Vi forlod hippie-byen til fordel for Indiens nyeste by Chandigar, hvilket kreavede lidt tilvaening da hippierne blev skiftet ud med nyrige indere I maerketoej, himalayabjergene med endeloese villakvarterer I pastelfarver og trafikreglerne rent faktisk blev overholdt. Det sidste var virkelig behageligt at vaenne sig til, nu skulle man til at gaa over fodgaengovergange og ikke frygte for livet hvert andet ojeblik, men tilgengaeld kan man ikke bare gae hvor man har lyst til og skal overholde de roede lys, hvilket vi ellers har vaennet os af med. Da vi I forvejen er temmelige daarlige til at finde rundt blev vi for alvor sat paa proeve da vi bevaegede os ind I Rock-garden-Park som er et kaempe kunstprojekt I form af labyrintpark formet af junk, som vaegge af gamle stikkontakter, mosaiker af diverse potteskaar og statuer lavet af odelagte armband i en endeloes fortsaettelse af hinanden. Det er let at fare vild I parkens junkartverden, men det var ogsaa sjovt at komme til at overraske unge indiske par side og smug-gramse hinanden i blindgyderne, da det aabenbart var det eneste sted man kunne faa lov til at vaere i fred for familien.
Desuden er Chandigar det sted I Indien vi har oplevet de billigste oel-priser (4 danske kr for en hel liter staerk oel), hvilket skulle fejres paa en lokal boessebar, hvilket var en ret speciel oplevelse. Det er ikke lovligt at vaere homoseksuel i Indien, selvom du ikke kan blive straffet faar det juridisk. Men det var sjovt at sidde I baren, hvor alle var tydeligt homoseksuelle, selvom de benaegtede det hvis man spurgte til det, og foretrak at score over et glas whiskey i baren fremfor med vilde dansemoves. Det var ogsaa rart at det til afveksling var Malte, der fik alt den mandlige opmaerksomhed, og jeg noed at kunne sidde for mig selv og drikke oel I fred uden at blive totalt overbegloet. Tror ogsaa Malte noed det!..

I Mumbai besluttede vi os faar at bo saa billigt vi kunne da byens prisnivaeu er temmelig hoejt i forhold til andre indiske byer. Vi inlogerede paa Salvation Army Dorm som er et stort velgoerenheds-hostel, hvor vi efter 2 dage opdagede at drenge og piger sover paa forskellige sale, hvilket betoed at Malte og en anden fransk fyr blev smidt brutalt ud af rummet af vores temmelig aggressive receptionist som er lidt af en hustler. (Han kan aldrig give penge tilbage og proever konsekvent at snyde en). Der er virkelig god stemning mellem alle backpackerne paa hostellet, saa igaar var vi en 20 stykker der tog ud og spise sammen og endte op paa en tecno-natklub, som desvaerre blev lukket af politiet 20 min efter vi ankom, men var et rimelig fancy sted med de mest afklaedte indiske piger vi overhovedet har set i Indien som vaeltede stive rundt paa dansegulvet og i sofaerne, saa man naesten foelte at man var tilbage paa Boddy-Holly.
En morgen stoed vi op foer daggry for at se Mumbais fiskeflaade komme I havn. Det er altid specielt at gaa paa gaden om natten, da der ligger sovende indere langs vejene. Bare to minutter fra vores forholdsvis fine kvarter blev det virkelig ekstremt og hele vejen var forvandlet til et gantisk sovevaerelse saa vi maatte zik-zakke os frem mellem sovende mennesker, mens taxachauffoerene sov i eller ovenpaa deres biler. Pludselig blev vi stoppet af en mand som vinkede os tilbage og sagde "go-go" og vi opdagede, at vi havde forvildet os ind I et slumagtigt kvarter. Over halvdelen af Mumbais 16 millioner indbyggere bor I slum saa man kan hurtigt havne I et forkert kvarter. Vi fandt dog en anden vej rundt og kom til havnen inden daggry, og det var virkelig et overvaeldende syn. Maaske 30 farvestraalende skibe havde lagt til kaj, og det var et kaempe virvar af raabende maend og fisk, mens damer I toej koebte, solgte og bar de friskfangede varer vaek I kurve paa hovedet.
Paa500 meter havde vi gaaet fra skyline og hoteller gennem slumkvartere og havnet paa en gigantisk morgenmarkedsplads. Efterfoelgende tog vi turen til Mumbais kaempe levende vaskemaskine, et stort omraade hvor hundrede af arbejdere vasker og toerre toej I en masse baase fyldt med vand.

Vi har hoert meget daarligt om Mumbai, saa vi har kun vaeret positivt overraskede over byen. De fleste mener her er alt for kaotisk og vil bare vaek saa snart de ankommer, men vi har haft det ret godt, isaer pga. alle de grineren mennesker paa vores hostel, men det bliver nu svedigt at komme til Tanzania nu og efterlade Indien, selvom jeg stadig har planer om at komme tilbage, da der stadig er helt utrolig meget at se.

Det var alt for nu, naeste gang bliver det safari og masaier der fylder ud i bloggen. -Namaste