GRAMPIANS NATIONAL PARK

14. januar 09 skulle vi køre fra Port Campbell til Grampians. En nationalpark inde i landet og dermed slutte vores tur på Great Ocean Road.Denne dag så vi en del flotte kalksten formationer liggende i havet: The Arch, London Bridge, Bay of Martys og Bay of Island.I vores søgen efter et skibsvrag Mahogany ship endte vi ved Thunder Point (et udkigspunkt) og kørte herfra videre til Tower Hill, hvor vi så kænguruer og emuer i det fri - rimelig tæt på. Køreturen endte i Grampians, hvor vi sluttede dagen af med at køre til McKenzie Falls. Et super flot vandfald. Vi spiste aftensmad udenfor paa vores hostel, indtil solnedgang kl. 21.00,-) Vores hostel i Grampians er et øko hostel, så de har høns gående frit. Vi kunne derfor udover lyden fra papegøjer og andre fugle i baggrunden opleve fritgåenden høns.

Torsdag 15. januar tog Pia, Anders og jeg sammen på en lang vandretur på ca. 20 km, i meget varierende terræn med masser af sten, i Grampians nationalpark. Marck havde brug for en dag alene, så han gik selv en tur. Vi så en masse undervejs. Vores udgangspunkt var Wonderland Carpark, hvorfra vi gik en kombination af to vandreture for at forlænge turen og samtidig med mulighed for at gå forskellige veje ud og hjem. Turen gik bl.a. via punkterne Grand Canyon, The Pinnacle og Lakeview lookout. Ved Lake lookout var en gruppe i gang med at rapelle ned af de stor sten. Ret sjovt at kigge på da de ikke alle var lige trygge ved situationen. Der udover gik vi forbi Sundial Peak, rundtur ved Delleys Dell (tæt skov med mange papegøjer flyvende omkring) og tilbage til Sundial carpark, hvor vi spiste en sandwich siddende på nogle træstammer i solskinsvejret - skønt,-) Vandreturen tog ca. 5 1/2 time i et rask tempo bare lækket! Herfra gik vi retur til Wonderland carpark via en lidt længere rute for at køre videre, i bilen, til Reed lookout.

Ved Reed lookout gik vi igen ca. 30 minutter for at komme ud til en smuk udsigt over et sted, der kaldes "Balconies". Det var en stor sten, der lignede en stor mund fra siden, hvor underkæben nærmest dannede en balkon (i hvert fald med lidt god fantasi,-)). Bagefter tog vi tilbage til vores hostel for at mødes med Marck igen og slappe lidt af. Vi blev her enige om, at vi trængte til en dukkert i det varme vejr og kørte derfor ud til Venus Bath for at bade i nogle naturlige vandfald med klippe vandhuller, troede vi i hvert fald... Det viste sig at være nogle små delvis udtørrede huller, så det blev kun til en gåtur frem og tilbage på ca. 1 time i alt. Vi så en meget stor lizard (med en sjov og mørk krop - lignede nærmest en stor grankogle), samt nogle kænguruer på vejen. Det var endnu en god og flot vandretur i naturen, så det var helt OK.

Marck og Pia lavede aftensmaden den dag. Vi spiste endnu en gang udenfor - fantastisk at kunne det i januar måned,-) Denne aften var det i bogstaveligste forstand med hønsene gående omkring meget tæt på bordet. En høne forvildede sig indenfor, da vi ikke havde lukket døren. Den nåede heldigvis ikke så langt før Pia fik lokket den ud igen, inden den nåede køkkenet eller i øvrigt lavede ballade...,-)

Vi startede dagen, fredag 16. januar, med morgenmad på vores hostel. Vi var så heldige at få mulighed for at koge frisklagte æg, da hønsene på vores hostel havde lagt en god portion til fri afbenyttelse for os gæster. Og da vi var de første i køkkenet, var der et nylagt æg til os alle fire - dejligt,-) Efter en god morgenmad kørte vi til Mount William for at gå den sidste 1 km hver vej til toppen. Mount William er det højeste bjerg på 1167 m i Grampians, så det kunne Anders jo ikke lade være med at skulle op på.(han har noget med at skulle op på toppe) Oppe fra toppen kunne vi så nyde udsigten udover området. Jeg valgte at blive i bilen pga. ondt i knæene ovenpå den lange vandretur dagen før, og syntes heller ikke lige det var den mest spændende tur, da det var på asfalteret vej.

Efter Mount William gik turen videre med en 500 km's køretur til Adelaide (ca. 6 timer). Undervejs fik vi pludselig øje på en salt sø - Pink Lake, som vi blev nødt til at gøre et stop ved. Den var fantastisk flot. Forestil jer en helt hvid sø med et lyserødt skær et par steder. Søen var blevet dannet af salt, der var blæst ind fra Southern Ocean (flere hundrede kilometer inde i landet). Vi stoppede for frokost i en meget lille by, Nhill, hvor vi spiste en temmelig tør sandwich (udvalget var ikke stort!) inden vi fortsatte vores færden mod Adelaide. Vi nåde Adelaide ved 19-tiden, hvor vi kørte op til et udkigspunkt for at se udsigten udover byen. Ret diset men generelt udmærket. Bagefter kørte vi til vores hostel og gik ud for at spise sushi endnu en gang :)