ADVENTURE TOURS HOBART TIL HOBART 6 DAGE

3.JAN-8.JAN 2009

Lørdag 3. januar stod vi tidligt op, da vores seks dages rundtur startede kl. 6.25 - heldigvis med mødested to minutter fra vores hostel,-) Dagen gik med en køretur mod vest fra Hobart til Strahan, hvor vi kørte forbi Mountfield Nationalpark for at gå en tur og se Russell Falls (vandfald), Lake Skt. Clair, Platypus Bay, Franklin River, Gordon River, gåtur ved Nelson Falls (vandfald) og Queenstown. De fleste af stederne var en rigtig flot oplevelse. Nelson Falls var dog lidt fesen efter at have set Russel Falls. Russel Falls var et utrolig smukt vandfald med masser af grønne planter indenunder vandfaldet. Queenstown var bare en lidt trist by, hvor vi gjorde et kort stop. Ifølge vores guide var det en grim by med grimme indbyggere. Det skulle ifølge hende være et resultat af, at byen opstod i forbindelse med minedrift og derudover ikke var interessant for tilflyttere. Der skulle derfor være sket en del indavl, som har gjort indbyggerne grimme og rygtet siger, at de som en del af dette har to hoveder... Det så vi dog ikke, men måske så vi kun andre turister på gennemfart?! Måske Frankenstein rent faktisk kom herfra!!!

Vores guide Erica var en super sød og hyggelig guide med små situationsbestemte indslag af og til. Det viste hun bl.a. første dag med at spille en sang om Gorden River på vej dertil og "Hi Ho-sangen" med de syv små dværge, hvor de synger om deres arbejde i minen på vej mod minebyen Queenstown. Hun fik hele bussen til at synge med på skøre sange, samtidig med at vi fagtede med armene… komisk må det ha set ud:) Marck optog det så måske en dag i kan opleve det på facebook? Vi overnattede i villaer undervejs hvilket var de bedste overnatninger jeg endnu har oplevet på deres ture.

Søndag startede vi dagen med en cykeltur på mountainbikes til Ocean Beach (10 km hver vej). På vejen hjem kørte vi en tur gennem skoven for at se Hogarth Falls (vandfald). Vandfaldet var ikke så imponerende, men cykelturen igennem skoven var en super god og lidt beskidt oplevelse ;-) Dog var ikke alle fodgængere helt tilfredse med at vi kom drønende fordi deres ellers forventede rolige gåtur til vanDfaldene. Herefter gik turen til Henty Dunes (sandørken), hvor vi havde mulighed for at køre på quat bikes (4 hjuls trækkere) gennem ørkenen. Det var en vildt sjov oplevelse med fuld fart på gennem sandet ;-) Turen gik herfra videre mod Cradle Mountains Nationalpark. Inden aftensmaden tog Erica os med på en køretur ind i nationalparken for at kigge efter wombats, der var kommet frem for at spise aftensmad. En wombat ligner lidt en gensplejsning af et meget stort marsvin og en sød bamse. Vi var så heldige at se en masse, mens vi gik en god aftentur. Vi så også en enkelt Wallaby (kænguro med korte forpoter).

Mandag var en af de dage vi alle fire så frem til på turen med en god og lang vandretur i Cradle Mountain Nationalpark med skiftende terræn og en max. højde på 1300 m på vores vandretur. Det blev i alt til en tur på 13,3 km med masser af fantastiske udsigter og også lidt udfordrende klatring ned af et enkelt sted. Pia har det med at dyppe hendes fødder i enten vand eller mudder når vi er på tur og det gentog hun igen i år:) Hun fejlvurderede bæredygtigheden af et stykke flydende træ, og fik en god portion mudder op over højre sko. Venstre sko røg i et andet vandhul (dog ingen mudder), så begge fødder kunne svuppe lidt i skoene undervejs. Dagen startede MEGET kold, men det klarede heldigvis op med sol og sluttede igen af med en del vind. Det tog os i alt 5.45min. Anders var lidt skuffet over at vores guide havde overdrevet turen op på toppen af Credle Mountain, da han gerne ville have været deroppe, og 4 andre fra gruppen var taget der op trods Ericas varsler. Det kunne vi sagtens alle have gjort! men hun skal vel advare for ikke at komme i klemme hvis noget sker? På vej mod dagens overnatning i Devenport stoppede vi i Sheffield, hvor Marck syntes at have set en mærkelig ko græsse i en have, mens vi kørte ind i byen. Det skulle han og Anders selvfølgelig undersøge nærmere. Den mærkelige ko viste sig at være en alpakka, der efter sigende blev luftet af ejeren i byens gader hver dag?!:-)

