Day 65 - Latterkramper på 18 meter

Ind med morgenfærgen til Koh Tao kom 2 gamle drenge fra hjemegnen. De havde været et en god dags penge undervejs og var nu klar på at se hvad Koh Tao havde på menuen. Det skulle blive til 3 retter. Ikke på Noma, nok nærmere på Jensens Bøfhus. Det er t-shirt frem for skjorte,det er kvantitet frem for kvalitet - Det er backpackerlivet,. Forretten var bestilt på forhånd: Indlogering på Ban's Diving Resort og de var så småt i gang med deres Open Water kursus med Thailands nok bedste instruktør. - Et kursus der skulle vise sig at blive mit allersjoveste til dato. Takket være Allan fik jeg mit første grineflip under vandet. Dagene op til deres ankomst havde der ikke været det store at se til på Koh Tao, så pludselig at få stor en dosis latter var intet mindre end forrygende. Højdepunktet i ugen op til var Fullmoon Party på Koh Phangan. Der var dømt neonfarver, ildshow, 1000-vis af unge mennesker og fest og glade dage. Sikke festligheder! Nå, tilbage til Koh Tao. Så ja, selvom alle standarder blev fuldt til punkt og prikke formåede de to bare at gøre et Open Water Kursus hyle morsomt. De blev Open Water dykkere, og jeg fik mig en instuktøroplevelse jeg aldrig glemmer.

Hovedretten fik de serveret i dagene efter kurset: Kolde øl og backpackerliv på Koh Tao når det er bedst. En sms vibrerer i lommen: "Tillykke med fødselsdagen". Det var blevet midnat d. 28. februar i Thailand og den stod nu på fødselsdagssang i ægte Jimi og Rene stil. Sangen blev fulgt af en bytur og jeg kunne dagen efter vågne op til endnu en fødselsdagssang fra de to drenge. På trods af bemærkninger om at hyre ladyboys til at vække mig, var jeg nu ret taknemmelig for Allan og Kaspers skønsang. Dagen gik med thaimassage, en stor fødselsdagskage fra min thai-mutter på resortet, dykning med hajer, atter en bytur og ikke at forglemme: 2 poser Matadormix - yeeha! Ikke en helt almindelig fødselsdag for lille Marc. Dagen blev så heltigennem fuldendt, da jeg så diverse hilsner på Facebook. Det var overvældende! Der bed jeg godt nok mig selv i læben og tænkte "Hold fast hvor jeg godt nok savner folket i DK!!".

Dykkersæsonen på Koh Tao er så småt ved at sagtne ifølge nogle af de kloge hoveder, og min telefon havde nu også ligge stille en del dage efter gutterne fra Vejle var rejst videre. Med det i mente besluttede jeg mig for at servere desserten for de to drenge personligt: Patong!

Turen fra Koh Tao til Surat Thani (første stop mod Patong) forløb imidlertid noget anderledes end min tur fra Phuket til Koh Tao for et par måneder siden. På min tur fra Surat Thani til Koh Tao sov jeg på ingen måder luksuriøst, men trods alt i en køjeseng med dyne og pude. Det var ikke det syn der mødte os, da vi smed vores tasker omborg onsdag aften. Der var dømt gruppeknus i 9 timer. Ikke gruppeknus os tre imellem, men imellem de 130 rejsende ombord på båden. Vi lå side omside med vores sidemakker og vel at mærke kun ca. 50 cm pr. person. Madrassen var 3 cm tyk og var fra den ene ende af båden til den anden. Puden var af læder (nok næppe skiftet for nylig) og dynen: udeladt. Allan havde netop hånet mig for at ligge klodset mellem Kasper og en fremmed med dredlogs, da en af profilerne fra det Thai Boxing Stævne, vi havde set et par dage forinden, kommer vadende ind i rummet. Han var en norsk thaibokser af kaliber og tilmed storsvedende. I det øjeblik gik Allans mund fra konveks til konkav. Her er det vist på sin plads og sende en lille tanke til den græste mytologi og gudinden Nemisis. For at blive i den gastronomiske metafor kan vi måske kalde ovenstående sejltur for en dårlig eftersmag af hovedretten. Den eneste måde at komme af med den må være med en god dessert. Og det fik vi:

I Patong indlogerede vi os på et hotel, som for mig var det rene luksus. Varmt vand i hanen, køleskab, a/c, fjernsyn, internet. Ikke et ondt ord om mit lille hus på Koh Tao, men vestlige standarder nåede det ikke til sokkeholderne. Den dårlige eftersmag blev nedkæmpet af skræddersyede jakkesæt, poolhygge på taget, FishFootTreatment, Carlsberg fadøl på en dansk restaurant, uanede mængder ladyboys toppet af med en kasse kolde Singha i kølekabet. Det var den perfekte afslutning på herlighederne og det er mit indtryk at de to drenge kan sætte sig i flyet i morgentidlig mættet af smagsindtryk og oplevelser.

At stjernestunderne med drengene har efterladt mig på Phuket er så en anden side af sagen. Hvad jeg skal herfra er endnu uvist. Jeg har jobansøgninger rundt i Thailand og på summercamps i Australien, Bahamas, Caribien, USA m.m. Om de fører til noget, eller jeg tager tilbage til Koh Tao, det vil tiden vise…

Dagenes erfaring: Gode venner er som stjerner. Man kan ikke altid se dem, men man ved de altid er der.

Cliffhangers: Er dykkersænonen virkelig faldende i Thailand? Er det Marcs tur til at ligge i ske med den norske thaibokser? Bliver Marc på Phuket for evigt? Er at rejse at leve?

NB: Jeg ville frygtelig gerne have suppleret nogle af overstående beretninger med billeder. Desværre ligger samtlige billeder fra de sidste uger på Kaspers kamera, som er på vej til DK. Som en trøst er her lige et youtubeklip med fænomenet FishFootTreatment: http://www.youtube.com/watch?v=SPNRXdLHCl8&feature=related

Love to DK!