Profile
Blog
Photos
Videos
Vi var heldige at blive opgraderet med vores guidede WayOutBack Tourtil Uluru, Kata Tjuta og Kings Canyon. Vi var derfor rigtig spændte da vi blev hentet af vores guide, Sam. Opgraderingen bestod af firhjulstrækkerbus med mindre transporttid, bedre mad, samt mere erfarne guider:)
Dagen startede med en fem timers lang køretur med korte pauser for at komme hurtigt frem i landet. Vi spurgte hurtigt ind til chancen for at se en Thorny Devil, hvor Sam desværre fortalte at de er et sjædent syn.
Vi havde blandt andet et stop ved en kamelfarm. Denne kamelfarm træner kameler til Australiens militærs kameldivision - det anede vi ikke engang eksisterede. Området omkring farmen havde desuden heller ikke haft regn gennem en periode på ni år :O Så det er hårde vilkår i ørkenen.
Endelig kom Uluru til syne i horisonten. Inden selve Uluru, aflagde vi dog først et besøg ved Uluru Cultural Centre. Her fik man indsigt om aboriginals i central australien, samt aboriginernes historie omkring den spirituelle betydning Uluru har for deres folk. Derfor frarådes man at bestige Uluru, men alligevel bestiges Uluru af omkring 24% af de besøgende.
Uluru er en kæmpemæssig rød sandsten i midten af et fladt ørkenområde. Vi gik en gåtur ud til et vandhul ved foden af Uluru, samt en gåtur langs med Uluru. Vi kom omkring huler der tidligere var blevet brugt til ceremonier af aboriginals. Flere steder så vi desuden sorte aftegninger ned over de høje klippevægge, der var tydelige algespor efter den sjældne regn. Uluru var overraskende alsidig og utrolig smuk.
Herefter lagde vi større afstand til Uluru, for at se Uluru ved solnedgang. Med champagne og ostebord, kunne vi se det flotte farveskift af klipperne, mens solen langsomt gik ned over Katja Tjuta. Solnedgangen gav utrolige smukke farver over både Uluru og Katja Tjuta.
Da solen var gået ned bag bjergene, kørte vi til vores camp i mørke. Tim stod klar med kangaroo bolognese. Tim er også guide, der for tiden bor fast i campen. Det var lækkert med noget godt at spise. Det bedste var dog da vi skulle sove:P Selvom der var mulighed for permanent telt, valgte vi selvfølgelig at overnatte The outback way - nemlig i swags under åben himmel.
Det var charmerende både at falde i søvn og vågne op med den flotte stjernehimmel over sig. Sam havde planlagt tidlig afgang, da vi også skulle se solopgangen over Uluru.
Herefter gik turen videre mod Katja Tjuta, som består af flere enorme og flotte røde sandsten. Tim var vores guide (Sam hentede flere folk til turen, der først ankom i dag på grund af flyforsinkelser) og var fantastisk til at fortælle. Både Uluru og Katja Tjuta er et unikt fænomen ved at det er kæmpe sten og ikke bjergformationer. Baggrunden for deres oprindelse går millioner af år tilbage, hvor der engang var en kæmpemæssig dyb sø for foden af en bjergkæde. Over mange års erosion af bjergkæden, ophobede resterne af sand og sten sig på bunden af søen. Over tid blev erosionsresterne i søen massivt. Sandet fra bjergene røg længst væk, og blev til Uluru, hvorimod de større sten blev til Katja Tjuta. De kæmpe stenformationer var gemt i søens dyb, mens søen langsomt blev fyldt yderligere op. Under kraftig aktivitet imellem to tektoniske plader, blev toppen af de kilometer høje Uluru og Katja Tjuta skubbet op til overfladen af jordens kræfter, som det kan ses i dag.
Det var en rigtig smuk gåtur gennem Valley Of the Winds i Katja Tjuta. Det var behageligt med vindens kølige susen med imponerende klippevægge og smukke udsigter.
På vejen fik vi masser af spændende viden omkring Aboriginals utrolige hårdførhed. De har overlevet nøgne i ørkenens skiftende temperaturer med op til 50 grader i skyggen og ned til minus fem grader. De forstod virkelig at udnytte landets ressourcer og man kan kun blive imponeret over deres viden om omgivelserne omkring dem.
Aboriginals kan ud fra områdets planter og buske, fortælle om der findes vand i området. Med ørkenens begrænsede vandmængder er dette livsvigtig viden. Yderligere tager deres tilberedning af maden udgangspunkt i at bevare væsken, hvorved at det begrænser vandforbruget. Maden de spiste var desuden utroligt sundt. Eksempelvis de små og hårdføre Bush Plums. Frugten er på størrelse med et kirsebær, men har tre gange så stort et vitaminindhold end en appelsin.
Det er så fedt at lære mere om aboriginals spændende kultur og man kan blive ved med at fortælle om deres fantastiske egenskaber. Med områdets kultur i tankerne, var der en længere kørsel ud til en camp midt ude i outbacken - langt væk fra alt civilisation.
På vejen hertil var vi heldige at se en flok vilde kameler. Selvom at farten var sat væsentligt ned, blev kamelerne skræmte og løb klodset væk:) Kamelerne blev bragt til Australien fra mellemøsten som et transportmiddel i ørkenområdet. I dag er Australien det eneste land i verden med vilde kameler.
Selve campen var yderst charmerende med udendørs bad og toilet med udsigt til det fri:) Aftensmaden blev igen hurtigt servere med lidt fælles hjælp. Det bedste ved aftensmaden var de lækre fyldte brød lavet over bål. Aftenen gik hurtigt med hygge og vin.
Ved nattetid sov vi igen i swags under stjernehimlen. En dingo løb omkring vores camp, da den kunne snuse vores mad. Vi var desværre ikke så heldige at se den.
Næste dag gik vi den seks kilometer lange og smukke gåtur rundt på kammen af Kings Canyon. Vejrudsigten lovede knap 50 grader på toppen, så vi startede gåturen tidligt for at undgå varmen. Det var så ubeskriveligt flot at se udsigten over kløften af Kings Canyon. Den sidste del af gåturen var man omgivet af massevis af røde, mindre stenkupler. Herefter tog vi den lange køretur hjemad med en genvej ad en bumlet og rød grusvej.
Det har været virkelig godt med en guidet tur, men vi er begyndt at længtes efter at være os selv igen. De nyankomne var ikke vant til udelivet. Flere ødslede med den sparsomme mængde af vand. En pige forlangte endda koldt vand ude i ørkenen. Vores tålmodige guide var dog sød at hente koldt vand fra bussen. Derudover var der massevis af klagen om frygt for alle insekter og krybdyr, samt frygt for at blive spist af en dingo.
Efter den lange køretur hjem, fik vi skypet sammen med Mathilde og Ged. Herefter begav vi os ned i byen. Sam havde nemlig inviteret alle med ud at spise:) Vi bestilte øl og en lækker Kangaroo burger. Aftenen gik med snak og hygge. Sam gav desuden gode råd omkring vores videre rejse:) Det var en god afslutning på en rigtig fed oplevelse.
- comments