Profile
Blog
Photos
Videos
Fraser Island
Fraser Island 20-22 April 2008
Vi havde booket en 3 dages self drive tur til Fraser Island med Palace tours. Vi var lige ankommer med bussen fra Brisbane til Hervey Bay hvor vi blev samlet op på bus stationen og kørt til Palace Hostel. Her fik vi vores værelse i en 2 etagers lejlighed med 10 andre. Nogle havde allerede været på tur, andre skulle på samme tur som os. Vi ankom sent så fik os bare et par øl (som vi havde haft med helt fra Darwin i håndbagagen) inden vi fik pakket en mindre rygsæk til turen og kom så ellers i seng.
Vi ville blive hentet kl. 7.00 dagen efter men jeg skulle lige på nettet inden og maile Travelers Auto Bahn om de havde en bil der skulle køres til Sydney. Det havde de og jeg skulle bare ringe til dem også kunne vi aftale nærmere. Det endte med at vi for kun 35kr måtte køre en station wagon til Sydney fra Brisbane :D cool! - dejligt med de goder ens arbejde kan give en J
Inden vi forlod hostelet så vi en film om Fraser Island. Hvad vi skulle gøre hvis vi mødte dingoer (vilde hunde) og at når vi vaskede op skulle vi begrave opvaske vandet en halv meter under sandet, ligeledes med vores hym hym. Og ALTID rydde op efter os når vi havde lavet mad så vi ikke inviterede dingoerne til middag. Der var en masse mere, men da jeg stadig var træt efter flyveturen den forekommende nat, havde jeg nok i bare at holde øjnende åbne. Bagefter blev vi samlet op af 3 jeeps og kørt til en garage hvor vi fik introduktion i telt opslagning, pakning af bilen og rutebeskrivelse. Vi var 9-10 personer i hver firhjulstrækker. Vi havde en der var garvet i at køre så han kom bag rettet som den første. Aldersgruppen er meget forskellig. Halvdelen havde slet ikke kørekort endnu. Heldigvis kom vi ikke i samme bil som 8 meget fnisende 19-årige tøser. Vi fik købt ind inden vi tog færgen til Kingfisher Bay. Det var overskyet men vi håbede bare det ville holde tørt. Første stop var ved tankstationen for at tømme luft ud af dækkene. Så kom regnen pludselig. Det styrtede ned og dem der røg blev fanget under et toilettet halvtag. Heldigvis stoppede regnen lige så hurtigt som det startede og vi kom videre. Vi var blevet foreslået at køre til Central station da der var mange gode gåture derfra, bl.a. en til nogle kæmpe træer. Vi kørte og kørte af meget dårlig vej og da vi endelig kom frem var det begyndt at regne igen… desværre, da vi så blev enige om at skippe gåturen og køre mod Lake Wabby. Heldigvis var det blevet tørt igen da vi nåede til Lake Wabby og vi begyndte vores gåtur. Der var en flot udsigt over søen fra udkigs punktet. Søen lå omringet af skov til den ene side og ørken til den anden side. Da vi kom helt ned til søen morede nogle sig med at rulle ned af sandbakkerne og ende i vandet til andres fornøjelse. Kun få kom i vandet da det stadig var lidt trist i vejret. Det meste af dagen var nu gået og vi bestemte os for at køre ud til havet og finde en camping spot for natten. Efter flere timers kørsel på mudret og ujævn vej var det en befrielse at få sand under hjulene. Men det var allerede blevet sent nu og der var kun 15 minutter til at tidevandet ville dække resten af stranden. Vi besluttede os for at køre så langt som muligt og begyndte at kigge efter skiltene for tilladelse til teltslagning. Det var meningen at vi skulle krydse Eli Creek men vi nåede det ikke inden tidevandet kom og vi slog i stedet lejr ved Poyunga. Men endnu en opgave ventede. Hvordan kunne vi bedst slå 9 telte op hvor alle kunne være i læ under presenningerne som skulle bindes fast i de omkringliggende træer? Det var noget af en opgave som tog os hele 2 timer da grupperne ikke snakkede sammen, men bare gjorde ligesom de selv fandt smartest. Det endte dog med samarbejde og én stor presenning. Vi nåede det dog inden det blev mørkt og vi fik startet grillen og fundet øllene frem.
