Vi stod tidligt op for at nå færgen kl. 8, hvor vi måtte efterlade vores kære bil bag os. Fuldt pakket med telt, trangia, mad og hvad der ellers skal til for at klare sig på en "øde ø".

Vi havde en times rolig sejlads ud til øen, hvor KP igen benyttede sig rigeligt af den gratis kaffe :P

Allerede fra dag 1 var vi glade for Stewart Island, der bød på masser af fugleliv. Vi startede med at tjekke ind på et campsite i Oban for at slå teltet op. Så gik vi en rundtur omkring Horseshoe Bay, hvor vi her så en rødkronet parakit (en lille papegøje). Senere på dagen så vi en Kaka lige efter at det havde stoppet med at regne. En Kaka er en sjælden og truet papegøjeart, som dog er meget udbredt her på øen. Da vi lige havde besluttet os for at vende hjemad, havde kaka'erne tydeligvis ikke fået nok af os. Yderligere 9 Kaka landede i det samme træ! Det var fedt! :D

Om aftenen satte vi os ud til havnen for at se dværgpingvinerne komme ind fra havet. Da det var lavvande, kravlede pingvinerne op på stenene for at komme op til deres bo. Det var vildt fascinerende at have så godt udsyn til de små og søde (og klodsede) pingviner :D Det er tydeligt at se at vand er deres naturlige element, da de ser ekstremt klodsede ud på land :D Dværgpingvinen er verdens mindste pingvinart, der som fuldvoksen måler 40 cm. og kun vejer 1 kg.

Pakket godt ind i regntøj i det let våde vejr, kunne vi sidde ved havnekanten og se pingvinerne på en afstand omkring 2-10 meter fra os. Her sad vi til lidt hen på natten.

Vi havde planlagt at stå op inden solopgang for at tage på udkig efter den new zealandske fugl, kiwien. Dog regnede det da vækkeuret ringede, så vi vendte os om på siden og sov videre :)

Dagen efter udnyttede vi stedets gratis internet og fik opdateret en masse på bloggen. Vi fik yderligere ristet en masse toast :P Dagen gik med afslapning, bad og lille gåtur. Vi overvejede at tage en speedbåd til Mason Bay, hvor sandsynligheden for at spotte kiwien er større. Dog passede afgangene pga. tidevandet, ikke ret godt i vores planer. Vi besluttede os at blive ved Oban.

Om aftenen tog vi tidligt ud til havnen i håb om at se pingvinerne i bedre lys. Vi måtte dog vente 1½ time før de begyndte at komme ind. Dog var der højvande, så de svømmede ind til deres bo og vi så dem desværre ikke kravle op på stenene. Vi tog herefter på udkig efter kiwien - vi forsøgte både om aftenen og igen før solopgang, hvor vi gik Raroa Walk gennem skovsti og langs fodboldbane ud mod skoven. Vi hørte en kiwi ude på en af skovstierne, men var desværre ikke så heldige at se den.

Derfor besluttede vi dagen efter at tage på guidet kiwitur, da vi er meget opsatte på at se en kiwi. Da den guidede tur først afgik kl. 9 om aftenen, satte vi os ud til havnen lidt tid forinden for igen at se pingvinerne komme ind fra havet. Vi nåede at se to pingviner inden vi skulle afsted med en båd længere ind på øen. Vi listede her igennem skoven på en skovsti og ud mod den åbne strand. Vi gik tæt ved vandet på det våde sand, for at lave mindst mulig støj. Kiwien er nemlig utroligt følsom over for lyde.

Stranden var lille og man kunne hurtigt nå ud til den modsatte ende, hvor vi i stilhed ventede omkring 10 minutter. Igen gik vi ned langs stranden. Her fandt vi spor af en kiwi, som havde gået omkring på stranden mens vi stod og ventede. Desværre førte dens fodspor tilbage til skoven igen. Vi var begyndt at blive lidt anspændte, fordi vi var nervøse for ikke at se den (på trods af at de guidede ture har en stor succesrate, med kun 2 mislykkede forsøg på at se kiwien ud af 6 års ture).

Vi ventede nu på den modsatte ende af stranden i stilhed, hvor guiden i modsatte ende blinkede med sin lygte for at give tegn til at han havde spottet en kiwi. Man kunne ikke lade være med at skynde sig derhen. Det var en fed oplevelse at se den. Kiwien fra Stewart Island er den største af arterne og har det længste næb på op mod 20 cm.. Det var sjovt at observere kiwien dykke næbet ned i sandet, for at spise de insekter den har fået færten af. Vi så også kiwien løbe og fik indblik i hvor hurtig den er til bens. Udvikling har gjort, at den ikke længere er i stand til at flyve. Den guidede tur var det hele værd med masser af gode facts omkring fuglen! Kiwien er den eneste fugl i verden uden hale. Den har derudover de største fødder og lægger de største æg ift. dens kropsstørrelse. Kiwien er desuden den eneste fugl, som ikke fodrer dens unger. Ungerne har fra ægget nok næring indtil den selv bliver i stand til at fange insekter. En helt unik New Zealandsk oplevelse.