Én dag tilbage!

D. 12. juli tog vi ud om morgenen til en lokal japansk onsen, som er en naturlig varm kilde, hvori man i følge japansk skik bader nøgen. Normalt er de her onsen kønsinddelt og koster en ret pæn sum penge, men Stine og jeg var faldet over en beskrivelse af en lokal en af slagsen, der ksulle være ganske gratis, hvilket vi jo værdsætter (gratis ting altså). Vi havde derfor besluttet os aftenen før, at atge derud inden vi ville drage videre mod Kobe. Så selvom det styrtregnede d. 12. så tog vi stadig bussen 40 minutter ud aff byen og begav os på et mindre hike i tre kvarter op til denne her varme kilde. Det var et rigtig skægt sted, helt gemtt inde i skoven og vi følte os derfor ret sikre på at springe nøgne ud i de varme basiner, seks stks, da vi bestemt ikke regnede med, at få selskab en mandag formiddag i øsregnvejr midt ude i skoven. Uforstyret sad vi så og blev varmet igennem, da vi spottede fremmede parablyer på vej i vores retning! Normalt tager man en klud eller et håndklæde med ned til kanten af ens pøl, så man kan dække sig anstændigt til, når man går til og fra den, men i den naive tro, at vi ville have stedet for os selv, så havde vi naturligvis glemt at tage vores håndklæder med ned til kanten! Det var dog ikke værre, end at vi pænt blev siddende i vores pøl, mens de nyankommende japanere badet og indtil de forlod stedet. Fik hurtigt fat i vores håndklæder og goodt det samme, for snart ankom endnu flere lokale! Sig mig, burde de ikke være på arbejde i stedet? Bæev lidt anspændt, da en af de japanske mænd belsutetde at gøre os selskab i vores pøl og forsøge at føre en samtale med os... Kunne vi simpelthen ikke helt håndtere, så fik smuttet op og påklædt os i et lille skur og smuttet på vandretur i regnen tilbage til busstoppestedet ;) Meget interessant, men bestemt spændende oplevelse!

Tog tilbage og samlede vores tasker op og tog toget til Kokura og så til kobe. Vi endte med at bruge to timer i Kobe på at finde en hæveautomat, da vi begge var løbet tør for kontanter. Norrmalt er det ret nemt, at finde en hæveautomat, der tager imod udenlandske kort, men åbenbart ikke i Kobe, hvor vi måtte igennem 7 forskellige hæveautomater, inden vi fandt en i en 7eleven.

D. 13.brugte vi kun formiddagen i Kobe, hvor vi lige hurtigt fik set et sakebryggeri (der var smagsprøver, men ren sake er bare stadig ikke lige mig) og ellers snakket med en australsk pige, Kirstin, der arbejdede på hostlet. Hun havde været i Japan i et år og skulle hjem en uge senere og glædede sig rigtig meget, da hun var ved at være godt træt at japanere. Kan nu godt forstå hende, for selvom japanere er meget søde og høflige, så er de altså også temmelig sære på nogle punkter. Især deres piger, der alle sammen er overdrevent super-duper nuttede i deres tøjstil og væremåde. For at en pige skal være tiltrækkende her, så skal hun helst være temmelig hjælpeløs og lillepige-agtig, hvilket går sådan nogle selvstændige europæiske piger som Stine og jeg på nerverne! Og så er japanere generelt også temmelig overfladiske - alt afhænger af ens udseende, så industrien for kunstige negle, øjenvipper og hår er ret stor.

Ankom til Kanazawa om eftermiddagen (i styrtende regnvejr) og ringede til vores hostel, for at få vejvisning hen til hostlet. Tilsyneladende arbejdede der en dansker på hostlet, som gerne ville hente os på stationen, hvilket umiddelbart var fedt. Bare ikke da vi mødte denne dansker, der var en meget fuld alkoholisk, midaldrende mand, der snøvlede og var rigtig træls at høre på. Vi havde ret svært, ved at slippe af med ham igen, da han bare ikke havde nogen som helst situationsfornemmelse og bestemt ikke forstod, at to unge piger nok ikke gad at bruge tid på sådan en spritter som ham. Slap dog af med ham til sidst, selvom han havde proklamerede, at han da nok skulel gå med os ud i byen og vise os rundt (NEJ TAK!)og tog ud til et geisha område, men da det stadigvæk bare styrtede ned, så så vi ikke nogen denne gang. Endte med at tage ind på en lokal lille restaurant, hvor der var en meget sød gammel japansk dame, der overhovedet ikke talte engelsk. Vi talte jo desværre heller ikke spor japansk (og havde desværre glemt vores phrasebook på hostlet), men med tegninger og kropssprog fik vi bestilt nudler og fik en rigtig lækker aftensmad. Japansk mad er bare generelt rigtig velsmagende!