Diverse øl spil blev spillet bl.a. " jeg har aldrig " og man kunne godt høre at mange var meget unge… eller var det os der var ved at blive ældre…? ;) Vi kom ret hurtigt i seng den nat da vi stadig var bagud med søvnen, men vi va rheldigvis friske dagen efter, hvilket det ikke var alle der kunne prale med:/
Efter morgenmaden skulle vi pakke teltpladsen sammen, men nogle ville hellere lade det stå og så vende tilbage til det samme sted igen. Det var afstemning om dette, men det endte med at vi pakkede sammen da det måske heller ikke var smartest at lade teltene stå uden opsyn. (havde jeg haft tømmermænd som mange andre, ville jeg nok også helst have været fri for at pakke alt ned)
Første stop var ved Happy Valley for at tømme vandet fra køleboksene og fylde nyt is på. Maden skulle jo nødig blive dårlig...eller var det øllene der nødigt skulle blive varme;) Affaldet blev smidt af på skralde pladsen længere oppe af stranden. Vi stoppede og så the Pinnacles (sten formationer som vi også så nær Perth men noget mindre), inden vi nærmede os skibs vraget på stranden. Fik skudt et par billeder af og kørte så videre til Indian Head hvorfra vi kom videre til Champagne pools. Champagne pools var fantastisk flot. Nogle klipper lå spredt på kysten og fik dannet små pools man kunne bade i. Det er ikke sikkert at bade i havet pga. hajer så dette var perfekt. Vi nød dette sted et stykke tid da det i dag var blevet fantastiks vejr igen. Vi kørte så tilbage til Indian Head for at gå op til toppen til et udkigspunkt. Herfra kunne man kun se strand på begge sider og den fredede nationalpark inde i landet. Det er ikke tilladt at køre på den venstre side af øen på nær der hvor man kommer ind med færgen. Resten er fredet. Da vi kom ned igen stod der to og spillede bowling på stranden som vi kiggede lidt på indtil alle var samlet igen. Dagen fløj af sted og det var igen blevet tid til at finde en lejrplads. Vi overnattede ved Cornwells, som er den nærmeste teltplads nær McKenzie søen som vi skulle til dagen efter. Det var en forbavsende hurtig opsætning af teltplads i dag, noget måtte vi have lært. Anders var grill master og vin og øl kom på bordet. Et par dingoer kom på besøg men vi fik dem heldigvis jaget væk igen. Vi ville ikke være de første til at gå i seng i dag, hvilket vi heller ikke blev. Faktisk kunne jeg ikke huske hvordan jeg kom i seng og Anders havde kæmpet med at komme et bord ind i bilen uden at tage benene af først. Det havde vist været ret underholdende.
Ingen af os kunne sige at vi var friske, dagen efter. Der var lidt problemer med en af bilerne til morgen som gav os lidt ekstra tid til at blive friske. Uheldigvis kom der aldrig gang i bilen da batteriet var helt dødt og vi måtte ringe efter hjælp. Da det heller ikke lykkedes andre at få gang i batteriet blev vi enige om at to af bilerne kunne køre til Lake McKenzie, da vi gerne ville have lang tid der, da det er et af højdepunkterne på øen. Man må ikke have mad med på denne strand da der er problemer med for mange dingoer. Nogle viste åbenbart ikke dette og 2 dingoer kom for at tage deres mad uden held. Vi fik badet og nydt solen og så kom de andre heldigvis også. Nogle fik lidt frokost ved bilen inden vi kørte mod færgen. Hverken Anders eller jeg kunne få noget ned. Imens vi ventede på færgen spillede drengene volley. Vi kom tilbage til fastlandet og fik pakket alt ud og kom tilbage til Palace hostel for en sidste nat inden turen skulle gå videre sydover.
En rigtig god tur som sluttede med pizza i tv stuen og en tur i byen for dem der havde lyst.
- comments