Profile
Blog
Photos
Videos
Vejret er imod os - gråt og regnfyldt. Vi havde nogle stop på vejen mod Cathedral Cove, hvor vi så endnu et flot vandfald. Da vi ankom til Coromandel området, var mulighederne begrænset. Nogle af vejene var spærret pga. oversvømmelse. Vi tog derfor en minitur fra Tairua til toppen af byens udslukte vulkan, Mount Paku.
Heldigvis stilnede regnen af, og vejene åbnet. Dagens skuffelse var ved Hot Water Beach, da bølgerne selv ved lavvande kom ind over stranden. Vi kunne derfor ikke grave os en "hot pool" i sandet :(
I stedet tog vi en dejlig gåtur over for at se Cathedral Cove, som er smukke klipper og huler formet af vandet igennem mange år.
Dagens optur var dog at vi i Matamata kom på en tur til "Hobbiton" (fra filmene Ringenes Herre og Hobbiten). Da vi begge er glade for både bøgerne og filmene, var dette helt fantastisk. Både med sine hyggelige huler med små døre, flotte haver og et kæmpe træ kaldet "Party Tree". Det bedste var Green Dragon Inn (en kro bygget op i samme stil som filmene). Kroen havde en super god stemning med gode øl og beef ale pie :P MUMS.
Ovenstående er KP som leger hobbit, der prøver at få skræmt turisterne væk fra sin grund :D
- comments