Vækkeuret ringede ALT ALT ALT for tidligt i forhold til hvordan dele af gruppen havde sovet!.

Men sådan var forholdene jo, når nu det var dagen hvor vores krydstogt skulle slutte.

Dog skulle vi da lige have en morgenmad på Pride, og igen var det da en rungende succes, og vi sad alle tilbage med følelsen af, at vi på denne tur havde spist for mere end hvad vi givet for billetten.

Da vi var færdige med morgenmaden, var det bare at læne sig tilbage og vente på at vi var en af de grupper som blev råbt op, så vi kunne forlade båden, og sørme om det ikke skete efterhånden som tiden gik. Vi skulle nu igennem lidt sikkerhed, dog havde vi troede vi skulle igennem mere, da vi jo er i USA og de aldrig overdriver noget som helst, men den eneste forhindring, var en grænsebetjent, der ikke var vant til at folk skulle videre på en rejse efter et krydstogt, det fik han så lært.

Nu var vi tilbage i vores turbus og klar til de næste udfordringer, vi havde lige en parkeringsbillet der skulle betales. Vi havde dog fået af vide før vi tog af sted at vi skulle betale mere, fordi vores bus ikke hører til den almindelige bils størrelse, men sådan måtte det jo være. Men i den situation kommer der lige et lille sparetrick, find en forvirret ung dame, så slipper i med almindelig pris.

Næste store mission var at få fyldt bussen, med alle mulige lækre ting igen, eftersom vi havde været snedige at få tømt godt ud inden sejlturen. Så af sted til Walmart, vores elskede ven, og for at spendere en halv milliard plus det løse.

Efter indkøbsfesten satte vi os til at vente, for det var nemlig dagen hvor Line skulle kommer herover, så hende skulle vi hente i lufthavnen og den lå hele 15 km. væk fra hvor vi havde handlet.

Bonus info: Line er Marcos kæreste, det er ham vi kalder verdensmanden og mesterkokken.

Håber i alle er med!

Og endelig blev det tid til at køre derover af og finde ud af den ellers noget så specielle lufthavn, hvor man åbenbart skulle op på tredje etage for at møde folk der kom med flyet. GENIALT!

Og så kan i ellers tro der gik en utålmodig og spændt fyr rundt, som bare skulle vente, imens sad Steven og jeg og kiggede på hinandens navler. MEEEEN endelig kom der en ung dame ud og så var der ellers liv og glade dage, der er en periode på ca. 15 min. der ikke bliver fortalt, da vi er informeret om at yngre personer læser med.

Vi kom ud til bussen og her skulle Line få en gave vi alle havde sparet rigtig meget op til, der er faktisk flere ting som vi har måtte gå glip af, bare så hun kunne få en velkomstgave, det er selvfølgelig en kopholder, og i kan tro hun blev glad for den, jeg vil næsten gå så langt, så jeg tror at vi så en tåre i hendes øjne, men det er også en speciel kopholder og valget var svært, men vi føler os sikre på, at det lige er den hun har ønsket sig.

Vi valgte at køre tilbage den campingplads i Miami vi havde været på før, bare så alle kunne få en chance for at slappe af og samle kræfter, ja vi havde været på lidt druk og Line har fløjet en del, så i skal ikke dømme os, vi må gerne!

Resten af dagen gik med en god potion hygge, en masse afslapning og forberedelse til de næste mange dage, hvor der forhåbentlig vil komme lidt mere fart på.

Line fik dog lov til at blive præsenteret for den første hjemmelavede ret, bestående af kartofler og grillede koteletter, og som altid når man griller var der også hotdogs.