Profile
Blog
Photos
Videos
Vi ankom til Golden Bay, hvor dagens første tur gik mod Te Waikoropupu Springs (kalder Pupu Springs)- en utroligt klar kilde med noget af verdens reneste vand. Fra kilden udspringer der 14.000 liter vand pr. sekund! Yderligere er vandet så klart at man vil kunne se 63 meter igennem vandet - der findes kun 2 andre steder i verden med så klart vand.
Herfra tog vi videre mod en gårute kaldet The Grove, som er en gåtur mellem nogle klippeformationer. Dagens sidste gåtur gik mod Wainui Falls, hvor vi spiste vores mad på store sten mellem de flotte vandstrømme. Vi var derudover også en tur forbi Patons Rock Beach.
Dagen efter startede med en gåtur mod en tunnel, hvor der eftersigende skulle være glowworms. Vi så dem dog bare ikke. Den næste gåtur gik langs en gammel jernbane, der tidligere blev brugt til at fragte træ og kul fra bjergområdet. Turens højdepunkt var et flot vandfald, hvor vi ikke så langt derfra kunne sidde på store flade limestones ud til floden.
Vi kørte mod Cape Foulwind, hvor vi var et smut forbi fyrtårnet og udsigter over de smukke klippeformationer i vandet. Vi tog også gåturen mod en sælkoloni, hvor vi igen så de små sælunger :)
Aftenens timer brugte vi ved Pancake Rocks. Fantastiske lagdelte klipper (se billedet), hvor højvandets voldsomme bølger gav en smuk og dramatisk effekt. Bølgerne løb ind i de mange hulegange under stenene, hvor bølgernes kraft resulterede i blowholes - vand der sprøjter kraftigt op i luften gennem et hul med lyd som torden. Det var super fedt!
Vi kørte videre og overnattede ud til vandet. Vi gjorde os hurtigt sengeklar, hvor KP dansede livligt rundt på stranden (ikke fordi han var glad, men fordi at han prøvede at undslippe de mange sandflies) Den efterfølgende dag vågnede vi op til regnvejr og massevis af sandflies - heldigvis udenfor bilen. Her fandt vi ud af at man kan pakke bilen og sætte sig om på forsædet uden at gå ud af bilen :)
Derfor gik turen straks mod Glow worm dell (og væk fra sandflies). Ifølge vores kort skulle dette være en grotte. Det viste sig dog at være en klippevæg, hvor Glow worms kun kan ses om natten.
Derfor fortsatte vi videre til Hokitika hvor vi besøgte et lille lokalt marked. Vi tog på green stone rundvisning, hvor vi fik indblik i de forskellige slags green stones og hvordan de bearbejdes.
Vi kørte ud til områdets perle, Hokitika Gorge. En kort gåtur ned til en meget smuk mælkeblå flod, hvor farven er helt utrolig. Det er virkelig flot.
Turen blev efterfulgt af et par mindre gåture ved Lake Kaniere, hvor vi kom omkring Dorothy Falls og Canoe Cove Walk. På vej fra Hokitika tog vi også forbi Lake Mahinapua. Ved Bellbird Walk både så og hørte vi bellbirds, så gåturen fortjente sit navn:) Resten af dagen blev brugt på campingplads, hvor vi fik planlagt den resterende rejse på New Zealand, opdateret lidt på vores blog og fik skypet hjem.
- comments