Denne blog er måske lidt mere påvirket af negative oplevelser end mine foregående - men sådan er det jo engang imellem!

Nairobi blev jo desværre ramt af terror, hvilket har udløst en del frygt hos mig. Nairobi og Mombasa har længe været truet af terror eftersom at Kenya har tropper i Somalia, og som følge af det blev West Gate city mall angrebet, og omkring 62 mennesker dræbt og over 170 såret. Jeg kontaktede derfor den danske ambassade samt vores kontaktpersoner, der anbefalede at vi holder os væk fra supermarkeder og andre steder med mange turister, hvilket jeg har tænkt mig at følge så godt jeg kan. Samtidig fik vi at vide, at vi som danskere skal udvise stor sikkerhed, da terrorgrupperne Al Quaeda og Al shabaab har vist stor interesse i danskere og Danmark den seneste tid. Jeg har det godt, og heldigvis er jeg langt væk fra Nairobi, men det bringer alligevel en frygt frem i en. Mine tanker går til ofrene og de pårørende i Nairobi! Men heldigvis har angrebet bragt Kenya tættere sammen, og båndet mellem kenyanerne er nu endnu stærkere end før!

For nogle dage siden blev Mette bestjålet, og det var en meget ubehagelig situation. Vi ville ind på hotellet hvor vi nogle gange tilbringer dagen ved poolen, og vi tog ind til Bamburi for at tage en tuk tuk. Bamburi er kendt for høj kriminalitet og fattigdom, men det er det eneste sted vi kan tage busser osv. for at komme videre fra hvor vi bor, så engang imellem må vi begive os derind. Vi fandt en tuk tuk, og efter at have aftalt pris osv. satte vi os ind. Maria fortalte at hun før kunne mærke, at hendes rygsæk var blevet lynet op, men at hun havde nået at sætte sig ind i tuk tuk'en. Den samme mand som havde lynet Marias taske op, kiggede nu på min mobil og tilbød penge for den. Jeg sagde nej, og Maria og jeg kunne mærke noget meget lusket ved dem, så vi gemte vores mobiler og tog vores tasker op på skødet. Mette havde desværre ikke opfanget signalerne, så hun åbnede hendes taske for at tage mobilen op. Jeg kunne se mandens øjne stirre intens på mobilen, hvorefter han greb ud efter den. Af ren refleks tog jeg fat i hans arm, selvom det er noget vi har fået at vide vi ikke må. Han vred min hånd og slap væk med mobilen.

Senere fandt vi ud af, at tuk tuk chaufføren havde været med i tyveriet, og at de havde aftalt det på stedet. Fremover tager vi ikke tuk tuk fra Bamburi, eller færdes der uden hinanden. Når jeg er i området, gemmer jeg diverse kort og penge i min bh, og min mobil ved bh spænden, så hvis de stjæler min taske får de ikke en dyt ud af det! Et par dage senere blev vi opsøgt af manden der havde været med til tyveriet, og har efterfølgende fået at vide, at vi skal passe meget på, da han kan finde på hvad som helst, nu hvor han ved hvem vi er!

Så kommer vi til delen med blodforgiftningen. I fredags var jeg på stranden med børnehjemmet, og skar min hæl på noget i vandet - en sten eller et dyr ved jeg ikke. Jeg haltede lidt de efterfølgende dage, men det var blevet bedre. Men i går morges vågnede jeg, og kunne hverken støtte på foden, og det gjorde ondt som ind i h******. Området var blevet rødt, og der var kommet røde streger ud af såret, der bevægede sig længere op af min fod - typisk tegn på blodforgiftning! Jeg tog til lægen, som først og fremmest fattede hat. Jeg forklarede min situation, men blev først målt, vejet og fik tjekket alle mine værdier, hvorefter manden sagde ''du er jo sund og rask, så der er jo ikke noget i vejen med dig?'' JO MIN FOD!

Efter lidt snak frem og tilbage, fandt de frem til at det var blevet betændt, og der var gået blodforgiftning i det. Jeg blev ført hen til et andet lokale, hvor de skulle have betændelsen ud. Jeg blev lagt på maven på en briks, hvorefter han rensede såret - hårdt og voldsomt! ''Now I will remove the infection'' sagde han, hvorefter en ulidelig smerte strømmede gennem min krop. At fjerne det inficerede område betød, at han gravede i mit sår med en skalpel, og nærmest skar et helt nyt sår. Det blev alt sammen gjort uden bedøvelse. Jeg er normalt ikke sart, men har aldrig haft så ondt før. Efter ingrebet bad jeg receptionisten om et par krykker: ''why are you so serious, relax!'' sagde hun til mig, hvorefter hun gav mig kvitteringen på mine smertestillende piller og antibiotikaen, jeg skal være på de næste 5 dage. Ja undskyld mig dame, men prøv du at få en skalpel i foden uden bedøvelse. Jeg haltede ud fra lægen med Mette og Maria, der havde været så søde at tage med, og så gik turen ellers bare hjemad.

Så det har været en actionpacked uge. Normalt elsker jeg gang i den, men terror, tyveri og blodforgiftning på én uge, er måske lige rigelig gang i den! Men jeg har det godt, tager mine forholdsregler både i forhold til terror og tyverierne, og hviler nu de næste dage, så min fod kan blive sig selv igen.