Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen!
Så synger vores tid som backpackerbumser på sidste værk. Der er nu kun ni dage til vi igen rammer Danmark. Det er da både spændende, men det betyder også enden på en fantastisk, hvis ikke den mest fantastiske, tid i mit liv. Jeg kan huske, at Simon sagde, at hvis han var blevet tilbudt tid og penge til at fortsætte sin jordomrejse, så havde han gjort det - jeg erklærer mig fuldt ud enig!
Vi har haft en vildt fed tid her i Japan siden sidst - ikke mindst fordi min rejsebuddy har været ved godt helbred og i stand til at nyde den anderledes kultur as well.
Efter at have brugt en dag mere i Kyoto d. 03. hvor vi gik på japansk markede (noget af en oplevelse! De har rigtig mange freaky madvarer til salg, såsom stivnede minisprutter på spyd med indputtet vagtelæg i hovedet).
D. 04. togg vi videre til Osaka, hvor vi tog ud og så et Open Air Museum of Japanese Farm Houses. Det var også super flot og vildt interessant, men desværre måtte jeg erkende, at skoven (stor, fin bambusskov) hvor husene var genopført ved, vrimlede med myg, så blev spist af myg der. Fik cirka 35 stik på en halv time, så var ikk rigtig i stand til at nyde stedet, så måtte flygte derfra. Stine blev ikk stukket... Lidt snyd :P
Tog ud til America Mura bagefter, som er et amerikansk inspireret område, hvor de smarte og modebevidste unge japanere tager hen om aftenen.
D. 05. tog vi til Nara, der desværre ikke havde så bredt udvalg af muligheder for overnatning, så vi endte med at sove på et rigtig fint, men alt for dyrt hotel. Generelt er det temmelig dyrt at overnatte her i Japan. Nok ikke i forhold til Danmark, men i forhold til de andre packbackerlande vi har været i. Det er meget normalt, at vi bliver nødt til at betale 200 kr. For et dorm værelse her... Øv øv. Men har nu ikke fortrudt, at vi er taget til Japan, for dt er bare sådan en fed oplevelse!
I Nara så vi verdens største træbygning, templet Todaj-Ji, der også indeholder verdens største indendørs bronzebuddha. Begge dele var da virkelig også gigantiske og meget smukt lavet. Det mest imponerende var dog næsten to store træstatuer fra det 13. århundrede, der var super detaljerede og vildt flotte.
Inde i templet var der en træsøjle med et lille hul igennem (eftersigende på størrelse med bronzebuddhaens næsebor...), hvor man i følge overleverede historier, skulle blive velsignet med evig oplysning, hvis man kunne kravle igennem. Det var primært børn, dder fik sig møvet igennem, men jeg skulle naturligvis prøve (til stor morskab for de forsamlede japanske skolebørn). Det var ikke helt nemt, men jeg kom igennem! Pyt med værdighed, nu er jeg så garanteret evig oplysning. Medmindre man altså skal være buddhist og ikke en vantro europæisk pige :P
Om aftenen var vi ude at spise på en lille japansk restuarant. Var også rigtig hyggeligt, men desværre viste det sig, at de havde sat noget forretsting på bordet, som altså ikke var gratis. Det ville vi så ikke betale for, da vi ikke havde bestilt det og vi før har været på spisesteder her i Japan, hvor man får noget gratis snackforret. Men så blev vi da opmærksomme på, at de også godt kan forsøge at malke en for penge på lusket vis her ;)
D. 06. tog vi først til Himeji, hvor vi så det smukke Himeji Castle - dog kun udefra, da det var under restaurering. Fik os en snak med en iransk forretningsmand, der soglte persiske tæpper. Meget flink og meget mærkelig mand. Kom i snak med ham, da jeg forsøgte at købe en kop med varmt vand (havde noget suppepulver snuppet fra det dyre hotels morgensmadsbuffet) i en 7elevenbutik. Hvilket i øvrigt var helt umuligt og helt i strid med hvad de ansatte var i stand tiæ. Så denne her forretningsmand endte med at købe en stak kopper og give mig den ene jeg havde brug for. Mens Stine og jeg så sad ude foran og fik lidt frokost kom han ud til os og gav os en cola og hans adresse og mail, " if you should have any quostions" og gik. Meget sært, men da vældig flink af ham :P
Tog så til Hiroshima - eller, helt præcist en forstad, Miyajima, hvor vi fandt et hostel ude. Havde det rigtig sjovt med at snakke med en masse mennesker igen (mange af de steder vi har sovet har ikke haft så mange andre backpackere).
