Vi maa hellere fodre jeg med lidt flere historier, da vi kan se, at det snart er ved at vaere laenge siden sidst, saa her faar I lidt om vores dage i byen Tulùm, der ligger ud til den caribiske kyst.

Vi ankom til Tulùm soendag eftermiddag efter at have floejet fra Oaxaca. Vi havde ikke booket noget hostel, saa vi fulgte med Signes australske sidekammerat, da hun havde booket et ophold paa et naerliggende hostel. Efter at have gaaet den forkerte retning, pga. hendes venindes hoejre/venstre-forvirrethed (det er vist ogsaa noget, der er èn af os, der lider af:-)), fandt vi desvaerre frem til, at de kun havde plads til os, hvis vi kom i hvert vores dorm, og da vi ikke var saa interesserede i det, gik jagten videre. Vi maa have set meget soegende ud, for pludselig kom der en lokal hen til os og havde et godt tilbud om et hostel, der laa ca. ti min. fra, hvor vi stod. Efter at have gaaet noget, der mere var i naerheden af 30 min. var vi meget traette og svedige, da vi havde vandret med alt vores habengut.

Vi checkede ind og betalte til en meget gammel mand, der virkede utrolig sur. Stedet var heller ikke saa fascinerende, fandt vi hurtigt ud af, og der virkede alt i alt bare lidt klamt, fugtigt, tomt og trist. Ikke lige det bedste foerstehaandsindtryk, men vi valgte at give det en chance, som vi egentlig ogsaa var lidt noedt til, da vi jo havde betalt for to naetter. Vi var lidt bange for den gamle mand, der var umulig at lokke et smil ud af, saa vi stak af til supermarkedet for at koebe ind til aftensmad. Efter aftensmaden sad vi og hyggede med graekeren, Thanassis, eller saadan noget i den dur, og Victor ham, der havde faaet os hertil. Det var meget hyggeligt, selvom Victor hurtigt blev lidt for irriterende. Han var simpelthen saa ADHD-agtig og det var rigtig svaert at finde ud af, om han var fuld af lort, hvilket vi senere fandt ud af, at han var.

Dagen efter tog vi med graekeren og en svensker paa stranden, der simpelthen har det flotteste turkisfarvede havvand. I starten var det dejligt, at det blaeste saa meget, saa varmen virkede mere overkommelig, men da vinden havde daekket os med sand fra halvdelen af stranden, var vi ved at faa nok af strand, sol og varme, saa vi tog tilbage til vores hostel. Inden vi tog fra stranden, undersoegte vi lidt, hvor meget det kostede at bo i en cabaña paa stranden, men da det var langt over, hvad vores budget kunne holde til, droppede vi det.

Efter at have overlevet de betalte naetter paa vores hostel, stak vi af til et hostel, The Weary Traveller, der laa inde i byen. Der kom vi bo et dorm med seks senge. Vi fandt hurtigt ud af, at det var stedet for os og folk dèr var simpelthen saa flinke og imoedekommende og saa var det kendt for fest og glade dage, hvilket ogsaa betoed, at vi endte paa byens tagbar/diskotek om aftenen. Marie i bare taer, da hun var saa dehydreret, at hendes foedder havde haevet sig til dobbelstoerrelse og det derfor var umuligt for hende at vaere i sine sko. Vores engelske ven havde et kaempe mercedes-tegn, som han gladeligt laante ud til os og som vi fik en masse opmaerksomhed over.

Vi fik os endnu en speciel madoplevelse, da vi tog med de andre fra hostelet til taco-stedet, der laa lige ved siden af. Damen, der ekspedierede, fortalte Marie, at den roede sauce var muy muy pikante og da Marie bare troede, hun sagde det, fordi hun lignede en sart europaeer, tog hun den saakaldte Habanero-sauce paa baade Signes og sin egen Taco. Det skulle hun nok ikke have gjort, for allerede efter foerste bid, var vi begge ved at doe og havde allermest lyst til at skifte vores laeber ud, da de var meget medtagede!!! Det skal lige siges, at Habanero-chilien er den staerkeste i verden og saa kan I selve regne ud, hvordan vi havde det.

Byen i sig selv var ikke rigtig noget at vaere begejstret over, da den egentlig bare bar praeg af en masse turister. By og by er maaske saa meget sagt, da det bare er en hovedvej med butikker, restauranter osv. paa begge sider.

Men vores sidste hostel og stranden var fantastisk, saa vores oplevelse med Tulùm har vaeret rigtig positiv.

Signe og Marie