Så er det i morgen at turen går mod Queensland, første stop Brisbane :)

Tasken er pakket og jeg er ved at være klar. I hvert fald klar til eventyret, der venter, men mindre klar til at sige farvel til jer herhjemme - kan I ikke allesammen komme med?!. Heldigvis er det jo ikke et rigtigt farvel, men et på-gensyn og jeg glæder mig til at se jer igen :)

Selvom det har handlet så rigeligt om min næse her de sidste par uger, kommer dette indlæg til at handle lidt om næsen og så er det ellers (forhåbentlig) slut med at handle om den.

Her for en 3 uger siden brækkede jeg næsen i forbindelse med et stævne i konkurrence-livredning IRB Race (gummibåds ræs), så den blev noget skæv. Jeg skulle gå rundt i de første 5 dage med næsen "fri" for at hævelsen kunne fortage sig og herefter blev den ellers brækket "på plads" og jeg fik gips på som jeg skulle gå med i en uge. Det var jo ikke så galt.. Selvom det var træls at jeg ikke kunne komme i vandet og ikke måtte anstrenge mig sønderligt, måtte jeg gerne cykle - og det var jo kun en uge. Da jeg så fik fjernet gipsen efter en uge og fik at vide at næsen lige skulle have en omgang knæk og bræk mere fordi den stadig var ligeså skæv som tårnet i Pisa og med beskeden om at jeg nok ikke engang burde cykle, kunne min selvtillid være på et meget lille sted. Nu fik jeg jo overhovedet ikke trænet frem mod Australien :-/

I torsdags fik jeg så endelig gipsen af for reals og næsen er vidst så pæn som den nu kan blive - man kan jo ikke forlange urimeligheder, selvom de da godt kunne have gjort den lidt mindre og helt lige, nu de var i gang :) Hvorom alting er, så er næsen ved at være sig selv igen, ligeså er min selvtillid. Sidstnævnte er takket være den gode opbakning, opmærksomhed og omsorg jeg har mødt fra jer alle - familie, venner og kolleger. Tak for det! :)

Nok om næsen. Nu skal det handle om Australien.Vi snakkes.

På gensyn ;)