Dagen i dag har været fantastisk! Min søster Brenda graduerede fra primary school, så hun næste år skal rykke op i secondary school. Hun er 13 år, og til dato den mest ambitiøse menneske jeg har mødt. Jeg har sikkert nævnt det før, men det er så utroligt, at jeg nævner det endnu en gang. Hendes drøm er at blive læge. Hun ved at det kræver knaldgode karakterer, så derfor knokler hun på liv og løs, for at blive den bedste i klassen. Hun begynder i skole kl. 06.00 om morgenen, hvorefter hun har timer indtil kl. 20.00 om aftenen. Sindssygt allerede! Så kommer hun hjem for at spise, hvorefter hun begynder på lektierne. Omkring kl. 10 går hun i seng. Kl. 02.00 lyder alarmen, for så skal hun op for at studere på egen hånd uafhængigt af skolen og lektierne. Og sådan fortsætter hun alle dage undtagen søndag hvor hun skal i kirke. Selv lørdag går hun i skole! Og det gode arbejde betaler sig! I dag da hun blev kaldt op blev det forklaret, at hun er den bedste i klassen. Den bedste på hele skolen faktisk. Utroligt som det er, er hun i top 20 over Mombasas bedste elever! Mombasa er Kenyas næststørste by med flere millioner indbyggere og mindst 350 skoler. Hele familien og jeg er så stolte af hende! Man begynder lidt at indse, hvor useriøst man selv tog skolen i forhold til folk som hende.

Efter graduerings ceremonien blev vist rundt på hendes skole. Det er en privat skole, og jeg havde faktisk en skole af næsten dansk standard i hovedet. Det var det dog ikke. Lokalerne var slidte, og de sad alt for mange elever i alt for små lokaler. Murene var ødelagte her og der og malingen krakalerede flere steder. Men det vigtigste var dog, at skolen havde gode lærere - og det har de! Flere af eleverne holdt taler under ceremonien, og deres engelsk var i verdensklasse! Børn på fem år talte flydende engelsk. Her i Kenya fokuserer de meget på, at man skal lære engelsk, da det er dét sprog der skal til, for at kunne begå sig i verden. Brenda var så stolt, og ville have taget en masse billeder. Hendes klassekammerater ville også have taget billeder med Mette og jeg, for hvor sejt er det ikke lige, at komme hjem med et billede af dem og en mzungu?!

Efterfølgende tog vi ind til citymall, hvor vi skulle spise. Hele familien fik pizza og sodavand, og Brenda var så heldig at få en is. Og det er dét jeg elsker familien allermest for - de gør ALT for at familien skal være samlet! De er efter vores hoveder fattige, men alligevel har faren sodavand med hjem næsten hver aften, og måske en kage om fredagen, bare så vi alle sammen kan sidde og hygge og nyde hinandens selvskab. De vidste at Brenda graduerede, og derfor havde de lagt penge til side, så hun kunne få en god dag. ''Happiness comes by enjoying the small things in life'' - det står der på et stort billede, der hænger midt inde i stuen. Familien har materialistisk ikke meget. De sover 3 voksne personer i en dobbeltseng, har hverken komfur eller et ordentligt køkken, og når strømmen går må vi sidde omgivet af stearinlys. Men vigtigst af alt har de hinanden. De elsker hinanden så højt, og jeg tror ærlig talt ikke at børnene tænker på noget tidspunkt, at de mangler noget, fordi Amina og Harold gør alt hvad de kan, for at de skal være glade. De sætter børnenes lykke og uddannelse først, og Amina har fortalt at de hver måned sparer sammen, så Brenda kan komme i High School og senere lægestudiet.

Det er virkelig en lykkelig og fantastisk familie, som man ikke kan andet end at elske!