Denne uge er gået med livredder-træningsuge i Surf Lifesaving Queenslands hænder. Træningsugen vender jeg lige tilbage til for vi har også været i Australia Zoo.

Grundstene til Australia Zoo som den er i dag, er lagt af Steve Irwin og det er hans begejstring for de vilde dyr samt hans engagement i at videreformidle info om hvordan man skal omgås vilde dyr, der brænder igennem i Australia Zoo. Zoo'en huser alt fra fredelige koalaer, kænguruer, wombatter og papegøjer til slanger og selvfølgelig krokodiller (Steve Irwin er også kendt som "The Crocodile Hunter"). Vi overværede et show med krokodiller, fugle og en dingo (hundelignende dyr). Det rigtig gode ved deres shows er at dyrene som sådan kun optræder med det, som de gør i naturen - det er altså ikke noget med en syngende krodille, en dingo på ét ben eller en dansende papegøje. Showet bliver udelukkende brugt til at vise dyrene og til at vise hvordan man skal og ikke skal færdes når man er i nærheden af dem. Bl.a. fik vi aflivet myten om at krokodiller kan løbe stærkt. Det kan de altså ikke. De er meget langsomme på land og vil aldrig angribe med mindre du står lige foran dem eller på dem. I vandet er det en anden sag - der ønsker man ikke at møde dem. Det gode i den forbindelse er at de sjældent svømmer i åbent hav, men derimod holder sig til vandudløb/flodmundinger o.lign.. Vi fik desuden set alle dyrene i zoo'en, jeg fik en krammer af en koala og en bad-ass baddle med en kænguru. Awesome experience :)!

Tilbage til træningsugen på Twin Waters Beach, som har varet fra mandag til i dag fredag. Vi har under træningsugen boet, eller det vil sige spist og sovet, for der har ikke været tid/energi til meget andet, på et hyggeligt hostel i Maroochydore. Når jeg skriver "vi" mener jeg i denne omgang Randi, Esben, Laura, mig og vores nye ven Andy. Andy kommer fra UK (RNLI), hvor han netop er færdig med at læse historie. Andy er en del af slænget nu og det er rigtig fedt for så er det helt naturligt at snakke engelsk hele tiden. I træningsugen har deltaget 3 fra USA - Daniel, Matthew og Houston, 2 fra UK - Andy og Herbert, 1 fra Hawaii - Robin, 4 fra Australien - Paulo, Tim, Vadi og Jonathan og os 4 danskere - Laura, Esben, Randi og Maria. Vores primære instruktører var MJ, Adam, Tim og Brad, som alle er fra den australske livredningstjeneste i Queensland.

De første 2 dage gik med en masse teori på meget kort tid samt sjov på vandet sidst på dagen. Der er en hel del ting, der er anderledes i den australske førstehjælp ift. den danske. F.eks. må man gerne give en person med allergisk reaktion en EpiPen så længe det er deres egen, til gengæld må vi ikke give kodimagnyler til folk med brystsmerter med mindre de selv har dem og man må ikke give Heimlich (slag/tryk under brystet når patienten har fået fremmedlegeme i luftvejene) under nogen omstændigheder. I forbindelse med livreddende førstehjælp er der også flere forskelle - bl.a. skelner man ikke mellem barn og voksen i forhold til antal kompressioner+indblæsninger, her får de alle 30 tryk og 2 blæs. Ved en bevidstløs person skal man bruge en dims kaldet en OP Airway, som man stikker ind i munden og ned i halsen på den bevidstløse for at sikre frie luftveje osv. osv.. Det tog godt nok lige et par tanketorske og blokerede hjerneceller at få det til at spille efter de australske procedurer, når de danske efterhånden sidder på ryggen.

Hvis vi på forhånd havde haft en idé om at vi havde ok tjek på rescue boardet, så fik vi noget af et step-back i selvtilliden da vi var ude og boltre os i bølgerne den første dag. Australierne, som træner i bølgerne hver dag, er jo guder på det hav og vores skills blegnede noget ved siden af. I løbet af ugen har vi benyttet hver en lejlighed til at komme ud på boardet, som i øvrigt (lidt til vores forsvar) er noget smallere end det vi har derhjemme, for at forbedre vores evner. Det resulterede ifølge MJ i at vores niveau på boardet gik fra at livredderne "on duty" fik sig et billigt grin til at der var håb for os :)

Mandag havde vi desuden vores pool-test, der er 800 m på under 14 min. Den klarede vi selvfølgelig. Værre var det med Mission-testen som foregik tirsdag. Den består i 600 m svøm, 800 m løb, 600 m board og 800 m løb, kravtiden er 28 min. Der var ingen på holdet der bestod testen - alle tiderne var lige omkring 28 min eller mere :-/ Så det var en ommer - heldigvis var det sjovt og god træning, så vi tog den da bare igen dagen efter. Instruktørerne var nået frem til at banen var for lang og i anden omgang gjorde vi det alle adskillige minutter hurtigere og bestod juhuu :)

Det har været nogle meget lange, intense, spændende og sjove dage med masser af bølger, skønne mennesker og godt humør. Om aftenen er vi væltet omkuld i sengen lettere bevidstløse. Som bevis for at vi har lagt alle vores kræfter i havet og livredningen den sidste uges tid uden levn af energi til yderligere større tankevirksomhed, bliver jeg nødt til at nævne ugens bedste "hjernen-er-gået-i-baglås"-hændelse som indfandt sig i morges. Det øs-sjask-regner i morges og gentlemanden Esben går derfor ud for at hente bilen og komme tilbage til hostellet for at hente os andre. Vi står i tørvejr, ser at Esben er på vej og timer vores gåtur ned til vejen, så det kan passe med at blive samlet op, bliver noget lange i øjnene da Esben kører forbi os... Han kører langt forbi os... Han drejer til venstre...Var det overhovedet Esben?... Han kommer tilbage på hovedvejen, jo det var Esben, hvad har han gang i?... Han nærmer sig, samler han os op nu? Ja det gør han, gudskelov! Esben har desværre meddelt at vi aldrig får en forklaring på den hændelse, men det er også ok - vi andre har vores egen version af, hvad der foregik i Esbens hoved: "Jeg skal til stranden, det er venstre her, ja og så lige ud et godt stykke vej.. Har jeg glemt noget? Jeg har en følelse af at jeg har glemt noget... Åh!" Tak Esben for ugens bedste latterkrampe! :)

I dag har vi så været til "eksamen" i forskellige scenarier og vi er alle bestået og kan nu arbejde som livreddere i Australien :) Det skal nok fejres med en barbecue og en lille/stor øl i selskab med de andre livreddere her til aften.

På falderebet får I lige en lille joke: Why are the toiletpaper rolling down the hill? Because it wants to get to the bottom.

Ps.:På billedet er det fra venstre bagved Tim, Daniel, Esben, Andy, Matthew, Paulo, MJ, Herbert and Houston og foran Randi, Maria, Laura.