Tirsdag 6. januar skulle vi endnu en gang tidligt op for at opsamle nye passagerer, da syv af deltagerne fra de første tre dage skulle udskiftes med 11 nye - turen kunne nemlig også bestilles som en tre dages tur. Vores nye deltagere var bl.a. syv personer sidst i halvtredserne fra Ukraine. Det skulle vise sig at være en lille udfordring, da de ikke helt vidste, hvad det betød at deltage på en tur, hvor alle hjælper til... Samtidig er deres kultur vist ikke så meget til, at mænd hjælper til i køkkenet, og at kvinder hjælper med at bære bagage!!

Dagens tur i bus var lang da vi nu skulle tilbage til østkysten så vores første stop var frokost og da Australiere elsker at grille stod det på burgere på BBQ'en (grillen). Derefter kørte vi til East Coast Natureworld, hvor vi fik mulighed for at fodre kænguruer og samtidig se wollabies, tasmanske djævle og wombats blive fodret. Helt specielt sjovt var det at komme tæt på kænguruerne og mærke deres bløde mund spise korn af hånden og de største var på højde med os selv. Nogle med små unger i pungen. De er så praktisk bygget at hvis de ikke har mad i en periode så kan moderen lukke af for mælken til en af ungerne, så andre unger kan leve videre, og så senere føde den op igen. Vi overnattede denne dag lige overfor den lokale politistation i Bichelo (lå på en ganske almindelig villavej), så det var med at opføre sig ordentlig :-) Kl. 22.00 blev vi hentet med kurs mod stranden for at se Fairy pingviner gå i land (små pingviner hedder de bare,da Fairy er politisk ukorekt at kalde dem da Fairy henviser til et slang ord for homoseksuelle). De kommer i land hver dag for at sove ved mørkets frembrud. De var VILDT søde, og vi var så heldige både at se dem i meget stillestående tilstand (40 sek. super søvn (powernap) hvor de kun sover med den ene hjernehalvdel så de er forberedte på fjender der vil tage dem). Så pludselig kunne de stå stille i længere tid, så i kan forestille jer hvor længe det kunne tage at komme fra stranden til deres nat logi. Dem der ikke tog sig en powernap legede og flirtede med hinanden :-) Vores rundviser, "The Pingvinman" var så meget inde i hans job at vi næsten troede han ville forvandle sig til en pingivn hvert øjeblik:D

Citat fra The Pingvinman:" Vi sover i den samme rede hele vores liv" - "Vi går op ad skranten her". Mener også at han gik sjovt… J

