Profile
Blog
Photos
Videos
Høje på sociale aktiviteter fik vi efter sidste blogindlæg planlagt turene til hhv. Sapa og Halong Bay for nu at opsøge en anden af Vietnams facetter.
Vi ankom til Sapa efter en hård nats bustur godt trætte fredag morgen kl 6.30.
Det føltes som op ad bakke at skulle starte vores trekking allerede samme morgen, men efter en god morgenbuffet fik vi modet tilbage!
Det er et sindsygt smukt landskab og på trods af populariteten (læs- de mange turister) var det fantastisk at trække ren luft og "høre" stilhed.
De første par dage og den første nat, var vi i en gruppe på 8 med hollændere og britter, men da det, selvfølgelig, kun var Danmark (=Monica og Martine) der havde meldt sig på et længere trek, sendte vi de andre nationer hjem med bus.
Vi mødtes nu i stedet med en gruppe danske pædagoger bosat i Hanoi, og fortsatte yderligere et par dages vandren. Nætterne tilbragte vi i homestays, hvor vi på bedste lejrskolevis sov på rad og række, og fik serveret måltider lavet af den familie vi besøgte og vores guide.
Vi havde 4 fantastiske dage i de smukke risterasse-klædte bjerge, og sluttede Sapa med en god times massage.
Tilbage i Hanoi brugte vi en dag på at få vasket det beskidte tøj samt hvilet de trætte ben.
Og så gik turen til Halong Bay; et af verdens syv naturskabte vidundere.
Vi ankom i styrtende regnvejr og blev i en fart fulgt til den rette båd. De første par timer blev tilbragt i vores lækre kahyt, indtil det senere klarede op og vi gik i land på en ø med en kæmpe grotte. Efter grotte-ekspeditionen begav vi os, på egen hånd, ud i Halong Bay i kajak.
Efter en dag fyldt med ufatteligt smuk natur sluttede vi dagen med seafood-buffet, blækspruttefiskning og asiatisk karaokee.
Den efterfølgende morgen sejlede vi videre i bugten og til sidst tilbage til havnen. På trods af megen nedbør til start, havde vi et par rigtigt gode dages sejltur på Halong Bay!
På skrivende stund sidder vi atter i Hanoi og planlægger vores snarlige destination, phillipinerne. Vi glæder os meget til at starte eventyret på øen Palawan, hvor vi skal dykke en helt masse!
Vi håber foråret er på vej, og at i har det godt derhjemme!
Kærlige hilsner Monica og Martine
- comments