndteres.
Vi skulle lige klare et par små ting ind vores bus skulle på vejen igen, vi skulle første indtage et stk. morgenmad og derefter skulle der handles ind til de kommende dage i bjergene, og så skulle Steven også lige klippes. Og som altid blev alle ting klaret til top karakter.
Første sted vi satte vores gps hen imod var Cody, det er den sidste by inden Yellowstone, for at komme dertil, skulle der passeres et meget flot bjerglandskab, hvor både op og ned kørselsevner blev testet.
Vi ankom i flotteste stil, og med sultne maver, så vi skulle selvfølgelig havde lidt frokost, og med det samme blev Restaurant Granny's scoutet, og sikke da en kolonarisk mavepuster, vi bestilte alle fried chicken med kartoffel mos og deres sovs til, nu var det bare sådan med den ret, at det var svært at vælge hvad der var det værste og det bedste, men en ting vi alle var enige om, var at retten aldrig havde set kylling.
Efter at havde fordøjet både måltid og oplevelse, skulle vi nu til Yellowstone, med forventningerne i top. Og skuffet blev vi bestemt ikke, vi kørte ind i et meget flot område, masser af træer og med lovning på en masse dyreliv, ja så var vores humør i top, vi blev alle overrasket over hvor stort området egentlig var, men det var kun fedt!.
Da vores ankomst til parken blev omkring eftermiddag, var en af vores første ting at vi skulle finde et sted at sove, og her blev der viklet lidt frustration i glæden, for der var mange campingpladser i parken der allerede havde lukket ned for sæsonen og det betød med vores sene ankomst, at de få steder der var tilbage allerede var taget, det betød en lidt ændring i planen, så samtidig med vi kørte rundt og så på den fantastiske park, og fik stoppet en masse steder for at kigge på dyrelivet, ja så skulle vi også finde en udgang af parken hvor der samtidig skulle være mulighed for at finde en campingplads. Efterhånden begyndte solen at gå ned, og vi nærmede os den ene udgang af parken, dog stadig uden af vide hvor vi skulle sove for natten, dog efter lidt kørte miles ude for parken og et par parker der var lukket, ja så var der sørme en enkelt der var åben, der var ingenting der var med, hverken vand eller strøm, men så var den så også gratis, så det kunne vi godt indfinde os med, bare vi kunne få lov til at sove og falde til ro, inden vi igen skulle ud på nye togter.
- comments