Velankommet til Fillipinerne har vi stort set levet de sidste par uger på stranden og under vandet.
Men på trods af den konstante mængde sandkorn klistret til vores hud, er sandkornene i vores rejse-timeglas så småt ved at være rindet ud.

Vi startede vores fillipiner-eventyr på øen Palawan, nærmere bestemt byen El Nido. Her indlogerede vi os i en hyggelig og primitiv lille hytte 5 meter fra stranden. Når ikke monsun-regnen holdt os inde i hytten, nød vi de tropiske og meget smukke omgivelser.
Vi havde blandt andet en hel dag på ø-opdagelse i kajak, et par dages dasen og læsning på stranden, sejltur mellem de 45 nærliggende øer og 4 flotte dyk!

Efter 8 dage i paradislignende omgivelser tog vi mod øen Negros hvor danskeren Magnus sammen med en fillipinsk familie er ved at opstarte et dykkercenter; Bongo Bongo Divers. Her flyttede vi ind hos den fillipinske familie, og startede på opgradering af vores dykkerbeviser med danske Magnus som instruktør. Fra første øjeblik blev vi taget godt imod og indviet i den fillipinske åbne og sociale mentalitet; hvilket har inkluderet alt fra firmafest på spa resort, utallige timer med familie og gæster på terrassen, mindehøjtidelighed i det lokale kapel og ikke en eneste ensom time.
Vi har nu bestået begge kurser og har haft nogle fanatiske timer under vandets overflade.
Derudover har Magnus forkælet os med nybagt rugbrød og varmt leverpostej, givet os medister m. rødkål og et par poser saltlakrids. Han har kaldt det "dagens daglige danske indslag" og det har vist vænnet os lidt til det samfund vi skal hjem til igen.

Vores rejse gennem samfund og kulturer har budt på mange forskelligartede oplevelser, men nogle situationer er også bare gået igen og igen.... og igen.
Fx. Starter de første møder med vestlige med en OFTE forudbestemt række backpackerspørgsmål. Vi glæder os derfor liiiidt til ikke at skulle igennem:
"So where are you guys from?", "How long time have you been travelling?", "Ah. in which countries?" etc. før en normal samtale kan begynde!
Derudover har vi brugt en god del energi på at forstå det russiske folkefærd, og ender ud med at konkludere at alt holder stik.
- De har deres egen mentalitet og humor, og ja de nyder at forstærke det med vodka!
En anden ting der i Asien er svært for folk, er at kende forskel på os. Så vi glæder os til ikke at skulle argumentere grundigt; "no not sisters, just friends. no not look like the same!"
Og til sidst har en altid sjov gætteleg været igang mht. nationaliteter. Særligt har vi utallige gange gættet accenter fra hhv. England, USA og Australien!

På trods af vores enorme glæde ved at rejse og at rejse sammen, må vi jo også acceptere at det slutter og forholde os til ordet: "hverdag"
Så hvad så nu?
Martine skal hjem og arbejde en måneds tid i Danmark, hvorefter hun planlægger at tage til Bergen og arbejde på restaurant sommeren over. Monica trænger først og fremmest til lidt ferie, men har også en plan om på sigt at søge stabil jobsituation.
På den meget korte bane er planen at give familie og venner verdens største krammer og derefter spise dansk mad til vi segner!

Det er nu blevet tid til at vende timeglasset, og se hvad det nye bringer os. Mange tak for jeres søde interesse i vores rejse!

D. 25. ved eftermiddagstid lander vi igen i det danske land. Vi ses snart!

Kærlige hilsener Moni og Marti