Profile
Blog
Photos
Videos
Efter et mislykket besøg i Berry Springs Nature Park, hvor alt var lukket af, tog vi turen mod Darwin. Vi er begyndt at længes hjem - især fordi vi nu har oplevet alt hvad vi havde sat os for:) Det er en dejlig fornemmelse at glæde sig til at komme hjem igen. Savnet aftog dog en smule, da vi fandt en campingplads og fik planlagt de få resterende dage af vores rejse.
Om aftenen tog vi ud at spise ved Magic Wok Restaurant, for at smage krokodille og emu. Man udvalgte og sammensatte selv sin ret, hvorefter man kunne observere kokken tilberede maden:) Det fandt vi meget charmerende. Især da vi fik maden serveret og smagte det lækre, saftige kød! :P Vi havde en rigtig hyggelig aften med god og spændende mad:)
Næste dags eftermiddag tog vi til East Point Reserve for at gå en tur. Vi faldt i snak med et par aboriginals, der grinede meget af KP's beretning om hvordan han kunne spille didgeridoo:D
VI brugte en dag i Wave Lagoon, hvor vi havde nogle timers sjov i bølgerne med skiftevis boards og baderinge:) Om aftenen havde vi en anderledes biografoplevelse i Deckchair Cinema, som nemlig er en charmerende udendørs biograf. Vi kom i god tid og fik set solnedgangen over havet, inden at vi satte os i biografens havestole med et par puder:) Med stjernerne over os, så vi filmen Boyhood. Filmen omhandler en børnefamilie og er filmet gennem 12 år. Historien var rørende og med en god humor, som blev øget af at se hovedpersonernes naturlige udvikling. De sidste dage brugte vi formiddagen ved Darwins markeder, hvor vi bl.a. har købt et udvalg af eksotiske krydderurter, bananblomster og huming bird flowers til en spændende aftensmad. Vi tog derudover på et spændende museumsbesøg ved Museum And Art Gallery of Northern Territory med alsidig udstilling af kunst, information om Darwins ødelæggelse og genopbyggelse efter cyclonen Tracy i 1974 og fik endnu mere viden om Australiens dyreliv. Resten af tiden er brugt på campingpladsen med film, hygge og en dukkert i deres swimmingpool.
Så blev det endelig tid til at få pakket taskerne igen, samt at få rengjort og vasket bilen. Dette blev gjort med en mærkelig fornemmelse ved tanken om at vores rejse er ved sin afslutning.
- comments