D. 07. tog vi ind til Hiroshima sammen med en amerikaner, Terrence. Selve byen er blevet rigtig smuk igen, fuldt opbygget med smukke parker og høje bygninger, men desværre så ligger ens viden om hvordan byen blev bombet synder og sammen tilbage i 1945, d. 06. august, 08.15 om morgenen, af amerikanerne. Havde nogle interessante diskussioner med Terrence om det, da Stine og jeg var af den mening at atombombning er forkert lige end hvad og meget uetisk og at Japan ville have haft overgivet sig inden for en kort periode lige gyldig hvad, mens han mente, at bombningen havde været en nødvendig afslutning på krigen for at redde amerikanske liv. Måtte jo så forklare ham, at vi faktisk ikke anså amerikanske liv som værende vigtigere end japanske - slet ikke amerikanske soldaters liv sat op mod de mange, mange civile liv, der gik tabt i Hiroshima. Det var meget specielt at gå rundt i Hiroshima. Det mest markante levn, er en stor bygning, der var en af de eneste, der stod op efter bombningen og den er blevet bevaret som den så ud lige efter d. 06. august. Var også inde på A-bomb Museet der, hvilket var en meget rørende oplevelse, hvor vi så billeder fra bombningen og af de ofre den medførte og læste vidnesudsagn. Det er skrækkeligt at blive mindet om, hvad vi mennesker er i stand til.
Efter en lækker grilaften på hostlet besluttede vi at atge ud og sove i telt på øen ud for Miajima, da vi kunne låne et telt af hostlet. Tog derud med Terrence, en anden amerikaner og havde bål på stranden. Vældig hyggeligt og den eneste gang, vi har været på stranden her i Japan (endnu).
Den. 08. (Mors fødselsdag, hurra hurra) tog vi videre i selskab med Terrence til Nagasaki, der er kendt som den anden by i Japan, der blev bombet af amerikanerne d. 09. august 1945 kl. 11.02. Kom dog først sent om eftermiddagen (lang togtur), så fik bare tjekket ind på vores hostel, som i øvrigt nok er det bedste her i Japan! Parret, Yukari og Koran, som ejer stedet er bare helt fantastisk søde og hjælper gerne med alt! Derfor tog de os med ud på en lille lokal japansk restaurant, hvor der kun stod ting skrevet med japanske tegn og bestilte alt muligt og umuligt japansk mad til os. Det var en super fed oplevelse, men fik godt nok smagt nogle sære ting, såsom hval- og heste-sashimi (undskyld Line, men det er svært at takke nej til et rum fuldt af forventningsfulde japanere). Sashimi betyder i øvrigt råt... Ja, det er sært, men det var udemærket og som sagt, hvad gør man ikke for kulturoplevelsen. Fik også laksesashimi (og noget musling og en fisk, der aldrig blev oversat), men satte grænsen ved kyllingesashimi. Stine og jeg forsøgte at forklare, at vi altså bare ikke spiser rå kylling i Danmark, salmonella and stuff, så vi fik lov at slippe, men fik ellers både smagt stegt kyllingehud og lever, et andet kyllingeorgan, fiskekager, gris på spyd og blommesake. Sidstnævnte er super lækkert!Havde tidligere forsøgt os med normal sake her i Japan, meen det smagte afskyeligt. Nu ved vi, at vi bare skal gå effter blommevarianten ;)
D. 09. tog vi ind og så A-bomb museet i Nagasaki, som var meget anderledes, men ligeledes utrolig interessant og meget skræmmende. Lest we forget.
Nagasaki er også bygget op igen i dag og lige som i Hiroshima, er de meget fikseret på fred og afskaffelse af atomvåben. Så derfor også en Peace Park og Peace Statue m.m.
Om eftermiddagen hjalp Yukari os i nogle antikke kimonoer, som hun ejer. Faktisk så har hun et helt rum fyldt med de smukkeste kimonoer! Hun samler på dem, men lejer dem også ud, og så er hun så så sød, at lade turister som os prøve en traditionel kimono! Virkelig sejt og virkelig mange lag på sådan en xD Havde det vildt sjovt i kimono med Stine og fik taget million billeder med den på udenfor ved et lille shrine.
Om aftenen var vi så i byen! Også en speciel oplevelse. Var på en mega lille bar, hvor bartenderen drak ud, hver gang vi skålede med ham, og hvor der pludselig dukkede en tryllekunstner op og begyndte at gøgle for os.
I går, d. 10. sagde vi så farvel til Terrence og tog til Beppu. Tog igen en del tid for os at nå frem med toget, så fik ikke lavet så meget i går her.
I dag, d. 11. juli, tog vi toget om formiddagen til Usuki, hvor vvi lånte nogle gratis cykler på stationen og cyklede ud til nogle 1000 år gamle stenbuddaher. Virkelig smukt! Igen, desværre var det beliggende ved en bambusskov, så havd elidt for mange myg til middag, men heldigvis ikke så slemt denne gang. Efter en medbragt let frokost i det grønne cyklede vi tilbage og tog toget her til Beppy igen, hvor vi gik en dejlig tur i byen og så en fin japansk park. Var ude og spise til aften - lækker japansk mad!
Ellers bare slappet af (: Og så går turen videre i morgen!
- comments