Saa er det igen paa tide til en update.. Alt gaar godt, men hvor har det vaeret svaert at finde tid til at saette sig ned og skrive hjem. Vi oplever saa meget, og tiden den gaar saa hurtigt.

Peru, Peru, Peru - Hvor skal man begynde? Det har vaeret en fuldstaendig uforglemmelig tur igennem dette fantastiske land. Vi ville gerne hurtigst som muligt ned sydpaa, da der var flere ting som tiltrak vores opmaerksomhed. Saa en nat i Piura og en nat i Chiclayo, hvor vi blandt andet naaede at se Sipán museet. Hidtil en af de bedste museer, som vi har besoegt. Herren fra Sipán, som levede og doede foer inkaernes tid, blev begravet i en kaempe grav sammen med otte andre mennesker, lamaer, hunde og en hel masse guld. Det var rigtig interessant at se, hvordan arkaeologer havde fundet graven og hvordan mange af de smykker, som blev fundet i graven stadig var nogenlunde intakte. Vi maatte desvaerre ikke tage nogle billeder, saa vi har intet bevis paa, hvor flotte smykkerne var, der var udstillet - Saa det skal opleves selv :-) Vi kunne have brugt hele dagen der, hvis ikke det var fordi, at vi havde betalt en taxa chauffoer til at vente paa os udenfor.

Efter Chiclayo kom vi til Lima. Det var en lang bustur, men udsigten var fantastisk og bussen var laekker. Der blev spillet Bingo paa bussen, og Signe vandt, men desvaerre var prisen kun en returbillet til Chiclayo, saa den kunne ikke bruges. Vi blev i Lima i tre naetter. Mange rejsende, som vi har snakket med har skyndt sig gennem denne storby. Men hvis man ser bort fra at byen er stor og larmende, er den faktisk ogsaa utrolig hyggelig. Vi havde et par gode dage her. Koebte ind paa markederne, koerte rundt i turistbus, spiste is i parkerne og saa aeldre mennesker om aftenen samle sig i parken med hoejt musik, glade dage og salsa - det var skoent.

Det blev til Huacachina, en by naer Ica, efter Lima. En lille bitte by midt ude i oerkenen - omringet af store hvide sanddynger. Byen ligger rundt om en lille soe - en lille oase, hvor lokale badede og sad med picnickurve paa breden. Her var der en rigtig dejlig stemning. Vi tog med en "buggie-bil", som maaske kan beskrives som en slags aaben jeep. Ingen doere, intet tag - hjul, saeder og et ret, der sad sammen med et par staenger. Nu er vi ikke lige bileksperter, saa vi haaber, at i forstaar. I denne bil var vi en chauffoer og omkring otte mennesker. Vi koerte op til de store sanddynger, det var skide skaegt at koere rundt i den bil, da chauffoeren ogsaa gav den godt gas rundt i bakkerne. Vi stoppede hoejt oppe for at tage billeder af den fantastiske udsigt ud over byen og resten af oerkenen. Derefter fik vi stikket et sandboard i haanden, saa skulle der sandboardes. Dennne sport kan beskrives som snowboarding, bortset fra at vi altsaa staar paa sand. Vi har aldrig proevet at snowboarde foer, saa vi valgte begge begynder loesningen med at man ligger paa maven paa boardet og glider ned af bakken paa den maade. Det var skide skaegt. Efter tre mindre bakker havde vi faaet blod paa tanden og ville gerne staa op. Dette oenske skulle vise sig hurtig at hoere op, da den naeste bakke vi kom til var enorm, og ikke nok med det saa var den virkelig ogsaa stejl. Saa vi blev liggende paa vores board, men det gjorde slet ikke oplevelsen mindre sjov. De naeste par bakker var enorme og virkelig sjove at suse ned af. Vi blev og saa solnedgangen, og saa koerte vi ellers tilbage. Paa turen tilbage fik vi et par hoppeture i bilen, og hvis nogle af jer har set Madagaskar nr.2 og kan huske King Julian, naar flyet er ved at styrte, saadan saa vi ud i bilen.. Op med haenderne! Virkelig sjov oplevelse! I Huacachina moedte vi et irsk par, Garry og Lisa, som vi spiste og drak med om aftenerne. Det blev nogle lange naetter, og lidt ondt i haaret om dagene. Men alt i alt til nogle rigtig hyggelige dage i den lille oerken by.

Nazca blev vores naeste stop i Peru. Maaske har I hoert om Nazca linjerne? Disse er store linjer/figurer midt ude i oerkenen. De forestiller alt fra symetriske moenstrer, mennesker, dyr og til blomster. Linjerne er blevet lavet af Nazca-folket foer inkaerne. Denne oerken er daekket af smaa sten, man har lavet linjerne ved at fjerne stenene, saa der dannes en linje. Disse linjer er blevet bevaret blandt andet pga. den varme som er paa stedet, som har beskyttet linjerne for at blive beskadiget (haeng os ikke op paa dette, det er trods alt et stykke tid siden vi fik denne information). Der er mange forskellige teorier om Nazca-linjerne. Nogle mener de er til fordi de forestiller Nazca-folkets kalender andre mener derimod at det er et tegn til rumvaesner og saadan fortsaetter det. Vi har ikke selv lavet en teori, men vi var meget interesserede i at se disse store linjer. Derfor koebte vi en flybillet, da det er den eneste rigtige maade at se linjerne paa. Om morgenen ved en otte-ni tiden startede vores halve times flyvetur. Vi sad kun med to andre passagere og saa to piloter. Det var ikke et specielt stort fly, og vi indroemmer, at vi var en smule bange for at saette os op i det. Vi fik et kort i haanden over raekkefoelgen, som vi skulle se de forskellige figurer. Det var saa fedt. Figurerne var rigtig tydelige, og det var helt vildt at flyve deroppe over disse kendte linjer i saadan et lille fly. En smule kvalme bagefter, da man havde floejet i cirkler i en halv time, men vi klarede os. Efter turen fik vi et fint bevis paa, at vi havde floejet over Nazca-linjerne.

Om aftenen sagde vi farvel til Nazca og tog en natbus mod Cuzco. Dette havde vi glaedet os til laenge, og det skulle vise sig at blive en rigtig god tur videre igennem Peru..