Profile
Blog
Photos
Videos
Fredag gik turen til "The cave without a name" (som er opkaldt efter at en gymnasieelev udtalte, at grotten er for smuk til at man kan navngive den. Så det valgte man ikke at gøre). Vi var så heldige at være de eneste turister, så vi fik en privatguidet tur i de store underjordiske rum, som bød på de smukkeste dekorationer. 2 timer fløj hurtigt afsted, og vi nåede lige akkurat ud af grotten, før guiden nær havde prakket os et bryllup på nakken. Det er åbenbart muligt at blive gift i disse smukke omgivelser under jordens overflade. Utroligt. Meeen selvom de var utrolig små (med en kropslængde på 3cm), så brænder jeg ikke inderligt for at blive gift sammen med tusindvis af 3-farvede flagermus fra Mexico (de er faktisk fra Brasilien, men mange amerikanere ved ikke, hvor Brasilien er, så man siger ofte, at de er fra Mexico, for så ved de trods alt, at de kommer syd fra). Ud over de mange informationer omkring grotten tilblivelse, lærte vi også, at der i grotten findes 190 plastic havestole, af 4 forskellige mærker, for hvilket "pulterrummet" i grotten kun havde plads til 6 rækker, hvilket betød, at der måtte stakkes 30 stole i hver stak, hvilket tog 2 personale til at håndtere, og da der kun var to medarbejdere på arbejde, var det ikke muligt at gøre i dag, hvorfor der var plasticstole rundt om i grotten. Ak ja, det gav vidst et godt indtryk af guiden :-)
Lørdag kørte vi mod Austin, og stoppede undervejs ved "The Enchanted Rock National Park". Vi måtte holde i kø for at komme ind, og lige som vi havde betalt entree, lukkede de indgangen. Det gør de dagligt efter x-antal besøgende har passeret indgangen, for at beskytte naturen. Heldigt for os! " The Enchanted Rock" er en kæmpe sten (og ja, den ligner mest af alt én stor sten, og ikke en klippe eller et bjerg), som man kan bestige, og nyde udsigten fra, som bestemt ikke var dårlig. Der var desuden flere vandrestier omkring "stenen", som vi udorskede, og kom utrolig tæt på en lille spætte. Utrolig lækkert område. Søndag var vi i Austin, men da det var søndag (og mandag en offentlig fridag), var alt lukket, pånær "The Capital", som de kalder parlamentsbygningen i centrum af byen, hvor Texas' folkevalgte og guvernører samles 140 dage hvert andet år, for at vedtage love og vedtægter. Efter at have gennemgået et bedre sikkerhedstjek end ved de argentinske grænseovergange, kom vi ind i bygningen, og brugte det meste af søndagen herinde (det var også alt for varmt at bevæge sig rundt udenfor, hvor solen brændte med 35grader.
- comments