På trods af at Kaikoura er en lang omvej, prioriterede vi at køre den lange tur for forhåbentligt at se hvaler med Kaikoura Whale Watch.

Vi havde nogle timer inden hvalturen, som vi brugte på en gåtur ned til en sæl- og fuglekoloni. Omkring middagstid tog vi forbi en roadside grill, Kaikoura Seafood BBQ, hvor vi smagte deres paua og krebse patties. Vi vil dog anbefale at man i stedet smager deres berømte helgrillede krebs. Det var sjovt at smage pausmuslinger, selvom de dog smagte meget lig almindelige muslinger.

Vi tog senere på dagen også ud til et andet spisested, hvor vi smagte Fish&Chips, bestående af fisk kaldet Blue Cod (torsk) og pomfritter lavet af kumura (søde kartofler). Det var rigtig godt.

VI fik også købt souveniers ved en rigtig spændende pauashop, med smykker og figurer af green stone (jade) og de smukke pauaskaller.

Eftre en gåtur på stranden (hvor Maiken samler lidt sten), var det endelig tid til Whale watching. Inden afgang læste vi at blæsten trak op med høj risiko for søsyge, samt at det gennemsnitlige antal hvaler per bådtur lå på 1-2 hvaler.

Selve sejladsen foregik siddende, hvor den store båd hurtigt kom op i høj fart. De store bølger gav en kildende fornemmelse i maven (på andre en hørbar anden slags fornemmelse ). Denne imponerende båd kan sejle op til 35 k*** og kan ved tophastighed foretage fuld stop på halvanden bådlængde. Under sejlturen fik vi gode informationer, hvor vi især var imponerede over at kaskelothvalen er verdens største dyr med tænder, og blandt andet er blevet spottet i at spise hajer, selv den store hvidhaj.

Vi fik set to kaskelothvaler fra starten, som vi fulgte et godt stykke tid. De dykkede, men kom heldigvis op igen senere. Imens vi iaggtog disse på tæt hold, kom yderligere 2 kaskelothvaler frem i horisonten. De kom dog aldrig helt tæt på. Besætningen havde i mellemtiden forhørt sig om en kaskelot, der havde været under vandet længe og derfor forventet at komme op til overfladen. VI sejlede derfor videre mod den.

Efter et par forsøg og noget venten, kom hvalen endelig op til overfladen. Også denne hval fulgte vi et godt stykke tid og alle håbede på at kaskelothvalen ville dykke og lave et plask med halen. Kaptajnen meddelte at det var tid til at vende hjemad. Heldigvis dykkede hvalen endelig! Dette var dog antiklimaks, da halen ikke kom til syne. Efter få sekunder kom hovedet dog op til overfladen, hvorefter den dykkede rundt og gav en rigtig god finale med haleplask. Det var rigtigt fedt!

Sejlturen hjemad var mere rolig (dog fortsat ubehageligt og kvalmende for andre) med mindre bølger og smuk udsigt over bjergene.