Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi endeligt ankommet til destinationen - New Zealand! Dog med flyforsinkelser og uden baggage...
Vi tog en bus fra lufthavnen hen til vores hostel, hvor vores værelse desværre ikke var klar endnu. Vi valgte at bruge tiden på indkøb af mad og praktiske sager, hvorefter vi tog ud for at opleve Auckland by i bus og på gåben.
Vi fik set Mount Eden, som er en udslukt vulkan, med udsigt til fire andre vulkaner. På billedet ses to af disse vulkaner. Det mest fantastiske er at de ligger midt inde i denne kæmpe by! Vi blev hurtigt fanget af fuglelivet, da noget af fuglesangen næsten lød som fløjtespil. Vi fik både filmet og taget billeder af fuglene, udsigten og de udslukte vulkaner.
Vi valgte at gå tilbage mod byen, hvor vi her gik igennem Auckland Domains grønne arealer og kom omkring Winter Gardens med de mange flotte blomster.
Da vi kom tilbage til vores hostel, lavede vi en let aftensmad. Da vi var både trætte og sultne, resulterede dette i underkogte ris med bønner. Efterfølgende købte vi internet for at sidde ved computeren. KP blev dog hurtigt for træt og valgte at gå i seng omkring kl. 18.30 (da vi jo har jetlag) Maiken var noget irriteret over KP's træthed, men sad selv og nikkede ikke engang en halv time senere. Hun erkendte sit nederlag og gik også i seng :D
- comments