Nu er det altså sket igen… I går, på vej fra en café til restauranten, hvor vi var en lille flok, der skulle spise middag sammen, blev jeg igen forsøgt berøvet min taske. De fik den heller ikke denne gang - jeg er jo glad for min taske, og giver ikke sådan lige slip, men oplevelsen var lidt mere ubehagelig denne gang. Dels kom bøllerne på motorcykel ind midt på fortovet, foran flere af de store hoteller ved floden, hvor der var en masse andre mennes...

Selvom om min blog er en beretning om mine personlige oplevelser på min rejse i Asien, vil jeg de næste par måneder, hvor jeg befinder mig i Ho Chi Minh, ofte komme til at henvise til mit arbejde. Derfor vil jeg lige klargøre, hvad det er jeg rent faktisk beskæftiger mig med, så alle ved hvad jeg snakker om. Jeg er taget til Vietnam som volontør for at hjælpe til på et af Dansk Vietnamesisk Forenings projekter; Little rose warm shelter (LRWS). Shelter...

"I would like your number". Det var indgangskommentaren fra Craig - en australsk olieingeniør, bosat i Ho Chi Minh City - der som den første henvendte sig til mig straks efter vores ankomst til et europæisk netværksmøde fredag aften. Han stirrede intenst på mig, og sagde det nærmest som en ordrer. Christina - en jævnaldrende dansk pige, der er i praktik på det danske konsulat i byen - og som jeg var af sted med, stirrede lidt halv skræmt på mig, mens...

Så er der ved at være gået lidt over en uge siden jeg ankom her til Saigon. Det er gået ret stærkt - både tiden og de ting jeg laver. Siden sidst er jeg kommet rigtigt i gang med mit arbejde, har mødt nogle forskellige mennesker og lært mit lokalområde lidt at kende. Steve har de fleste dage hentet mig tidligt om morgenen og taget mig med ud og spise morgenmad på forskellige restauranter med forskellig ekspertise i asiatiske retter. Så har jeg ogs...

Ja, som den kvikke facebook observatør nok har bemærket, så mænger jeg jo virkelig med de unge asiater. I går fik jeg intet mindre end tre nye venner - hu haj hvor det går, starten på min rejse har virkelig været over al forventning. Efter en forrygende eftermiddag tog jeg lørdag aften hen til værtsparret for at spise middag. Her blev jeg igen plantet helt alene med et stort måltid mad foran det vietnamesiske fjernsyn og et lille buddhistisk alter,...