29/3: Efter en nat med Maja snorkene på gulvet, vågnede jeg frisk til uret kl 05.40 præcis til solopgang. Der var kun mig, Karen og Emma derude og vi blev guidet ned på vejen af BK så vi ikke havde hegn eller træer i vejen. Jeg havde taget soveposen rundt om livet og vi plantede os på en stensætning og nød den kolde morgenluft i fulde drag. Kort efter joinede Tasja, katharina og Karina. Vi hyggede os med at tage billeder og posere. Kl. 7 var der morgenmad, og jeg fik mig nogle kogte æg og en pandekage med banan. God start på dagen:-)

Gå turen ned blev slet ikke så slem jeg havde frygtet. Panodiler og støttebind gør underværker:-) Karen og jeg var for en gangsskyld flyvende og da der var en del trætte ben og dårlige knæ blandt de andre kunne vi sagtens følge med på trods af min ankel og Karens mellemørebetændelse. Vi hyggede os på vejen det første stykke med billeder af bjergene. Efterfølgende begyndte trapperne og varmen steg så det tog vi næsten uden pauser for at komme ned inden middagsheden. Kl ca 10 var vi nede i Phedi, og mødte vores bus. Maja som havde fulgt os hele vejen ned hægtede sig nu på en ny turist gruppe. Det er hendes liv. Ned med en gruppe og op med en anden. Turisterne har nemlig mad og er gode af sig (hun fik en müslibar og nogle kiks af Thea og jeg).

Fra Phedi kørte vi direkte til Pokhara hvor vi læssede af og sagde farvel til vores sherpaer og hjælpeguides. De fik selvfølgelig en masse drikkepenge også. Vi skiftede tøj og enkelte blev gjort klar til paraglidibg hvilket jeg desværre ikke kunne pga min dumme fod. Thea hoppede med, og havde en rigtig fed oplevelse. Vi der blev tilbage fik lidt tid på egen hånd. Karen, Tasja, Kathe og jeg fulgtes ned til vandet hvor vi hyggede os på en cafe/bar/bambushytte. Det var rigtig hyggeligt! Vi svedte i de 33 grader vi havde og der røg et par colaer ned også. På tilbagevejen fik jeg desværre lidt hedeslag igen og dårlig mave. Super træls når man kan se frem til 5 timer i en bus. Men ugen reddede mine transportsyge piller dagen og jeg kunne sove lidt på turen. Vi kørte ca 170km til Nepals store national park Chitwan helt nede ved grænsen til Indien. Her ankom vi først da det var mørkt men bor på et lækkert resort/hotel med eget bad og toilet! Her er fint ser det ud til selvom det er mørkt men masse af kryb og kravl så vi arbejder hårdt for at holde myg væk. I morgen står den på jungle, elefanter, jeepsafari og kulturel underholdning! Vi ses!