D. 14. juli var vi i en rigtig smuk japansk park om morgenen (den tredje smukkeste i Japan i følge Lonely Planet) hvor der også lå et fint japansk slot, så fik gået en rigtig flot tur der.

Eftersom d. 14. var vores sidste dag med et fungerende railpass, tog vi tilbage til Tokyo. Grunden til, at vi overhovedet havde købt sådan et 14 dages pas var, at det er mega dyrt, at tage toget her i Japan. Det er en okay pris, så længe man bare skal rundt inde i en by, men fra en by til en anden kan hurtigt koste 500 kr. Eller der omkring.

D. 15. havde vi afsat till noget ganske særligt: Disneyland! Nu hvor Stine var rask, var det jo ikke noget problem. Vi tog derud om morgenen og kom ind i parken (der var fyldt til randen med japanere) ved en ti-tiden. Brugte ellers hele dagen på at fræse rundt og prøve alle de forlystelser vi overhovedet kunne komme til indtil luk kl. 22.00. Var super fedt :D Men igen, alt, alt for mange sygt cute japanske piger overalt! Og nok endnu værre i Disneyland end mange andre steder, da de her havde mulighed for at at have plysører i forskellige afskygninger på (Mickey og Minnie Mouse, Æsel, Dumbo, Marie, killingen fra Aristocats, Bambi m.m.) og overdænge dem selv med bamser i alle størrelser og afskygninger, der matcher deres Minnie Mouse kjole... Yrk.. Altså, jeg kan se det sjove i ørerne, sådan for sjov, men japanere har ingen selvironi, så de er mega seriøse.. Mens de har ører...!

Som sagt, ellers en mega, mega fed dag i Disneyland! XD

D. 16. mødtes vi med Mikiya, der havde været udvekslingsstuderende i Stines klasse i 2.g. Han bor i området Akihabara, der er kendt for at være et område med rigtig mange elektronik butikker og for generelt at være hipt. Det var rigtig sjovt at se Mikiya igen, især for Stine og rigtig hyggeligt at blive vist lidt rundt af ham. Vi så både området og var inde og få japansk fastfood til frokost. Tog bagefter ud til et stort tempel, hvor vi kiggede boder og var inde i templet. Mens vi holdt hvil på en bænk hev Mikiya pludselig en pakke ud af sin rygsæk og gav den til os. Det var simpelthen en pakke hjemmefrafra vores mødre af! Rigtig, rigtig lækkert! Det var alskens lækre ting i, herunder dansk slik (lakrids har været savnet) og et dansk dameblad. Tak mor og Eva! :D

Tog tilbage til hostlet et par timer om eftermidaggen og skiftede tøj inden vi ingen skulle mødes med Mikiya om aftenen ved et andet stort tempel. Der var åbenbart en særlig festival og noget begivenhed, der havde varet i fire dage, og fredag var den sidste dag, så der var tonsvis af madboder og underholdning ved templet sammen med super mange lanterner og mennesker i massevis (der er altid mange mennesker her i Japan). Havde en super fed aften, inden vi sagde farvel til Mikiya og vendte tilbage til Nishi Kavaguchi, forstaden hvor vores hostel ligger.

D. 17. tog vi med Kuoko, en super sød japansk pige, der arbejder på hostlet, ud at shoppe og se lidt flere områder i Tokyo. Om aftenen stod den på karaoke! XD Tog afsted med 7 andre fra vores hostel og brugte elelrs hele natten på at synge karaoke i bedste japansk stil!!! :D SÅ utrolig underholdende og sjovt!

I går, d. 18. tog vi sammen med et par stykker andre fra hostlet til Harajuku, der er kendt for at være stedet, hvor de mest outrerede outfits kan findes og så da også en del temmelig dressed up personer. Herunder en mega uhyggelig fyr klædt helt i pink og med plys og Helle Kitty overalt.. Og en hvid helmaske...

Fik lækker, lækker steg-selv japansk mad til aftensmad og tog så til Shibya, hvor vi hørte gadebands og så Shibuya Crossings, der vist er ret så kendt (:

I dag, d. 19 juli, vores sidste dag i Japan og vores sidste dag på rejsen(!) har vi tænkt os at bruge på, at pakke og elelrs bare slappe af. I morgen står den på hjemrejse og i morgen aftten rammer vi så Danmark kl. 19.00(-ish) efter 15½ times rejse.

Ses snart!