Profile
Blog
Photos
Videos
Kl. slog 05.45 og så står vi op, på mange måder en uhyggelig oplevelse at stå så tidligt op på sin ferie, men når målet hedder luftballon, ja så kunne vi alle godt få rejst os selv op og motiveret os til at prøve at se friske ud.
Inden vi kørte tømte vi vognen for spildevand og fyldte nyt frisk vand på vognen, så der kan i bare se selv fra morgenen af kan vi være praktiske.
Vi kørte mod møde stedet i en tilstand hvor man ikke viste om vi kunne falde i søvn undervejs, men frem kom vi da og begyndte så småt at virke friske, dog var der 15 min. til vi skulle mødes, så vi kunne lige klæde om så vi kunne se lidt ansvarlige ud, dog tror jeg ikke det havde den effekt vi håbede på, da vi vel var omkring i gennemsnit var 100 år yngre end resten af publikummet, og så kunne man straks føle sig lidt malplaceret, men som vi kom frem til, så slipper vi da for at gøre det når vi nærmere os et trecifret leveår. Det hele startede med at ballonen skulle pakkes ud og gøres klar til flyvning, og der skulle det vise sig at en af de andre deltagende personer umiddelbart havde damp eller levet på Redbull, for sikke da en energi og jokes han kunne levere, men så slap vi da for at lave alt for meget.
Efter noget tid var vi klar til afgang, vi var blevet delt op i to grupper, og vi var havnet i gruppe nr. 2 det var dem der i første omgang skulle forfølge ballonen ud til hvor den ville lande, hvor fra vi så skulle flyve fra. Det tog omkring 40 min. så var vi ude ved stedet og stod som den næste gruppe i ballonen og var klar til vores tur, i starten føltes det en lille smule usikkert da man ikke følte man rigtigt havde kontrol med noget, men så gik det hurtigt op for os at det hele var under kontrol, og så fik vi os en flot udsigt ud over Rocky Mountains og byen og de nærliggende områder og så var det da også lidt sjovt at se den golfbane man havde spillet på dagen for inden oppe fra, dog kom vi alle frem til at der måske manglede lidt fart i trækurven, men det var stadig en rigtig sjov oplevelse.
Da det blev vores tur til at lande på jorden, så stod der et træ i et stort område og det rammer vores Luftkaptajn Mike ( ja ham fra golfbanen) på flotteste vis, og ja så var der da lidt spænding.
Da vi alle var kommet sikkert på landjorden, gik nedpakningen i gang, og køreturen tilbage til vores start område. Da vi kom tilbage, begyndte de at arrangere Champagne til os alle, da det var en tradition man gjorde, og det kunne vi egentlig godt affinde os med.
Da den oplevelse var slut begyndte vi vores næste mission og det var egentlig bare at få lidt miles bag os, men da det ikke altid er helt spændende nok, fandt vi os et spisested at gå efter og det blev Red Robin i Albuquerque. Så med en 4 timers køretur foran os, var det speederen i bund og vejen foran os, vejen der til bød ikke på de store oplevelser, så vi springer direkte til frokosten for den er tilgengæld værd at snakke om (undskyld Stefan). Men her snakker vi om et burger sted der kan forstå at lave en burger spændende og få den til smage så man har lyst til at komme igen, og måler man hvor mange burger steder USA har, ja så har de godt nok problemer med kvaliteten, men de er nok heller ikke det mest kræsne folkefærd.
Efter frokosten ville vi begynde at køre på Route 66, men vi havde lidt vanskeligheder med at finde vejen, så ind på en tank og få et kort der kunne vise os hvordan den vej lå, det var dog ikke helt som vi havde forestillet os, da den lå meget tæt på motorvejen, men længere henne skal det nok blive mere spændende, vi kørte lidt på Route 66 men også lidt på motorvejen, undervejs så vi dog en kranvogn der lignede en af dem fra filmen Biler, og så fik Route 66 da humøret op, vi ankom til en by på ruten der hedder Tucumcari, og her fandt vi også stedet at sove på for natten, Mountain Road RV Park.
Vi havde besluttet os for at vi ville bestille vores krydstogt, og det fik vi gjort og så var vi ellers svært begejstrede, det blev fejret med bad og Marco og Steven spiste nudler, og så dansede vi ellers rundt og sang børnesamler hele natten.
- comments