Onsdag startede med et kort besøg på en strand for at se "Bichelo blow hole" (vand der kommet op fra havet via et naturligt hul i stenene). Derefter kørte vi videre til Coles Bay for at gå en god tur i området. Der var her mulighed for at gå nogle forskellige ture. Anders og Marck valgte at gå en tur til toppen af bjerget (Mt. Armos) for at få en god udsigt udover Wineglass Bay. Pia og jeg valgte at gå en tur til stranden med mulighed for at få en flot udsigt udover Coles Bay og samtidig gå videre til en forfriskende dukkert i det kolde vand ved Wineglass Bay,-) Det viste sig at være det helt rigtige valg for os, da det var fantastisk dejligt at bade i det meget blå og klare vand og efterfølgende nyde en times tid i solen. Mens vi sad på stranden så vi en flok delfiner et godt stykke ude og kunne samtidig se en wallaby med en unge i pungen nusse rundt oppe ved træerne ned til stranden. Det må være noget lignende det optimale omgivelser for en strandtur - og desværre ikke muligt derhjemme. Anders mente at det var muligt at nå at se begge dele selv om vores guide havde sagt at det næsten var umuligt og tog over 4 timer. Vi havde 3,5 time og han nåede det med 10 min forsinkelse. Så havde han også løbet hele vejen fra stranden og tilbage til bussen på under den halve tid af hvad vi gik turen på - han fik også lidt vand da bussen begyndte at køre igen J. Om aftenen overnattede vi i Port Arthur. Denne gang med en brandstation og en kirkegaard som nærmeste naboer :-) Og derudover padiemelons i baghaven (endnu en kænguru art).

Torsdag skulle vi besøge det tidligere fængsel Port Arthur. Besøget indebar en rundvisning og en lille sejltur rundt om en ø, hvor fanger og ansatte blev begravet i tidernes morgen. Vejret var denne dag MEGET ustabilt, så vi startede i solskin og måtte flere gange have regnjakken på pga. blæst og kulde for at se solen igen fem minutter efter igen - nærmest som at være i England en lunefuld sommer. Vores kære guide sørgede i mellemtiden for lækker frokost til os og hentede os igen ved middagstid. Port Arthur blev bygget da englænderne i sin tid fik den ide at de "virkelig slemme" tyve skulle sendes væk fra England, og Australien blev det sted de kriminelle blev sendt til. Det kunne være så lille en forseelse som at stjæle brød til at have slået nogen ihjel. De fanger som begik en forbrydelse igen i Australien kom så i fængsel i Port Arthur. En grim historie fra 1997 er at en sindssyg mand var taget dertil og havde skudt løst om sig og slog mange turister og lokale ihjel. Skræmmende oplevelse i allerede forfærdelige historiske omgivelser. Samtidig med at fangerne og englænderne kom til øen mistede de aboriginals deres land og efter uenighed om hvem der ejende jorden endte Englænderne med at udrydde alle aboriginals. Der er derved så desværre ingen aboriginals tilbage på Tasmanien og deres kultur er død med dem.

Turen gik videre mod Hobart. På vejen kørte vi forbi Maingon Bay, hvor vi nød udsigten udover Remarkable Cave. Det var desværre ikke muligt at komme ind i dem pga. renovering. Vi kørte også igennem Doo Town, hvor alle indbyggerne havde navngivet deres huse med et "Doo navn", eks. "Just doo it", "Doo little" og "Love me doo". Derudover kom vi forbi Devils Kitchen (naturlig skabt kløft ud mod havet) og Eaglehawk Neck. Eaglehawk Neck forbinder en halvø med det tasmanske fastland. Mens fængslet Port Arthur blev brugt var der også her opstillet en kæde af glubske hunde henover landet til at vogte/forhindre fangerne i at flygte - en mere effektiv bevogtning end ved tidligere brug af almindelige fængselsvagter! Fængselsvagter spiser nemlig mere mad og skal have penge for at stå der… Der var også tid til at se et fantastisk natur fænomen med et naturligt fortov langs strandbredden (Tessellated Pavement). Pga. jordskælv var der kommet perfekte lige revner i stenene så det i dag lignede menneske lagte fliser langs stranden. Yderst mærkeligt og flot.

I Hobart sluttede turen, men gruppen mødtes om aftenen til en afskeds middag (dog uden Ukrainerne) Det havde været en fantastisk tur. Den første del med god vandring og den sidste del med fantastiske strande. Kan det blive bedre? Kun vejr guderne kan gøre denne tur bedre:)