Vi kørte og kørte og kørte og kørte i 2 dage. 2100km blev det til, og landskabet ændrede sig utrolig meget undervejs. Til bjergene omkring Las Vegas, til de forfærdelig lange og øde strækninger i Texas. Særlig slemt var det onsdag, da vi satte gps til at lede vejen, og vi fik beskeden "Kør lige ud de næste 681km"! Og det gjorde vi så, og med stor spænding nærmede vi os 681km-mærket efter gode 6 timers kørsel, og dam dam dam... - vejen delte sig i to, og vi fik beskeden "Hold til højre, og fortsæt lige ud de næste 427km". Åh gud! Vi nåede San Antonio ved middagstid, og steg ud af bilen og mærkede en bølge af varm luft komme ind over os. Det var nu lækkert at mærke 20graders varme. Jeg havde læst om en berømt "å gang" (the river walk, som de kalder den), så det måtte vi jo se hvad var. Det er en å, der løber igennem centrum af byen, og i 60'erne oversvømmede den det meste af centrum, som måtte rives ned og bygges om på ny. Man havde i første omgang valgt at dække åen til, men i stedet fik man den idé, at man kunne løfte byen 3 meter højere op, så det gjorde man. Og nede ved åen har man så lavet de lækreste gangstier, med planter og træer overalt, og når man nærmer sig centrum kan man sætte sig ved én af de mange cafeér og nyde udsigten over åen. Og projektet er virkelig gennemført. Ét af byens dyreste hoteller ligger ned til åen, og man kan gå igennem det for at komme over til "The Alamo", og selv åen løber igennem hotellets lobby, med en lille bro for at krydse den undervejs. Vi gik mod The Alamo, som er resterne fra en gammel fæstning i byen. Det var her en lille flok texianere (hedder de mon det?) kæmpede mod 3000 mexikanere i 1836, for at befri Texas fra Mexico. Desværre tabte de slaget (efter dog at have holdt mexikanerne i stand i 15 dage). Det er dog dette slag, som man i dag hædrer og husker som Texas' befrielse fra Mexico, selvom den egentlig afgørelse fandt sted 3 uger senere, hvor texianerne angreb mexikanerne under deres siesta, hvorfor mexikanerne langt fra var kampdygtige, og det tog små 18minutter, før slaget var vundet.

Næste morgen kørte vi 1 time nord på, for at besøge "grotten uden navn" (The cave without a name), og det var noget af en oplevelse. Wow! Nu har jeg selvfølgelig ikke andre grotter, som jeg kan sammenligne med, men de enorme rum, som vi gik rundt i, og de mange forskellige strukturer i grotten, som er skabt at vandet, der siver ned gennem loftet, var simpelthen fascinerende. Da vi ankom til grotten var vi de eneste turister, så vi fik ovenikøbet en personlig guide, der fortalte om alt hvad vi så i over 2 timer! Det var utrolig spændende og interessant.